Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung dropper Evolution Kit i 2016 - FlatpanelsDK

Samsung dropper Evolution Kit i 2016

08 Jan 2016 | Rasmus Larsen |

Der kommer intet nyt Evolution Kit til ejere af Samsung’s Smart TV i 2016. I stedet vil Samsung frigive en softwareopdatering, der bringer visse 2016-funktioner til 2015-modellerne. Dette bekræftes i et interview med Recordere.

Ingen nye Evolution Kits i 2016

I 2013 lancerede Samsung de første tv-skærme med en såkaldt Evolution-port, hvortil der i kommende år skulle kunne tilsluttes et Evolution Kit for at opgradere hardware, software og stikkene i skærmen.

Dengang lovede selskabet at lancere nye Evolution Kit frem til i hvert fald 2016. Det tyder nu på, at de har opgivet projektet et år før tid. Der var allerede tegn på Samsung’s vigende interesse for projektet, da de sidste år undlod at lancere den lovede SEK-3000 version af Evolution Kit (en af to versioner, der skulle være kommet).

Samsung SEK-3500
I et interview med Recordere fortæller Samsung’s Michael Zoeller, Vice President and European Head of Visual Display, at der ikke frigives et 2016 Evolution Kit til ejere af eksisterende Samsung Smart TV.

I stedet frigives en softwareopdatering til 2015 Smart TV med Tizen-styresystemet. Det er uklart hvad opdateringen præcis vil indeholde, men på CES 2016 præsenterede Samsung nye IoT-relaterede funktioner til deres 2016-skærme, såvel som en ny bundmenu, der kan anbefale aktuelt indhold fra apps og andre tjenester uden at man behøver at åbne hver app.

Opdateringen vil ikke blive frigivet til Smart TV fra 2014 og tidligere.

- Source: Rec.dk

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |