Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney+ får IMAX DTS-lyd i år - FlatpanelsDK

Disney+ får IMAX DTS-lyd i år

04 Jan 2023 | Rasmus Larsen |

På CES 2023 har Disney, IMAX og DTS annonceret, at abonnenter på Disney+ snart kan nyde film med "IMAX-signaturlyd fra DTS".

Disney+ tilføjede IMAX Enhanced-versioner med op til 26% større billedreal af udvalgte Marvel-film i slutningen af 2021. Dengang meldte selskaberne DTS-lyd på vej som del af IMAX-pakken.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

På CES bekræftes det, at lanceringen sker i løbet af 2023, hvor alle film i IMAX Enhanced (se tabel) får det, som omtales 'IMAX signaturlyd af DTS'. Det beskrives også som "immersive audio", men DTS:X – det direkte alternativ til Dolby Atmos – nævnes ikke konkret. - "Ud over IMAXs eksklusive udvidede billedformat, som blev lanceret på Disney+ i november 2021, vil IMAX-signaturlyd fra DTS muliggøre en forbedret end-to-end-oplevelse, der er specielt kalibreret til at give fans derhjemme billeder i IMAX-kvalitet og lyd," sagde Disney. IMAX DTS-lyd vil fungere på IMAX Enhanced-certificerede TV-skærme fra Sony og Hisense – muligvis andre TV-mærker – samt AV-receivere fra Denon, Marantz og JBL. Det er første gang, at en førende streamingtjeneste omfavner DTS-lyd. I dag er det kun Sonys egen streamingtjeneste, Bravia Core, der tilbyder DTS. Alle andre streamingtjenester har valgt at satse på Dolby-lyd. Film og serier på Disney+ vil forblive tilgængelige i Dolby Atmos, så brugerne kan vælge imellem forskellige versioner.

Wakanda Forever

'Black Panther: Wakanda Forever' kommer i IMAX Enhanced på Disney+. Foto: Marvel

Starter med Wakanda eller Avatar 2?

Disney bekræfter særskilt, at Black Panther: Wakanda Forever ligger klar til streaming på Disney+ fra den 1. februar i IMAX Enhanced-billedformat. Det vides ikke, om dette markerer starten på IMAX DTS. En anden mulighed er, at lanceringen af IMAX DTS er bundet op på Avatar: The Way of Water, som endnu ikke har fået Disney+ udgivelsesdato. Eller noget helt tredje. - "Vi er begejstrede for at give publikum en endnu større filmoplevelse i hjemmet og udenfor, når vi lancerer næste fase af IMAX Enhanced på Disney+," sagde Vikram Arumilli, SVP og GM, Streaming og Consumer Technology, IMAX Corp. "Vi kan ikke vente på, at fans oplever mere af vores banebrydende, uovertrufne fremskridt inden for billede og lyd på tværs af hele IMAX Enhanced-kollektionen på Disney+, med flere titler på vej."

IMAX Enhanced film på Disney+

Marvel: - Ant-Man and the Wasp - Avengers: Endgame - Avengers: Infinity War - Black Panther - Black Panther: Wakanda Forever (February 1) - Black Widow - Captain America: Civil War - Captain Marvel - Doctor Strange - Doctor Strange in the Multiverse of Madness - Eternals - Guardians of the Galaxy - Guardians of the Galaxy Vol. 2 - Iron Man - Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings - Thor: Love & Thunder - Thor: Ragnarok Pixar: - Lightyear
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |