Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony & Panasonic potentielle kunder til Samsungs QD-OLED - FlatpanelsDK

Sony & Panasonic potentielle kunder til Samsungs QD-OLED

25 Aug 2020 | Rasmus Larsen |

Samsung Display har leveret prototyper af QD-OLED TV-paneler til Sony og Panasonic, foruden Samsung Electronics, ifølge Business Korea og Omdia.

QD-OLED TV i 2021?

Samsung Display, konglomeratets skærmfabrikant, har investeret milliarder i QD-baserede skærme, herunder QD-OLED, som er en ny type OLED-panel. Masseproduktion kan muligvis påbegyndes allerede i 3. kvartal af 2021, ifølge analyseselskabet Omdia (tidligere IHS Markit). Sony og Panasonic er blandt de potentielle kunder til QD-OLED TV-paneler, ifølge rapporten. - "Samsung Display has started to promote QD-OLED panels to global TV producers. It has recently supplied prototypes of QD-OLED TVs to Samsung Electronics' TV division, Sony, and Panasonic, according to market research firm Omdia," skriver Business Korea.

Samsung QD prototype LG C9 OLED (venstre), Samsungs QD-prototype (midten), Samsung Q950TS (højre). Kilde: The Elec

Samsung Display vs. Samsung Electronics

Et interessant twist er, at Samsung Electronics, som er producenten af TV-skærme til forbrugermarkedet, stadig ikke har taget en beslutning hvad angår QD-OLED TV, ifølge rapporter i koreanske medier i denne uge og tidligere på året. Det skyldes, at selskabet sideløbende investerer i miniLED/microLED-skærme – en anden skærmteknologi. - "If Samsung Electronics decides to adopt QD-OLED panels, it will be able to release QD-OLED TVs in 2022 at the earliest, I think," sagde en unavngivet brancheanalytiker. Samsung Display vil angiveligt starte masseproduktion af QD-skærme uafhængigt af Samsung Electronics' beslutning. Det tyder på, at Sony og Panasonic er i spil som aftagere af teknologien. Begge selskaber indkøber i dag OLED-paneler hos LG Display. Læs også: Samsung Display stopper al LCD-produktion i slutningen af 2020 Omdia vurderer, at Samsung til at starte med vil have en månedlig produktionskapacitet på 30.000 8.5G moderglas, som kan udskæres i mindre formater til TV og monitorer. Analyseselskabet siger, at det "er meget sandsynligt, at Asus, MSI, AOC og Dell bliver store kunder" til 27- og 32-tommer QD-OLED monitorpaneler i fremtiden. Hvad angår TV så forlyder det, at Samsung Display vil producere 55-, 65-, 78- og 82-tommer paneler. - Kilde: Business Korea (2)

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |