Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStofa fastholder prisen på tv-pakker i hele 2021 - FlatpanelsDK

Stofa fastholder prisen på tv-pakker i hele 2021

13 Oct 2020 | Rasmus Larsen |

Stofa følger ikke YouSees eksempel næste år. I stedet lover selskabet at fastholde prisen på tv-pakker i hele 2021. Det skriver B.T..

Stofa i 2021

YouSee hæver fra nytår sine tv-priser med op til 40 kr/md. efter man ved indgangen til 2020 valgte at fastholdt priserne da Discoverys kanaler røg ud af tv-pakkerne. Nu er rollerne byttet rundt. YouSees direkte konkurrent Stofa har valgt at fastholde prisen på tv-pakker i hele 2021 efter at have hævet prisen med op til 40 kr/md. i 2020. - "Vi har en rigtig god nyhed til alle vores kunder – og alle andre danskere, som er i markedet for en tv-løsning," siger Sune Nabe Frederiksen, adm. direktør i Norlys Digital, der står bag Stofa, til B.T. "Vi har besluttet os for at holde priserne for tv-pakker i ro. Og det er ikke kun fra 1. januar. Det er i hele 2021."

Stofa tv-boks

Stofas nuværende tv-boks er baseret på Googles Android TV-platform

Efter flere år med prisstigninger

Stofa bekræfter, at det gælder både kunder, som aftager tv-signal direkte, og kunder, som aftager tv-signal via en Stofa-antenneforening. Selskabet fortæller videre, at initiativet er et forsøg på at kapre tv-kunder. Der peges i den forbindelse på, at man også i 2021 har aftale med Discovery. - "Vi er inde i en god stime, vil jeg mene. Og selvfølgelig skeler vi til, hvad de andre gør. Vi forventer helt klart, at der vil være YouSee-kunder, som bemærker, at prisen ikke stiger hos os, og at vi stadigvæk har Discoverys indhold," siger Sune Nabe Frederiksen. Stofa har siden 2018 hævet prisen på hhv. Lille, Mellem og Stor pakke med 45, 80 og 80 kr/md. De tre pakker koster nu hhv. 235, 465 og 609 kr/md.

Stofa: Prisstigninger siden 2018

2018201920202021
Lille pakke+10 kr/md.+20 kr/md.+15 kr/md.0 kr/md.
Mellem pakke+15 kr/md.+25 kr/md.+40 kr/md.0 kr/md.
Stor pakke+20 kr/md.+30 kr/md.+30 kr/md. 0 kr/md.
Flatpanels
- Kilde: B.T.



Flere nyheder

Disney+ stod for en tredjedel af 'Jungle Cruise' premieren

04 Aug 2021 |

PS5-ejere får 6 måneders fri adgang til Apple TV+

03 Aug 2021 |

Amazons 'Ringenes Herre' serie får premiere næste år

03 Aug 2021 |

Panasonics første OLED TV med HDMI 2.1 er landet

30 Jul 2021 |

Guide: Hakker video på din Chromecast? Sådan opsættes den

29 Jul 2021 |

Philips lancerer nye OLED TV med HDMI 2.1

28 Jul 2021 |