Foxconn i OLED-satsning
Foxconn forbereder OLED-satsning, vil slå Samsung

16 Aug 2013 | Rasmus Larsen |

Hon Hai, bedre kendt som Foxconn, gør klar til en større satsning på OLED-skærme. De er i gang med et etablere et OLED forskningscenter i Japan og vil starte masseproduktion i 2015. Målet er at slå Samsung.

Foxconn forbereder OLED-satsning

Foxconn er mester i masseproduktion og er nok bedst kendt som firmaet, der samler produkter for Apple, Dell, Nintendo (Wii), Sony (PlayStation) m.fl.

"Samsung er et foragteligt småligt selskab, der altid stikker konkurrenterne i ryggen"
Foxconn lader til at have et ønske om øget vertikal integration af forsyningskæden og har således senest købt sig ind i Sharps LCD-fabrik. De har ikke kun bevæget sig baglæns i forsyningskæden, men også forlæns og er begyndt at producere LCD-tv i Kina og smartphones.

Foxconn lader nu til at kaste deres interesse over OLED-skærmteknologi og med endnu en ekspert i masseproduktion i ryggen, håber vi det kan sætte fut i OLED-markedet. Foxconn vil angiveligt opføre et forskningscenter for OLED i Japan i år, hvor de vil hente erfaring fra de japanske ingeniører, der betragtes som førende indenfor OLED-teknologi.

I forskningscentret skal der indledningsvis ansættes 20 personer i 2013 og 20 yderligere over de kommende tre år.

Målet er at slå Samsung

Hon Hais direktør, Terry Gou har erklæret det som et åbent mål at slå Samsung, som han kalder et ”foragteligt småligt selskab, der altid stikker konkurrenterne i ryggen.”

Terry Gou, Foxconn
Terry Gou, direktør i Foxconn


Hadet kommer angiveligt fra en tid, hvor Hon Hai og Samsung samarbejdede omkring LCD-paneler og teknologi, gennem Hon Hais datterselskab Chimei Innolux. Det samarbejde afbrød Samsung på uelegant vis og allierede sig med sydkoreanske LG. Samsungs ledere siges således at have lanceret en intern "Kill Taiwan"-strategi kort efter finanskrisen.

Terry Gou har også offentlig meldt ud, at han sur over, hvordan Samsung agerede whisterblower i en større sag om karteldannelse i LCD-produktionsbranchen. Her fik Chimei Innolux en bøde på over 2,2 milliarder kroner. Terry Gou mener, at Samsung var den sande skurk i kartellet og at Chimei var uskyldig i sagen. Samsung fik en kraftig reduceret bøde pga. deres samarbejde med EU.

Terry Gou tror på, at Hon Hais partnerskab med Sharp på sigt kan matche Samsungs skærmdivision. Det lader til at OLED-skærme er en del af den plan.

Det er målet at starte masseproduktionen af OLED-skærme op i 2015.

- Kilde: OLEDW



Flere nyheder

LG NanoCell 2019

LG lancerer nye "NanoCell" LCD TV med HDMI 2.1

18 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
tvOS 13

Apple TV får picture-in-picture funktion

18 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Samsung Tizen Smart TV

Samsung: Vigtigt ofte at køre antivirus på dit Samsung TV

17 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple ønsker angiveligt at lave film med Oscar-potentiale

17 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Billigste tv-pakke

Guide: Den billigste tv-pakke (2019) - opdateret

14 Jun 2019 | Flatpanels |

Nyt DRTV får tv-kanaler på Smart TV, kan udvides til set-top-bokse

14 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
UEFA.tv

UEFA.tv lanceret som gratis streamingtjeneste

14 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Sony AG9 OLED

Sony AG9 OLED udråbt til 'King of TV' ved 2019 TV Shootout

14 Jun 2019 | Rasmus Larsen |