Pixelopbygning:


En fladskærm er opbygget af fysiske pixels og hver pixel har 3 subpixels, henholdsvis en rød, en blå og en grøn. Alt efter hvor meget lyset der bliver lukket igennem, kan disse tre subpixels danne forskellige farvenuancer lige fra sort til hvid og fra rød til gul. En 17 tommer skærm har eksempelvis 1280*1024 pixels, hvilket er 1.310.720 pixels og altså tre gange så mange subpixels, præcis 3.932.160. Bag hver af disse sidder en transistor, som forklaret i"LCD TFT?" afsnittet. Fordi en LCD TFT skærm har disse fysiske pixels opstår der et problem, når man kører i andre opløsninger end den som skærmen er bygget til. Den oprindelige opløsning kaldes i populær tale for den native opløsning og kommer naturligvis fra engelsk. For en 17" skærm er den native opløsning f.eks. 1280*1024.

Ved de gamle CRT (kasseskærme og fjernsyn) har vi været vant til et lidt andet forhold mellem siderne på skærmen. Opløsningen 1280*1024 er i forholdet 5:4, hvor et CRT fjernsyn (ikke widescreen) og en CRT er i forholdet 4:3. Dette skaber et internt problem, nemlig at der ikke er så mange opløsninger der passer til en 17" fladskærm og for den sags skyld også 18" og 19". Stort set enhver skærm mellem 17" og 19" har en native opløsning på 1280*1024. Det er dog ikke kun fladskærmsejere, som er forvirret over dette ulige forhold. En meget populær opløsning for folk med en CRT skærm er også 1280*1024, men den passer altså ikke til skærmens fysiske mål. Man skal i stedet bruge 1280*960 da det er i forholdet 4:3. Fladskærme over 20" har typisk en native opløsning på 1600*1200, hvilket igen er 4:3.


Det største problem, er dog at fordele en anden opløsning ud over en fladskærms fysiske pixels. Forestil dig, at du har en 17" fladskærm med den native opløsning 1280*1024, hvilket betyder, at den rent fysisk har 1280 pixels horisontalt og 1024 vertikalt. Hvis man så skal vise et billede 800*600 er det klart, at der kan forekomme problemer både fordi det ikke er samme forhold, men også fordi skærmen vil have problemer med at vise 800*600 pixels i 1280*1024 pixels. Dette kaldes interpolation og interpolation bliver aldrig helt perfekt og specielt ikke hvis sideforholdene er forskellige. Det vil betyde, at du viser et 4:3 billede på en 5:4 skærm, hvilket ret logisk gør cirkler ovale og firkanter til mindre rektangler.




Nogle skærme har en mere avanceret interpolationsprocess end andre idet det i høj grad afhænger af en lille chip der sidder i skærmen. Denne chip kaldes en scalerchip og kvaliteten og funktionaliteten af disse varierer meget. Dyre skærme har naturligvis bedre scalerchips end billige. Dog er det altid anbefalet at man kører i den oprindelige opløsning og derfor nytter det jo ikke meget at købe en dyr fladskærm med henblik på at spille, hvis man har et billigt grafikkort så man skal sætte opløsningen ned og derved forringe kvaliteten af billedet på skærmen.


Pixelfejl:


Forestil dig en 20" TFT med 1600x1200 fysiske pixels. Den har altså 1.920.000   pixels og hele 5.760.000 subpixels. Hver eneste af de næsten 6 millioner   subpixels har deres egen lille transistor, som styrer den. Hvis bare en af disse transistorer fejler, oplever du en pixelfejl. Fejlen kan opstå på to måder;   enten hvis en transistor kortslutter og altså mister evnen til at opretholde en spænding   eller, at den ikke slår fra og opretholder en konstant spænding.

  Den mest   hyppige fejl er en død transistor, altså en som mister evnen til at tilføre sin  pixel eller subpixel en spænding.



For at regulere det tilladelige antal pixelfejl på en fladskærm har ISO indført en standard som fabrikanterne skal følge. ISO 13406-2 standarden dikterer hvor mange pixelfejl der må forekomme per 1 million pixels før skærmen kan ombyttes indenfor garantien. Der findes en række klassifikationer indenfor ISO standarden hvor klasse I er den strengeste der ikke tillader nogen pixelfejl eller sub-pixelfejl. Klasse II er dog den der hyppigst følges af producenterne og den er defineret som følger.

