Test: Sony Bravia 9 (XR90)
Sonys 2024-lineup er skåret ind til benet, og hvor vi tidligere så på deres high-end QD-OLED-model, A95L, så har de endnu en topmodel i ærmet til LCD-tilhængerne, nemlig deres Bravia 9 XR90 model baseret på miniLED. XR90 er en spændende model i den forstand, at den hæver barren for antallet af zoner i et TV fra Sony betydeligt i forhold til tidligere modeller som X90L. Af yderligere nye features kan nævnes Acoustic Mulit-Audio+ med Dolby Atmos-højttalerenheder. Sony XR90 fås i størrelserne 65" (kommer senere), 75" og 85". Vi har testet 75". Læs også: Oversigt: Sony 2024 TVPriser og forhandlere:
65" (januar 2025)75"85"Første indtryk
Ved introduktionen kunne XR90 ikke fås mindre end 75" her i Europa, og det 75" store TV er 10" større end de modeller jeg normalt klemmer ind på TV-møblet. Det tager godt 19 sekunder at vænne sig til at have 10" ekstra og derfra er der kun frygten for at skulle gå baglæns i areal, når testperioden slutter, tilbage. Større TV og tilføjelsen af miniLED betyder også højere pris, og da Sony generelt er en smule højere prissat end de koreanske konkurrenter, vil XR90 næppe være et TV for alle herhjemme. Fremtoningen af XR90 er elegant med en simpel metalkant på rammen, en nogenlunde smal kant fra aktivt skærmareal til TV-ramme og Sonys traditionelle flade bagside med et svagt mønster til at give en design-effekt. Her er ikke tale om et papirtyndt OLED TV, men teknologien og størrelsen taget i betragtning så syner TV'et slankt. Vi finder samtlige tilslutninger i venstre side af TV'et tilpas langt ude i siden til at de kan nås, hvis TV'et er vægmonteret. Det bemærkes, at der af de i alt fire HDMI-tilslutninger er to HDMI 2.1, men også at den ene af disse også er HDMI eARC-porten, så du mister én så snart du kobler et lydanlæg til. Vi har under testen haft et Sony Theatre Quad-lydsystem koblet til, som samtidigt gør brug af TV'ets mulighed for at agere centerkanal i et surroundsetup. Med én HDMI 2.1-port optaget af Theatre Quad kan man blive tvunget til at vælge hvilken anden enhed der skal have gavn af VRR og 4K120, hvilket i denne test får lov at være en PS5 konsol. Bliver vi på bagsiden af TV'et finder vi i toppen to clips beregnet til at fastgøre Sonys Bravia Cam, som vi også så på X95L og X95K. Kameraet følger ikke med i kassen, men baseret på oplevelserne fra A95, så er det ikke noget, der vil blive savnet. Funktionaliteten var i bedste fald et gimmick. En feature vi ikke så på den tidligere A95L er muligheden for at tune billede og lyd, så kameraet detekterer din position og tilpasser lydbilledet dynamisk og på en eller anden vis justerer på billedet, så det passer til hvor du sidder ift. skærmen. Det er en funktion, vi må have til gode at teste, da kameraet er påkrævet for at få dette til at virke. På bagsiden finder vi også en “XR90"-eksklusiv funktion, nemlig tilføjelsen af Dolby Atmos-højttalerenheder rettet mod loftet, så der nu er både front-, side- og top-vendte enheder, samt to woofer-enheder til at højne Atmos-oplevelsen. Vi har set de topvendte enheder på Panasonics 2000-serie for nogle år siden og i takt med at Dolby Atmos bliver mere og mere tilgængeligt får disse ekstra enheder mere og mere relevans.Fødderne på XR90 har flere placeringsmuligheder: I bredden kan de sidde enten midt for eller helt ude i hjørnerne, og i højden har de to positioner, som tillader, at man klemmer en soundbar ind under TV'et eller lader det stå flush med TV-møblet. I vores test har vi det placeret højt og med fødderne i siderne, så vores Sonos Arc kunne testes sammen med TV'et også. Det er et simpelt system, men fungerer glimrende og tilbyder mere fleksibilitet end hvad man får med en centralt placeret stand. Vægmonteres TV'et bør man dobbelttjekke bæreevnen af beslag og ikke mindst selve væggen, da der er tale om et tungt TV med sine 42 kg uden fod.
