YouTube slår ned på 'ad blockere' og øger nu mængden af reklamer med 30-sekunders reklamer, der ikke kan springes over på TV-enheder, og reklamer på pauseskærmen. Googles YouTube bekræftede nyheden på Upfront-konferencen i New York i denne uge. Videoplatformen afprøver tilsyneladende nye tiltag for at vende den aktuelle udvikling. YouTubes omsætning faldt næsten 2% år-til-år i 3. kvartal 2022, næsten 8% i 4. kvartal 2022 og 2,6 % i 1. kvartal 2023. Læs også: Netflix: Knap 5 mio. bruger reklame-pakken Ligesom lineære tv-kanaler, vil YouTube introducere 30-sekunders reklamer, der ikke kan springes over, på TV-enheder, herunder Smart TV og mediebokse. I første omgang vil disse reklamer blive vist på de 5% mest populære videoer, først i USA og senere på året internationalt.Reklamer på pauseskærmen
YouTube begynder også at teste reklamer på pauseskærmen på TV-enheder, hvilket betyder, at brugeren får en reklame, når videoen sættes på pause uanset årsag. Dette kommer oveni udgivernes egne reklamer og sponsorerede videoer samt de almindelige YouTube-reklamer og "anbefalinger". Læs også: EU: Store TV-platforme skal tydeligt deklarere reklamer & 'anbefalinger' De to nye tiltag kommer mindre end en måned efter, at YouTube begyndte at blokere brugernes 'ad blockere' med en notifikation, der beder brugeren om at betale for YouTube Premium. - Kilde: Variety
Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.
Få seneste nyt 1-2 gange ugentligt