Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle Assistant vil snart kunne forstå dansk - FlatpanelsDK

Google Assistant vil snart kunne forstå dansk

26 Feb 2018 | Rasmus Larsen |

Google Assistant, der virker på tværs af mobilenheder, tv-skærme og andre produkter, vil ”om nogle måneder” kunne tale bl.a. dansk, norsk og svensk. Taleassistenten får ”rutiner” i næste uge og bliver multisproget senere på året. 

Google Assistant lærer nye sprog

Apples Siri er på nuværende tidspunkt den eneste af taleassistenterne, som forstår og taler dansk, men hun får snart selskab af Google Assistant. Google har over det seneste halvandet år fokuseret på at lære sin taleassistent flere sprog og udvide den til flere enheder.

- “Over the past year and a half, the Google Assistant has grown from being available on just one device in one language to across many types of devices, including speakers, phones, Android Auto and TVs, in many languages all around the world,” skriver selskabet.

Foruden smartphones, findes Google Assistant til bl.a. Android TV, Chromecast og forbundne højttalere. På tv-enheder kan man bruge stemmekommandoer til at søge efter indhold på YouTube og andre tjenester samt styre husets forbundne produkter.

Se også: Video: Google Assistant på Philips 2018 Android TV

Før udgangen af 2018 vil Google Assistant kunne tale og forstå 30 sprog, bekræfter selskabet. Det ruller ud over flere omgange og dansk tilføjes i ”de kommende måneder” sammen med bl.a. norsk og svensk.

- “The Assistant is already available in eight languages, and by the end of the year it will be available in more than 30 languages, reaching 95 percent of all eligible Android phones worldwide. In the next few months, we’ll bring the Assistant to Danish, Dutch, Hindi, Indonesian, Norwegian, Swedish and Thai on Android phones and iPhones, and we’ll add more languages on more devices throughout the year.”


Google Assistant


Bliver multisproget & får rutiner

Fra næste uge tilføjer Google ”rutiner”, som gør det muligt at kombinere flere ting vha. en enkelt stemmekommando. På tv-skærme kan man f.eks. forestille sig en rutine, hvor lyset dæmpes og lydniveauet hæves, når filmen starter.

Senere på året vil Google Assistant blive multisproget, så du kan tale forskellige sprog til taleassistenten uden at ændre sprogindstillinger. Til at starte med vil det kun virke med engelsk, fransk og tysk, men Google lover at tilføje support for yderligere sprog senere.

Google Assistant kommer i øvrigt også til at virke på LGs 2018 TV. Panasonic har valgt at satse på både Alexa og Google Assistant, hvorimod Samsung går egne veje med sin Bixby-taleassistent.

- Kilde: Google



Flere nyheder

Disney+ markerer årsdag med 'Shang-Chi', ny 'Alene hjemme' mm.

22 Sep 2021 |

Rygte: YouSee tv-pakker stiger markant i pris i 2022

21 Sep 2021 |

Tv-distributøren Boxer skifter navn til Norlys

21 Sep 2021 |

Samsung The Frame får kunstværker fra Louvre inkl. Mona Lisa

21 Sep 2021 |

Apple har frigivet tvOS 15: Her er alle nyhederne

20 Sep 2021 |

Netflix rykker ind i mobil-pakkerne: Nu også hos Telia

20 Sep 2021 |