Brugeroplevelse & features
Sony har ikke skiftet deres MediaTek-chipsæt siden vi så på A95L, så det er stadig Pentonic 1000-chippen MediaTek MT5897, som driver værket. Ligeledes er det samme version 12 af Google TV vi finder på brugerflade-delen, så der er ikke meget nyt at berette, når det kommer til brugeroplevelse og hastighed af TV'et generelt. For en mere detaljeret gennemgang af Google TV 12 henvises til Sony A95L testen. Man begynder efterhånden at kunne mærke, at hastigheden af interfacet ikke helt er oppe i tempo og ved flere lejligheder haltede navigeringen efter og hakkede, når der blev trykket lidt for ivrigt rundt i menuerne. Her er hvordan CPU og GPU yder:Hvis vi alligevel lige skal løbe nogle af de forskellige features igennem, så byder Google TV på stort set alle de streamingtjenester, du måtte ønske dig, og har du alligevel nogle, der ikke er at finde, så er der både Google Cast og AirPlay 2 ombord i TV'et. Sonys egen Sony Pictures Core (tidligere Bravia Core) tjeneste giver dig med XR90 adgang til 10 valgfrie film (ikke biograf-aktuelle titler) og ellers kan der tilkøbes flere via tjenesten. Udbuddet taget i betragtning er det svært at se Sony Pictures Core som en seriøs spiller på markedet, men de gratis film kan måske lokke nogle. Med undtagelse af de nyeste frigivelser på platformen er de fleste af titlerne dog tilgængelige på andre platforme også. Sony Pictures Core er ikke længere en Bravia TV eksklusiv, da du også kan finde tjenesten på Playstation 5 konsoller, dog uden den med høje videostreamingkvalitet (Pure stream), der mere eller mindre matcher UHD Blu-ray.Google TV – CPU/GPU benchmark
CPU – Geekbench 4 (single-core & multi-core) MediaTek MT5887
Philips OLED805MediaTek MT5889
TCL C845 X1MediaTek Pentonic 700
TCL C805, X955MediaTek MT5895
Sony XH90, X90J, X90K, X90L, Philips OLED807MediaTek Pentonic 1000
Philips OLED809MediaTek Pentonic 1000
Sony A95L, XR90Nvidia Shield TV Apple A10X
Apple TV 4K 1st GenFlatpanels
GPU – GFXBench (1080p Manhattan 3.1 & Aztec Ruins), 3D Mark (Slingshot Extreme) MediaTek MT5887
Philips OLED805MediaTek MT5889
TCL C845 X1MediaTek Pentonic 700
TCL C805, X955MediaTek MT5895
Sony XH90, X90J, X90K, X90L, Philips OLED807MediaTek Pentonic 1000
Philips OLED809MediaTek Pentonic 1000
Sony A95L, XR90Nvidia Shield TV Apple A10X
Apple TV 4K 1st GenSonys Eco-dashboard giver dig adgang til ting som effektforbrug og genveje til øko-indstillinger til at spare på strømmen, hvilket typisk betyder, at lysstyrken enten justeres dynamisk ift. omgivelserne eller skrues godt ned generelt. Med Sonys kamera kan TV'et endvidere slukke helt, hvis stuen er tom, men denne feature har vi endnu til gode at teste, da kameraet som sagt ikke følger med XR90. Eco-dashboard og tracking af strømforbrug kan primært bruges bagudrettet, da målingen ikke kan vises live under brug. Dvs. du kan godt se hvad det estimerede effektforbrug er her-og-nu, men i dét tilfælde står man jo i Eco-dashboardet og er ikke i færd med at se en hæsblæsende HDR-film med fuldt blus på skærmen, så tallet kan ikke rigtig bruges til noget. Som det ses af vores måleskema senere i testen, så brænder et 75" zonestyret LED en god portion strøm af og gennemsnittet for vores HDR-testmåling ender på næsten 300 W. Det er samme effekt pr. areal, som vi så på TCL X955 Max, men dobbelt så højt som Sonys egen QD-OLED model A95L. Her er det naturligvis værd at bemærke, at XR90 når væsentlig højere på lysstyrken over hele linjen, så det er ikke en 1:1 sammenligning mellem tilsvarende modeller.
