Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle vil genstarte Google TV som Android TV - FlatpanelsDK

Google vil genstarte Google TV som Android TV

11 Oct 2013 | Rasmus Larsen |

Google TV er aldrig blevet en succes, men Google er stadig opsat på at få det til at fungere. De vil angiveligt omdøbe Google TV til Android TV, opdatere til seneste Android version og med al sandsynlighed indbygge det trådløse Chromecast-system.

Google vil omdøbe Google TV til Android TV

Google TV blev lanceret under stor mediebevågenhed i 2010, men det stod ret hurtigt klart, at det var en fiasko. Logitech, som var en af de første partnere, var tæt på at gå nedenom og hjem på satsningen, men Sony holder stadig fast. Google selv har også vist sig overraskende ude af touch med markedet.

Chromecast
Der er udsigt til at Chromecast indbygges direkte i Android TV – og måske direkte i dit tv


Google har dog planer om at slette historien og prøve forfra med et nyt navn, ifølge GigaOm. De vil omdøbe Google TV til Android TV for at signalere, at platformen følger deres populære platform til tablets og smartphones. Navneændringen er i sig selv uinteressant, men det kan signalere, at Google vil arbejde mere dedikeret på deres tv-projekt.

Google TV har hidtil kørt på Android 3.2, men er for ganske nylig blevet opdateret til Android 4.2. Med Android 4.4 (KitKat) lige om hjørnet er det ikke usandsynligt, at tv-platformen opdateres igen og endelig holder trit med udviklingen fremfor konstant at være to til tre generationer bagud.

Google har længe opfordret tv-producenterne til at tage deres Google TV-platform ind i deres Smart TV, dog uden held. Med udsigten til at Chromecast bliver indbygget direkte i den nye Android TV platform, vil tv-producenterne måske genoverveje tingene. Chromecast har stort potentiale og kan være afgørende, hvis Android TV ikke skal ende som Google TV.

- Kilde: GigaOm

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |