Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV 4K (2022) ejere klager over fejl med fjernbetjeningen - FlatpanelsDK

Apple TV 4K (2022) ejere klager over fejl med fjernbetjeningen

12 Dec 2022 | Rasmus Larsen |

Et stigende antal ejere af Apple TV 4K (2022) klager over, at fjernbetjeningen mister Bluetooth-forbindelsen. Det tvinger brugerne til løbende at genstarte boksen.

Der er flere tråde på Reddit (1, 2, 3, 4) og problemet diskuteres også i Flatpanels' forum. Appen til iPhone fortsætter med at virke, idet den bruger WiFi i stedet for Bluetooth.

Flatpanels kan ikke genskabe problemet med fjernbetjeningen, men er begyndt at opleve problemer med Bluetooth-spilcontrollere (alle typer), hvor forbindelsen bliver ustabil, hvis vi bevæger os ca. 3 meter væk fra boksen – det fungerer med alle tidligere Apple TV-bokse. Vi kører tvOS 16.2 beta (Release Candidate).


Apple 2022 remote

Apples 2022-fjernbetjening er skiftet til USB-C men er ellers identisk med 2021-udgaven. Foto: Flatpanels

Software- eller hardwarefejl?

Det er uklart, hvad der forårsager problemet, som ser ud til at være isoleret til nyeste Apple TV 4K (2022), men det vedrører muligvis forbindelsesinterferens i Bluetooth. Apple har publiceret et supportdokument med forslag til, hvordan man løser problemer med fjernbetjeningsforbindelsen, men mange brugere oplever fortsat udfordringer. Selskabet har ikke kommenteret specifikt på Apple TV 4K (2022), så det vides ikke, om det kan rettes med en softwareopdatering. Læs også: Test: Apple TV 4K (2022) Apples Siri Remote kan genstartes ved at holde TV- og lydstyrke ned-knapperne nede på samme tid i 5 sekunder, men heller ikke dette lader til at løse noget. Mange brugere siger, at eneste løsning er at trække strømstikket og genstarte. Problemet vender dog tilbage efter noget tid. Oplever du problemet?


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Disney-direktør fremlægger plan for fysiske skiver, med dramatisk plottwist

01 Apr 2023 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

31 Mar 2023 |

Netflix's reklame-abonnement virker nu også på Apple TV

30 Mar 2023 |

Oversigt: Sony 2023 TV

30 Mar 2023 |

Fejlbehæftet HDMI 2.1 chip i receivere forhindrer også QMS i at virke

30 Mar 2023 |

Apple arbejder på 'Multi-View' PiP-funktion til Apple TV appen

29 Mar 2023 |