Annonce:Sony har i flere generationer haft fokus på udvidelse af lyden i deres modeller, hvor både deres Acoustic Surface på OLED og visse LCD-modeller har budt på innovationer. På LCD-fronten kom der sidevendte højttalerenheder for et par år siden – noget som Panasonic også tilføjede på deres 2000-serie for nylig – og i år har Sony så kigget Panasonic over skulderen og tilføjet højde-kanaler. I modsætning til Panasonic, så har man satset på en mere diskret implementering og hvis man ikke var klar over det, ville man næppe opdage, at der var Dolby Atmos-enheder installeret i TV'et. Hverken top- eller side-kanaler er synlige ud over et par riller i bagsiden, hvilket til dels skyldes at TV'et ikke er forsøgt at syne mere slankt i toppen, ligesom man ser på mange OLED-modeller.Opsætningen af lyden foregår dels ved at definere hvordan TV'et er monteret (væg eller fod) og derefter via en rumkalibrering med mikrofonen i fjernbetjeningen. Processen er hurtigt overstået og giver en smule fintuning af lydbilledet ift. det rum, du befinder dig i. Har man kameraet til TV'et skulle dette efter sigende kunne tracke din bevægelse og tilpasse lydbilledet til hvor du sidder i forhold til TV'et. Lyden i XR90 er faktisk ganske hæderlig. Tale er klar, men diskanten kan godt blive en smule skinger selv ved moderate lydtryk. Den helt dybe, rumlende bas udebliver, selvom der godt nok er to basenheder til stede, hvilket er forventeligt, men sammenlignet med soundbars i den billigere ende er XR90 ikke helt udmanøvreret. Rykker man over og sætter Atmos-lydspor på, så er det især den sidevendte lyd, som hjælper med at brede lydbilledet ud i rummet. De topvendte kanaler er langt nemmere at pinpointe ift. TV'et og formår ikke rigtig at give voldsom megen lyd hen over hovedet, men ikke desto mindre så er det meget tydeligt at lyden fylder markant mere i rummet end med eksempelvis Sonys Acoustic Surface eller mindre LCD-modeller. Det meste foregår stadig i feltet foran TV'et, men frem for blot at fylde i en lille kegle umiddelbart foran skærmen, så er der ret megen bredde på. Vi havde mulighed for at teste TV'et i samspil med Sonys Theatre Quad system, som er deres arvtager fra HT-A9-systemet vi lyttede til sidste år, og her er der mulighed for at bruge TV'et som centerkanal. Da XR90 er mere potent end eksempelvis A95K/L giver det langt mere mening at benytte sig af XR90 som center-kanal end det gjorde da systemet blev testet med A95. I denne kombination gav det en del til lyden at lade TV'et spille med, selvom Theatre Quad er ganske habil til at generere en såkaldt “phantom center" alene. For at benytte sig af center-funktionaliteten skal dette aktiveres i lydmenuen og TV'et skal forbindes til en analog udgang på Theatre, så denne kan kontrollere volumen af højttalerne direkte uden om TV'et. Det sikrer at TV'ets volumen er matchet med de eksterne højttalere. Undervejs i testen var der desværre hyppige tilfælde, hvor Theatre ikke startede op sammen med TV'et, så man manuelt skulle vælge “Ekstern lyd" via bundmenuen på TV'et. Det er en bug jeg løbende oplever når der testes TV i samspil med soundbars og desværre har Sony været mest eksponeret over for dette i mine tests. Det er ikke værre, end at man blot aktiverer højttalersystemet igen med et par klik, men det er et lille irritationsmoment ikke desto mindre.Sony ændrede layout på deres primære fjernbetjening for et par år siden og gjorde den markant mere minimalistisk ved at fjerne blandt andet de numeriske taster. Jeg havde gerne set de seks faste app-genveje i bunden skiftet ud med programmérbare knapper, så jeg selv kunne bestemme hvilke apps jeg ville have liggende. På XR90 er det desværre ikke metalvarianten, der følger med, men i stedet en model lavet af genbrugsplast. Batterierne i fjernbetjeningen er blevet genopladelige i stedet og kan genopfyldes via tilslutning af USB-C i bunden. Vægten af fjernbetjeningen måtte også godt få lige et par gram ekstra, så den føltes tungere i hånden, men derudover er den ganske fin i daglig brug med god taktilitet i knapperne. En sjov gimmick, som vi har nævnt tidligere, er funktionaliteten “find fjernbetjening", som kan aktiveres på TV'et via Power-knappen. Ved aktivering udsender fjernbetjeningen en høj tone i 2 minutter, så skulle man have forlagt den, kan den gøre opmærksom på sig selv.
