Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApples spil-controller planer tager form - FlatpanelsDK

Apples spil-controller planer tager form

16 Oct 2013 | Rasmus Larsen |

På WWDC-præsentationen i juli omtalte Apple ganske kort, at iOS7 understøtter spil-controllere. Ud over at de kan klikkes på iPhone/iPad, vil der også understøttes separate controllere, hvilket har sat spekulationerne i gang om planerne for spil på ”Apple TV”. Apples spil-controller planer begynder nu at tage form.

Apples spil-controller planer tager form

På WWDC 2013 annoncerede Apple, at de vil lade hardwareproducenter og spiludviklere skabe og udnytte spil-controllere under MFi (made for iPhone/iPod/iPad) programmet. Efter WWDC har bl.a. Gamecase skabt en controller til iPad Mini og et foto af Logitechs iPhone controller er lækket.

Logitech iOS spil-controller
Logitechs spil-controller til iPhone


Udover spil-controllere, som kan klikkes på iPhone/iPad, så har Apple også givet udviklere mulighed for at skabe separate spil-controllere med analoge pinde og knapper, som kan forbinde til enheder via bluetooth. Vi har endnu ikke set eksempler på disse separate spil-controllere, men det har sat spekulationerne i gang i medierne. Man spekulerer blandt andet i om Apple har planer om en kraftigere Apple TV-boks eller en tv-skærm med en App Store, som også kan understøtte avancerede spil og dermed konkurrere med spilkonsoller i stuen.

Gamecase iOS spil-controller
Gamecase spil-controller til iPad Mini


I dette scenarie kan iPhone og iPad-spil sågar streames trådløst til tv-skærmen via Airplay og styres med en spil-controller. I de seneste år er der åbnet op for spilmotorer såsom Unreal, CryEngine og Unity (seneste opdatering har understøttelse af iOS7 spil-controllere) i både iOS og Android. Med den nuværende udvikling kan vi med god sandsynlighed forvente spil med konsol-grafik på de håndholdte enheder indenfor få år.

Game controller
Apples skabelon for stand-alone spil-controllere


Adskillige spiludviklere har allerede integreret understøttelse af spil-controllere i spil såsom Limbo, Walking Dead, Bastion, AVP: Evolution, i klassiske Amiga-spil, der vil blive frigivet før jul, samt det kommende spil fra Crytek kaldet 'The Collectibles".



Flere nyheder

Microsoft xCloud

Apple: Tjenester som Stadia & xCloud ikke velkomne på iOS/tvOS

07 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Onkel Reje

Google slettede DR-børneapp: "Helt på månen", siger Kulturministeren

06 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Mulan

'Mulan' rykkes fra biografen til Disney+

05 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Serif TV

Samsung lancerer opgraderet Serif TV i nye farver

04 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HZ2000

Panasonic lancerer med HZ2000 nyt flagskibs OLED TV

31 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Speed film

Viaplay: Film speedes op fordi det er "laveste fællesnævner"

31 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Greyhound

'Greyhound' har givet Apple blod på tanden

30 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV sluk

Tv-kanaler atter på retræte efter corona-opsving

30 Jul 2020 | Rasmus Larsen |