Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFoxconn & Sharp skaber stærk skærm-alliance - FlatpanelsDK

Foxconn & Sharp skaber stærk skærm-alliance

28 Mar 2012 | Rasmus Larsen |

Foxconn producerer og samler produkter for en række af de førende elektronikproducenter i dag. Sharp og Foxconn har nu annonceret, at de vil skabe et tæt skærm-partnerskab, der vil give Foxconn råderet over halvdelen af LCD-panelerne fra Sharps 10. generations LCD-fabrik i Sakai, Japan, der også er verdens mest avancerede skærmfabrik.

Foxconn & Sharp partnerskab

Foxconn og Sharp har officielt annonceret et nyt skærm-samarbejde. Foxconn vil investere omkring 800 millioner US dollars i Sharp og vil eje 10 % af den japanske virksomhed.

Sharp’s 10G LCD-fabrik
Sharps 10G LCD-fabrik i Sakai, Japan er verdens mest avancerede LCD-fabrik


Endnu mere interessant, er, at Foxconn får råderet over op til 50 procent af LCD-panelerne fra Sharps Sakai-fabrik, der i øjeblikket bruges til at producere Sharps storformatsskærme. Det vil ikke påvirke Sharps planer for LCD-TV, da fabrikken ikke har kørt på fuld kapacitet, men det vil give Foxconn adgang til skærme fra verdens mest avancerede LCD-fabrik, der kan håndtere alt fra små skærme til skærme over 100 tommer.

Virksomhedsstrukturen bliver en joint venture, hvor hhv. Sharp og Foxconn hver ejer 46,5 %, mens Sony ejer de resterende 7 %. Sony melder desuden i en separat meddelelse, at de ikke har planer om at investere flere penge i deres samarbejde med Sharp, og at de rent faktisk har ret til at sælge deres andel på 7 %, skulle en tredjepart vælge at investere i LCD-fabrikken (hvilket Foxconn netop har gjort).

Hvorfor Foxconn og Sharp nu skaber denne stærke skærmalliance er uklart, men det er ikke ofte, at vi ser et japansk og taiwansk selskab arbejde så tæt sammen. Foxconn fremstiller produkter såsom iPad, iPhone, Kindle, PlayStation 3, Wii og Xbox 360. I 2011 blev det i øvrigt rapporteret, at Sharp er en af de centrale skærmleverandører til det kommende Apple fladskærms-Tv, der forventes at blive fremstillet hos netop Foxconn.



Flere nyheder

Disney

Disney dropper at udgive film fra kataloget på UHD Blu-ray - rygte

10 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Microsoft xCloud

Apple: Tjenester som Stadia & xCloud ikke velkomne på iOS/tvOS

07 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Onkel Reje

Google slettede DR-børneapp: "Helt på månen", siger Kulturministeren

06 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Mulan

'Mulan' rykkes fra biografen til Disney+

05 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Serif TV

Samsung lancerer opgraderet Serif TV i nye farver

04 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HZ2000

Panasonic lancerer med HZ2000 nyt flagskibs OLED TV

31 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Speed film

Viaplay: Film speedes op fordi det er "laveste fællesnævner"

31 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Greyhound

'Greyhound' har givet Apple blod på tanden

30 Jul 2020 | Rasmus Larsen |