Kalibrering
Der er en del billedprofiler at vælge imellem hos Sony og de kan alle konfigureres til at håndtere film eller spil. Med spil-tilstanden aktiveret kan der endvidere vælges hvilken type spil, man ønsker at optimere til, ligesom der gives adgang til Sonys game-bar med ekstra tweaks til den seriøse gamer. I vores mening er der stadig alt for mange billedprofiler at vælge imellem, og det har ikke ændret sig siden sidste år. Vi fik “Calm"-profilen sidste år, men ligesom de fleste øvrige profiler, så skal den bare ignoreres og så skal man ende på enten IMAX eller Professional. Begge kan kalibreres fint og begge rammer samme nøjagtighed ud af kassen, men det er nødvendigt lige at gå dem efter for at få de sidste detaljer på plads – både ift. håndtering af lys, men også ift. håndtering af bevægelse. Man plejer på OLED-modellerne at kunne nøjes med at rette på RGB-balancen i højlyset, så falder skyggedetaljerne på plads, men på denne LCD-model skal der også skrues en god portion ned for den blå grundfarve i de mørke nuancer for at nå i mål. Præcisionen kan tunes næsten lige så fint ind, som man gider nørde med og der er direkte adgang til at hæve eller sænke gamma (i både SDR og HDR), hvis man ønsker at gøre billedet generelt lysere eller mørkere. Dette kan være et spørgsmål om præference og især det rum, man agter at bruge TV'et i. Lysere rum kan kalde på en højere gamma. Vi har i denne test kalibreret til BT.1886, som en tand mørkere end gamma 2.2 og har du et et meget lyst rum bør du måske bumpe denne indstilling to takker op (så den står på 0).Øvrige billedprofiler
Tryk på profilen for at se målekurve
Standard (SDR) Biograf (SDR) Kraftig (SDR) Calm (SDR) Professionel (SDR) Photo (SDR) Standard (HDR) Kraftig (HDR) Professionel (HDR) Biograf (HDR) Game (i Pro) (HDR) Annonce:Kalibreringen i SDR hører til en særskilt farveprofil, som ikke nødvendigvis følger billedprofilen. Du kan dermed videreføre dine justeringer til andre profiler i både SDR og HDR. Der skal dog tweakes på de øvrige indstillinger i hhv. SDR og HDR, og ligeledes i Dolby Vision, som kører med sine egne billedprofiler. Har man haft QD-OLED mellem hænderne, så vil man spotte at farverne ikke helt kan måle sig på XR90. QD-OLED dækker ganske enkelt mere af HDR-farverummet BT.2020 end hvad QD-LCD kan præstere, og farverne på QD-OLED er mere mættede. Til gengæld kan XR90 ramme peakniveauer på lysstyrken, som blæser OLED bagover og i fuldskærm overgår XR90 peaklysstyrken på 1%-dækning af mit eget AF9 OLED TV. I HDR-visninger vil man ofte ligge solidt over 2000 nits højlys! Skifter man til Vivid-profilen (hvilket man ikke bør), så er der yderligere 400 nits at hente i højlyset, så længe man ikke belaster skærmen med al for høj %-vis dækning med lys. Det kan nævnes, at det er relativt svært at ramme et helt lavt lysniveau omkring 100 nits på skærmen, da det næsten kræver, at man skruer baggrundsbelysningen helt i bund. Det er de sidste trin på skalaen man opererer på.Målinger
Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV'ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen. Bemærk: I 2021 implementerede vi en ny metode for måling af gennemsnitligt strømforbrug i SDR og HDR, hvilket gør at tidligere års målinger ikke er 1:1 sammenlignelige. I SDR måles der i ‘Kalibreret' strømforbrug ved en lysstyrke ca. 100-110 nits for at normalisere målingerne på tværs af skærme (vores anbefaling for kalibrerede billedindstillinger kan variere). Denne metode vil blive anvendt fremadrettet.Bemærk: Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.Billedkvalitet
