Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPremiere på 'The Mandalorian' sæson 2 – flere 'Star Wars' serier i 2021 - FlatpanelsDK

Premiere på 'The Mandalorian' sæson 2 – flere 'Star Wars' serier i 2021

30 Oct 2020 | Rasmus Larsen |

Disney+ har i dag premiere på anden sæson af The Mandalorian. Den er del af en større satsning, der i 2021 kaster flere Star Wars serier af sig.

Star Wars i serieformat

For danskere leder sæson 1 af The Mandalorian naturligt ind i sæson 2, hvori første episode har premiere i dag den 30. oktober. Modsat eksempelvis Netflix, har Disney valgt at udsende nyt afsnit ugentligt. Anden sæson tæller otte episoder. En ny episode udkommer hver fredag fra i dag frem til og med den 18. december. The Mandalorian har ifølge flere opgørelser været en stor succes og kraftigt medvirkende til, at Disney+ allerede har rundet 60 mio. abonnenter i de regioner, hvor tjenesten er lanceret. Danskere fik først adgang i september 2020, men Disney+ fylder år næste måned. Anden sæson vil kun være at finde på Disney+. Du kan læse mere på via disneyplus.com/dk.

Cassian Andor

Cassian Andor får i 2021 egen tv-serie på Disney+

Mere 'Star Wars' i 2021 & fremefter

Hvis du er vild med Star Wars-universet, så er der meget mere at se frem til; The Mandalorian er kun startskuddet. Disney arbejder på yderligere tre bekræftede tv-serier i Star Wars-universet – og en fjerde på rygteplan. En tv-serie med Cassian Andor i hovedrollen er programsat til 2021. Herudover er en animationsserie programsat til 2021. The Bad Batch samler op, der hvor The Clone Wars slap. Trejde sæson af The Mandalorian er i øvrigt også bekræftet, om end datoen ikke er sat. Senere følger en tv-serie med Obi-Wan Kenobi i hovedrollen. Den er forsinket, så det står ikke klart, hvornår den får premiere på Disney+. På rygteplan arbejder Disney desuden på en Star Wars-serie med en kvindelig hovedrolle. Der ligger ydermere en ny filmtrilogi i planerne, men coronavirus-pandemien har rykket premieren på den første til december 2023. Om det kommer til at holde, er naturligvis for tidligt at vurdere, idet biograf-segmentet er under massivt pres i disse år. Det står dog klart, at Star Wars foreløbigt lever på Disney+, og i serieformat.

The Mandalorian sæson 2 på Disney+

Premieredatoer: 1. afsnit: 30. oktober 2. afsnit: 6. november 3. afsnit: 13. november 4. afsnit: 20. november 5. afsnit: 27. november 6. afsnit: 4. december 7. afsnit: 11. december 8. afsnit: 18. december
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 May 2024 |

Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

03 May 2024 |

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 |

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

02 May 2024 |

Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

02 May 2024 |