Boxer hæver fra 2021 priserne på sine tv-pakker. Kunder med Flex- og Max-pakkerne kan se frem til stigninger på 10-30 kroner om måneden.
Dyrere tv-pakker
Det er den tid på året, hvor de klassiske tv-distributører varsler prisstigninger. 2021 bliver ikke anderledes. I hælene på YouSee og Waoo har Boxer nu varslet højere priser.
Boxer Flex stiger med 10-20 kr/md. mens Boxer Max, den store pakke, stiger med 30 kr/md. Prisstigningerne slår igennem per 1. januar 2021.
Priserne for 2021 fremgår af Boxers hjemmeside
Selskabet begrunder prisstigningerne med, at de skal betale mere for kanalerne. Der nævnes ikke noget om kanalændringer i pakkerne.
Boxer er ejet af SE-koncernen, der også ejer Stofa, som derimod noget usædvanligt har valgt at holde priserne i ro i 2021.
Boxer i 2021
Nye priser på tv-pakker hos Boxer fra 1.1.2021:
- Boxer Flex stiger 10 kr./md. til 109 kr./md.
- Boxer Flex 8 stiger 20 kr./md. til 439 kr./md.
- Boxer Max stiger 30 kr./md. til 629 kr./md.
Ingen kanalændringer annonceret. |
Flatpanels - Kilde: Boxer via Digitalt.tv