Bravia XR90 er Sonys mest avancerede LCD-model, når det kommer til billedperformance, og under vores visit hos Sony tidligere på året blev der sat ord på forskellen fra de tidligere modeller og XR90 i form af antal lyszoner og teknologi. Den tidligere X95L model nåede op på godt 700 zoner, og selvom Sony aldrig kommenterer på det konkrete antal, så ligger XR90 tæt på de 2000 zoner i 75"-modellen og lige under 3000 i 85". Det er svært at få et helt nøjagtigt billede af, hvordan zoner på disse TV håndteres, da det vil kræve, at man piller LCD-panelet ud, men hypotesen er, at hver kontrollérbare zone består af 4 dioder, som ikke har helt samme lokale styring af lysniveau, men alligevel tilbyder en form for PWM-styring af hver af de 4 dioder. For en mere detaljeret gennemgang af selve lyspanelet kan du med fordel læse vores artikel ovenfor. Vores eget estimat på 1920 zoner (med 4 dioder i hver) repræsenterer et højt antal, men naturligvis temmelig langt fra antallet i enhver OLED-skærm, hvor hver enkelt subpixel er sin egen diode, og af samme årsag forventer man typisk, at der til en vis grad vil være såkaldte “halos" – lysglorier – omkring stærkt oplyste objekter. Disse lysende glorier stikker typisk deres hoved frem når de stærkt oplyste objekter på skærmen er for små ift. en zones fysiske størrelse, eller når objekterne flytter sig mellem zoner. Det samme vil ofte være synligt i overgangen mellem billede og sorte bjælker på filmmateriale skudt i andet end 16:9-format. På TCL's X955 model talte vi næsten 20.000 zoner, og denne model markerer dét eksemplar, vi har set, med laveste niveau af glorier hidtil. På Bravia XR90 håndteres de mange zoner eksemplarisk, og kun i ganske få tilfælde vil man opleve disse halos på rigtigt filmmateriale. Da der er tale om et LCD TV bliver effekten mere og mere tydelig jo større vinkel TV'et betragtes fra og sidder man yderligt ift. TV'et vil man tydeligt kunne se zonerne blænde op og ned i lysstyrke. Generelt er betragtningsvinkler ét af de svageste led på et LCD TV og har man behovet for at betragte TV'et fra yderlige positioner bør man nok genoverveje, hvilken teknologi TV'et skal være baseret på. Sony har på XR90 benyttet deres seneste variant af deres X-Wide Angle teknologi, som hjælper på at skabe bredere betragtningsvinkler, men den fysiske opbygning af LCD-panelerne gør det praktisk umuligt at opnå samme betragtningsvinkler som på OLED.Efter en uges tid i selskab med XR90 glemte jeg stort set, at der var tale om LCD med zonestyring, for netop håndteringen af lys var så diskret at mange af de pludselige punktformige udvaskninger af farver og sortniveau, man har set på tidligere generationer, ikke optrådte på XR90. Enkelte scener med meget klare lyskilder kunne fremprovokere et generelt boost i lysstyrke på hele skærmen, hvilket var tydeligt, fordi det fremkom med et splitsekunds forsinkelse. Det virkede ikke umiddelbart som et problem relateret til den diskrete op- og nedtoning af lyset lokalt, men mere som om skærmen blev forvirret over sammensætningen af indholdet. På trods af denne kuriositet, så markerer XR90 sig som et af de LCD TV, der har håndteret lokal lysstyring bedst til dato og ser man på den generelle lysstyrke, så markerer de 2400 nits lysstyrke på et 10% skærmareal også noget af det højeste vi har målt i den kalibrerede billedprofil. Som graferne i forrige afsnit viser, så peaker lysstyrken ved 10% dækning og for detaljer, der fylder mindre end 10% af arealet daler lysstyrken igen (for at undgå halos) og over 10% daler lysstyrken for at holde effektforbruget nede. Det betyder også, at man for de helt små lysende objekter ikke opnår højere lysstyrke end de bedste OLED-modeller på markedet. Til gengæld kan der opretholdes en utrolig høj lysstyrke selv på 100% dækning (>600 