Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharp lancerer ny EQ-serie af 4K Android TV i sort eller sølv - FlatpanelsDK

Sharp lancerer ny EQ-serie af 4K Android TV i sort eller sølv

14 Jun 2022 | Rasmus Larsen |

Sharps nye Android TV kommer i 50- til 75-tommer med indbygget soundbar fra Harman Kardon, som klarer både Dolby and DTS lydformater.

Sharp er genopstået som TV-mærke via flere opkøb og i 2021 blev de første Android TV-modeller lanceret i Danmark. Nu kommer EQ-serien, som byder på opgraderinger på billed- og lydsiden.

Skærmene leveres med Android 11 og der er adgang til både internationale og danske apps inkl. DRTV, Disney+, HBO Max, Netflix, TV 2 Play og Viaplay. Alle Android TV har indbygget Chromecast og Google Stadia. Sharp lover løbende opdateringer af Android.


Sharp EQ

Sharp EQ3 har sort ramme mens EQ4 har sølvfarvet ramme. Foto: Sharp

Lyd fra Harman Kardon

På billedsiden er der tale om "QLED" LCD-paneler med 4K-opløsning. De har udvalgte HDMI 2.1 funktioner såsom VRR (variabel billedfrekvens) og ALLM (auto-skift til Spil-profil) men der understøttes ikke 4K120 input. På lydsiden bydes ind med soundbar fra Harman Kardon med 2x15W stereo-højttalere og en bashøjttaler. De understøtter både Dolby Atmos og DTS:X til intern afspilning og output via HDMI eARC.

Sharp EQ

Kommer på markedet nu

Sharps EQ-serie skal ud og konkurrere på det danske marked med andre Android TV på markedet fra bl.a. Nokia, Philips, Sony, TCL og Xiaomi. Sharps EQ-serie lanceres i Danmark i denne måned i 50, 55, 65 og 75 tommer til priser på 5.990, 6.990, 8.990 og 11.990 kroner.

Sharp EQ-serie – specifikationer

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Tiltagene mod kontodeling er begyndt at virke i Danmark

01 May 2024 |

Nye iPads forventes at have "klart bedste OLED tablet-skærme"

01 May 2024 |

LG understøtter nu Dolby Atmos-musik i Apple Music

01 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i maj

01 May 2024 |

Formel 1 fortsætter på Viaplay de næste 5 år

30 Apr 2024 |

Viaplay går til kamp mod kontodeling den 10. juni: Sådan virker det

30 Apr 2024 |