Pixelfejl (ISO 13406-2 Klasse II)

Tabellen herunder viser antallet af tilladelige hele pixelfejl for en given opløsning. Standardens Klasse II tillader 2 defekte pixels per 1 million pixels. 
































Native opløsning 
Antal pixels 
Antal mio. pixels 
Tilladelige fejl 
1024x768
786.432
0.79
2
1280x1024
1.320.720
1.32
3
1600x1200
1.920.000
1.92
4
2048x1536
3.145.728
3.15
6

 Tabellen herunder viser antallet af tilladelige sub-pixelfejl for en given opløsning. Standardens Klasse II tillader 5 defekte sub-pixels per 1 million pixels. 
































Native opløsning 
Antal pixels 
Antal mio. pixels 
Tilladelige fejl 
1024x768
786.432
0.79
4
1280x1024
1.320.720
1.32
7
1600x1200
1.920.000
1.92
10
2048x1536
3.145.728
3.15
16

Tabellen herunder viser antallet af tilladelige  sub-pixelfejl der tillades indenfor et kvadrat på 5x5 pixels for en given opløsning. Standardens Klasse II tillader 2 defekte sub-pixels per 5x5 pixelblok per 1 million pixels. 
































Native opløsning 
Antal pixels 
Antal mio. pixels 
Tilladelige fejl 
1024x768
786.432
0.79
2
1280x1024
1.320.720
1.32
3
1600x1200
1.920.000
1.92
4
2048x1536
3.145.728
3.15
6

Pixelfejl udformer sig også forskelligt fra panel til panel.
Det hænger   sammen med om et panel blokerer for lys eller lader det passere i dets inaktive   stadie, hvilket er beskrevet i sektionen omkring de individuelle paneltyper. VA og IPS paneler, blokerer lyset i deres inaktive tilstand, hvor TN   paneler, i deres inaktive stadie, lader lyset gå igennem.

Det har betydning for pixelfejlenes udformning: 

  Når en transistor dør på   en TN skærm, vil det vise sig som en konstant lysende pixel. Når en transistor   fejler på et TN panel og opretholder en konstant spænding forevigt, udformer det   sig som en konstant slukket pixel.

Når en transistor dør på en VA eller IPS skærm, vil det vise sig som en helt   sort pixel. Når en transistor fejler på et VA og IPS panel og opretholder en   konstant spænding forevigt, udformer det sig som en konstant lysende pixel.

Herunder kan du se hvilken farve du vil se på skærmen hvis du har en fejl i en eller flere subpixels. BG-farven angiver hvilken farve du skal have på skærmen for at se fejlen: 

































































































Defekte subpixels på:
BG

    farve
Farven

    du ser 
TN
VA/IPS


: Angiver at transitorens stadie altid er tændt.

: Angiver at transitorens stadie altid er slukket.

På et TN panel er en konstant lysende pixel derfor hyppigst forekommende, da   man oftest ser at transistorer dør. Grundet dette er flere producenter af TN   skærme nu begyndt at give 0-pixelfejl-garanti for konstant lysende pixels på udvalgte modeller. 


Så du kan nok se er fejlraten relativ lav i forhold til selve pixelantallet, og spørgsmålet er om du overhovedet vil bemærke en død subpixel på en 20" TFT, med   knap 6 millioner subpixels,  i praktisk brug.


Nogle mener, at man kan massere en død pixel til live. Dette er ikke korrekt.   Typisk vil det faktisk kun gøre situationen værre eftersom man let kan komme til   at ridse coatingen på skærmen og det er næsten mere irriterende end en død   pixel. Til gengæld påstår andre, at de rent faktisk har oplevet, at de har   opdaget en død pixel, masseret den og så kom den til sig selv igen kort efter.   Dette kan typisk skyldes en fejl i memory controlleren. Før man begynder   på alle mulige opfindsomme ting, så kan man tjekke om der i OSD er en funktion á   la"Memory Recall". Dette kan afhjælpe fejl forsaget af memory controlleren, som   tit kan ligne pixelfejl. Bemærk dog, at funktionen i enkelte tilfælde også fabriksindstiller farver, kontrast og lyset på skærmen.


Fokusemnet"Pixels og pixelfejl" er også tilføjet til sidens tekst under sektionen monitor begreber her: http://www.flatpanels.dk/monitorbegreber.php#3