nits), hvilket giver et enormt overskud ift. OLED og godt dobbelt så højt som eksempelvis Samsung S95D. Det er værd at bemærke, at LCD-panelerne har en iboende kontrast på omkring 5000:1 (lavere på XR90 pga. X-Wide Angle filteret), så områder tæt på de oplyste elementer, hvor der ikke kan skrues helt ned for dioderne, vil ikke fremstå helt sorte ligesom på OLED. Får man 2400 nits ud af TV'et, så vil sorte detaljer i samme område ikke kunne gå lavere end godt 0,5 nits, hvilket vil fremstå mere gråligt end sort. Her vil XR90 forsøge at balancere lysoutputtet, så man netop ikke får så kraftige halos på bekostning af lysstyrken. Selvom 2400 nits er meget, så opfylder det dog ikke den HDR-lysstyrke, som Sony for nylig var ude og sætte som ny målværdi, altså 4000 nits. Med nok lys i skærmen til at give dig en let solskoldning er bagsiden af medaljen selvfølgelig effektforbruget, som nævnt tidligere. Målt i effekt per skærmareal er forbruget det samme som vi så på TCL X955, men effektiviteten er lavere end på QD-OLED-panelerne. Vores gennemsnitlige måling i HDR lander lige under 300 W forbrug, hvilket er højt, men set i relation til den imponerende størrelse var dette forventeligt. Som på WOLED koster det at spilde størsteparten af lyset i farvefiltrene. Den lokale zonestyring kan ændres i forskellige niveauer (Auto Local Dimming), men det anbefales at holde sig til de to øverste settings, da det er hér man får fuldt udbytte af de mange zoner. Der er lidt forskel i hvordan den øvrige del af skærmen opfører sig i de forskellige indstillinger og jo længere man skruer ned, des dårligere effektiv kontrast ender man med. På laveste indstilling (Off) bliver billedet ganske uudholdeligt og minder mest af alt om et 10 år gammelt IPS-baseret LCD-panel med udvaskede farver og al inhomogenitet fra lyset frustrerende synligt. På højeste indstilling vil man i visse scener opleve, at højlyset ender en smule mere afdæmpet end på næsthøjeste, men igen lader der til at være tale om et tradeoff mellem kontrast, lysstyrke og halos og den højeste indstilling gav det overall bedste helhedsresultat. Som nævnt i kalibreringsafsnittet, så er et af de steder, hvor LCD-panelerne (og WOLED) taber terræn i forhold til vores nuværende reference-TV, Sony A95L baseret på QD-OLED, mætningen af farverne. Hvor WOLED lider under et tab af mætning i HDR pga. den ekstra hvide subpixel, så lider LCD primært pga. brugen af farvefiltre. LED i LCD TV har power nok til at kunne generere høje lysstyrker uden at tilføje ekstra hvid til mixet, men farvefiltrene, der sørger for farverne, er stadig ikke lige så effektive som de quantum dots Samsung har udviklet til deres QD-OLED paneler, som også Sony bruger. Med andre ord, så ser man ikke samme brede dækning af rec.2020 farverummet, som på QD-OLED og dermed ikke samme intense og dybe farver som vores reference. Det er dog langt fra alt indhold i HDR, som benytter et farverum større end DCI-P3 farverummet, hvilket XR90 dækker 94% af, og på indhold gradet til dette farverum – og ikke rec.2020 – er det primært hvor mættede farverne fremtræder, der er forskellen på LCD og QD-OLED. Sonys billedmotor hører til i topklassen både hvad angår håndtering af bevægelse og håndteringen af materiale i mindre-end-perfekt kvalitet. Med dét sagt, så var håndteringen af flydende gradienter dog ikke helt perfekt på det testede eksemplar og i visse situationer kunne der anes lidt banding, hvilket ikke var tilfældet på de Sony WOLED/QD-OLED-modeller, vi senest har set på. Der kan skrues på Sonys “Smooth gradation"-håndtag for at justere på hvor meget gradienter glattes ud, men jo højere indstilling des flere detaljer forsvinder også fra billedet.
