Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEU-Parlamentet stemmer imod at ophæve geoblokering af tv/film - FlatpanelsDK

EU-Parlamentet stemmer imod at ophæve geoblokering af tv/film

14 Dec 2017 | Rasmus Larsen |

Den såkaldte ’SatCab’ forordning, som skulle sætte tv og film fri i Europa, er stemt ned i Europa-Parlamentet. Det er et hårdt slag for ambitionerne om at skabe et indre EU-marked. Det skriver Variety.

Geoblokering af tv/film opretholdes

’SatCab’-forordningen skulle sikre, at du kunne købe f.eks. den tv-pakke eller streamingtjeneste i ethvert europæisk land. Forslaget var sat i verden for at styrke konkurrencen og for sikre, at der ikke blev sat kunstige grænsebomme op på internettet, såkaldt geoblokering.

Men forslaget er blevet nedstemt i Europa-Parlamentet med 344 stemmer imod og 265 stemmer for. Kun programmer i kategorien ”nyheder” skal sættes fri på det indre EU-marked. Dermed undgår udbydere af sport, tv-programmer og film at skulle ændre forretningsmodellen, hvor de sælger rettigheder separat for hvert EU-land.

Beslutningen om, at geoblokering skal ophæves på ferier og rejser af kortere varighed ændres der ikke på. Dette sikrer, at du kan åbne f.eks. Viaplay eller YouSee app’en på din ferie i Spanien.


Tilbageslag for det indre EU-marked

’SatCab’ er en del af en større plan om at skabe et indre marked i EU, hvor varer skal kunne handles frit på tværs af landegrænser. Planen blev præsenteret under ’Digital Single Market’ og ’SatCab’-forslaget har cirkuleret i EU siden 2015.

Den europæiske tv- og filmindustri har været imod forslaget og cirka 20 selskaber og brancheorganisationer har engageret i lobbyvirksomhed for at få det stoppet. Også den danske filmbranche har kæmpet for at fastholde geoblokering.

- “Consumers and companies in Europe are digitally grounded. They cannot choose or move freely. In the 21st century, this is absurd,” sagde Andrus Ansip, EU-Kommissionens vicepræsident, i marts 2015.

Efter afstemningen i Europa Parlamentet udsendte Ansip følgende udtalelse på twitter:

"It feels like we're still in 20th century"
- “Today's vote on SatCab EPlenary is disappointing for people, creators, cultural diversity. feels like we're still in 20th century. With Gabriel Mariya we will continue to strongly defend EU Commision’s balanced, future-oriented proposal in trilogue negotiations.”

Beslutningen er et hårdt slag for Digital Single Market-strategien, der også dækker over mange andre segmenter end videounderholdning, men der er stadig mulighed for at sikre tværnational konkurrence på tv og film. I morgen den 15. december skal Rådet for Den Europæiske Union mødes for at debattere emnet og forslaget skal planmæssigt genovervejes i 2018.

- Kilde: Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 May 2024 |

Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

03 May 2024 |

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 |

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

02 May 2024 |

Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

02 May 2024 |