Da Disney+ trådte ind i Danmark forsikrede DR seerne om, at Disney Sjov foreløbigt ville forblive på sendefladen. Fra 2023 er det dog slut. Det erstattes af FredagsTamTam. Disney Sjov har været en tradition fredag klokken 19 på DR1 i 31 år. Programmet blev sendt første gang i den 25. oktober 1991. DR siger, at det er deres beslutning at lukke programmet i 2023. Disney har ikke kommenteret på sagen og Flatpanels afventer svar på, om indholdet forsætter på Disney+ eller andre platforme. Jakob Stegelmann er ene mand i redaktionen for Disney Sjov. Han har siden programmets begyndelse stået for at udvælge Disney-programmerne.Husker du Darkwing Duck?Erstattes af 'FredagsTamTam'
Disney Sjov erstattes af FredagsTamTam, som starter den 5. januar 2023. Det varer ligesom Disney Sjov 1 time i tidsrummet kl. 19-20.00. - "Børn elsker animation, og den findes i overflod i Danmark. DR ønsker at give de danske børnefamilier et stærkt animationstilbud, der både sikrer det bedste indhold fra ind-og udland og styrker afsættet i dansk og nordisk kultur og tradition. Markedet er nu modent til, at vi kan realisere denne ambition. Derfor glæder vi os til fra 2023 at byde velkommen til en ny, stærk time med animation, ’FredagsTamTam’," siger Henrik Bo Nielsen, DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge. Programmerne kommer blandt andet til at byde på både nyproduceret animation og eksisterende titler som Karlas fantalastiske klasse, Mesterlige Monsterbørn, Den ustoppelige gule Yeti og den klassiske Tom & Jerry. Disneys Juleshow sendes traditionen tro på DR den 24. december, men det oplyses ikke, om det fortsætter i 2023 og fremefter.Udvalg af kommende danske animationsserier
Flatpanels
Mesterlige Monster Børn er produceret af JA FILM og støttet af bl.a. Den Vestdanske Filmpulje og Nordisk Film & TV Fond. Co-produceret i samarbejde med BBC, SUPER RTL, NRK, SVT, YLE og DR Karla Fantalastiske Klasse er produceret af Sparre Production. Co-produceret i samarbejde med Canal Plus, NRK, SVT, YLE og DR Femlingerne er produceret af New Creations og støttet af bl.a. Det Danske Filminstitut. Co-produceret i samarbejde med NRK, SVT, YLE og DR Høj er produceret af Copenhagen Bombay og støttet af bl.a. Nordisk Film & TV Fond og Den Vestdanske Filmpulje. Co-produceret i samarbejde med NRK, SVT, YLE og DR Æbleruper produceret af Nice Ninja. Hullet i hækken er produceret af Tall & Small bl.a. Den Vestdanske Filmpulje. Co-produceret i samarbejde med NRK, SVT, YLE og DR Og flere vil komme til de næste år.
Flere nyheder
Netflix begynder test af live-streaming forud for første live-shows
Chris Rocks stand-up show live-streames verden over d. 4-5. marts
Opdateret: DTS:X lyd i nye LG OLED og premium LCD TV
LG Korea forklarer, hvordan DTS er implementeret
DRTV streamer nu amerikanske Hollywood-film
Som følge af den nye public service-kontrakt
Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i februar
Serierne 'Hello Tomorrow' og 'Liaison', dramafilmen 'Sharper' mm.
DR-medierapport: Næsten alle streamer tv hver dag
En gylden tidsalder for tv-seerne, mener DRs medieforsker