Annonce:Håndteringen af bevægelse er generelt god og hvor meget udglatning man ønsker må være op til den enkelte, men de situationer hvor TV'et halter mest er de steder, hvor undertekster går ind over selve billedet. Det er et sted, hvor man har kunne spotte ændringer fra år til år, og målt i forhold til mit eget aldrende Sony A9F, så ville jeg bedømme den nuværende algoritme, som en anelse mindre effektiv på visse områder – herunder interpolering og udglatning i netop disse områder såsom stillestående tekst. Der er stadig god mulighed for at få billedet skarpere under panorering uden at tilføje for megen soap-opera-effekt, men generelt foretrækkes det at deaktivere disse systemer og håbe at Hollywood snart kommer med indhold i højere billedrate. Inden for LCD-genren har vi gennem tiden set mange varianter af baggrundsbelysningen, og tendensen har været, at jo tyndere man søgte at gøre panelet desværre blev problemer med homogenitet af belysningen. Med indtoget af den direkte belysning med zonestyring har man generelt – men ikke et 100% sikkert sats – haft bedre styr på fordelingen af lyset på skærmarealet. Med sine 75" kunne det måske godt bekymre om Sony havde formået at få belysningen homogen, men der var ingen blooming langs kanterne at spotte på XR90, men på de helt helt mørke nuancer med ultra-lang eksponeringstid på kameraet kunne man godt spotte en mørkere plamage midt på skærmen. Det er farligt at drage generelle konklusioner omkring dette baseret på ét testeksemplar, men om ikke andet så viser vores model, at det helt klart er muligt at modtage en skærm med fornuftig lyshomogenitet.I de tests jeg foretager er TV'ene koblet til en PS5 og på spilsiden understøtter XR90 stadig op til 144 Hz opdatering i VRR, hvilket er en smule under konkurrenterne, der er begyndt på 240Hz ved halv opløsning. Om det er en afgørende forskel kræver nok gaming på et andet plan end hvad jeg selv er i stand til at levere, men ikke desto mindre er Sony lidt bagefter på dette punkt. Laveste inputlag opnås ved 120 Hz opdatering (godt 10 ms) og ved 60 Hz roder XR90 rundt oppe omkring uimponerende 18 ms, ligesom Sonys øvrige modeller. Det er ligeledes en god portion efter både Samsung og LG, der begge ligger under det halve.
Sonys game-interface lader brugeren tweake på elementer af billedet, som kan give en fordel i visse spil, såsom at booste lyset i skyggeområder eller tilføje en crosshair midt på skærmen, hvilket kan være en fordel i spil uden. Da kalibrering af Sonys billedprofiler foregår i et givent farverum er det nemt at overføre justeringer til spilprofilen og det betyder også, at man kan bibeholde de korrekte farver, selv når man befinder sig i spilprofilen. De fleste TV understøtter i dag ALLM, så der automatisk kan skiftes til spilprofilen når et videospil detekteres, og at der skiftes tilbage til en filmprofil, hvis du bruger samme konsol til at køre filmtjenester (læs dog her hvorfor dette kan være en skidt idé). Alt i alt er XR90 således ikke en forfærdelig makker til spilbrug, men målt i forhold til andre mærker er Sony ikke helt så langt fremme.
Konklusion
Annonce:Annonce:Bravia 9 serien rykker en del ved, hvor mange lyszoner Sony kan levere i et LCD TV og især i de store modeller er springet ift. tidligere modeller markant. Den lokale styring af lyset foregår ikke i lige så mange zoner som på TCL X955, men måden Sony håndterer justeringen af lyset lokalt i zonerne bevirker, at man ofte glemmer, at der er tale om LCD og ikke OLED. Ved enkelte lejligheder stikker dimming-algoritmen af og sidder du skævt fra TV'et vil du også tydeligt kunne se zonernes op- og nedjustering. Sony XR90 er baseret på samme generation af Google TV, som den tidligere testede A95L QD-OLED og platformen fungerer som sådan udmærket uden at byde på nogen revolutionerende oplevelse. Der er adgang til alle de streamingtjenester, du måtte forvente, plus både Google Cast og AirPlay. XR90 leverer en ganske habil performance med god bredde på lyden og en tophøjttaler, som giver (lidt) Dolby Atmos-effekt. Fjernbetjeningen er desværre udført i ren plast (genbrugsplast), men er nu med genopladelige batterier. Via mikrofonen i denne kan lyden fintunes til lokalet. Er man på udkig efter Sonys solide billedmotor og en skærm i stor størrelse, men ikke nødvendigvis er klar til at smide pengene efter Sonys dyrere A95L QD-OLED, så leverer XR90 noget af det bedste LCD-billede, du kan få for pengene i dag. Passer din siddeposition til LCD, så er Sony XR90 bestemt en model, man bør se nærmere på.Pris og forhandler:
65" (januar 2025)75"85"God SDR og HDR performance med meget overskud i lyset
Godt motion-system
Anstændig Dolby Atmos-lydMiniLED lysglorier
Betragtningsvinkler
Kun to HDMI 2.1 porte
