Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy Oculus Rift præsenteret med bedre skærm & lyd - FlatpanelsDK

Ny Oculus Rift præsenteret med bedre skærm & lyd

21 Sep 2014 | Rasmus Larsen |

Oculus VR fortsætter med at forbedre deres virtual reality-brille forud for lanceringen til offentligheden. Den seneste udviklerudgave kaldes Crescent Bay. Nyhederne er bl.a. bedre skærm, 360-graders tracking og lyd.

Ny Oculus Rift med forbedringer

Vi er begejstrede for Oculus Rift her på Flatpanels og har allerede anmeldt både 1. og 2. udviklerudgave. Crescent Bay er seneste prototype, men det er endnu uklart om det bliver endnu en udviklerudgave, som kommer til salg, eller om det rent faktisk er et tæt på færdigt produkt vi ser.

Oculus Rift Crescent Bay


Crescent Bay har først og fremmest fået bedre skærm med højere opløsning og lavere forsinkelse. Oculus fortæller dog ikke, hvad dette præcis indebærer. Den sidste udgave havde Full HD-opløsning. Den største nyhed er dog nok tilføjelsen af lyd - eller høretelefoner. Planen er, at de skal kunne simulere “3D-lyd”. Den sidste store opdatering er, at Oculus Rift nu kan tracke 360 grader, så man kan vende sig helt omkring.

- ”It's as big of a leap as we made from DK1 to DK2,” siger Brendan Iribe, CEO for Oculus.

Den nye version er desuden både lettere og skulle sidde bedre på ansigtet.

Crescent Bay-versionen blev afsløret på Oculus Connect konferencen, som foregik her i weekenden. Her mødtes udviklerne og Oculus brugte lejligheden til at vise nye demonstrationer af spil og simulationer frem, blandt andet et spil fra Epic Games, som en fra Oculus-holdet betegnede “som så tæt på Call of Duty, som jeg har lyst til at komme”.

Oculus Rift Crescent Bay


Samsung og Oculus annoncerede for nylig et samarbejde, og Samsung er på vej med Gear VR, der giver virtual reality-oplevelsen via en smartphone. Oculus brugte lejligheden til at kommentere på dette og sagde, at Samsung har været en god partner og at man har undgået “hell of Android” ved at fokusere på en enkelt enhed, i dette tilfælde Galaxy Note 4. Man vil fortsætte med at fokusere på at bringe VR til telefoner.

Det er stadig ikke afsløret hvornår Oculus Rift kommer i handlen, men rygter peger på engang i 2015.

- Kilde: Oculus

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |