Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix opdaterer iOS-app med HD og Airplay - FlatpanelsDK

Netflix opdaterer iOS-app med HD og Airplay

03 Oct 2013 | Rasmus Larsen |

Netflix har sendt version 5.0 ud af deres app til iPhone og iPad. Den tilføjer for første gang HD-billedkvalitet og en indbygget Airplay-knap, så du trådløst kan sende billedet videre til tv-skærmen.

HD og Airplay i Netflix’s iOS-app

Netflix begyndte i sommers at opdatere deres mobile apps med HD-afspilning. Den første opdatering rullede ud til Android 4.3 enheder og nu kommer HD-afspilning også til iOS-enheder såsom iPhone, iPod og iPad. Det kræver iOS7.

Netflix 5.0
Netflix tilføjer Airplay og HD-afspilning i den nye app


Opdateringen tilføjer herudover en Airplay-knap direkte i app’en, så brugeren trådløst kan sende film eller tv-serier fra Netflix over på tv-skærmen via Apple TV. Airplay har fungeret i Netflix tidligere, men har været skjult, forstået på den måde, at Airplay skulle aktiveres udenom app’en. Den nye Airplay-mulighed tillader at man bruger andre apps imens, og Man kan tilmed pause og spole fra låseskærmen på iPhone og iPad (kræver iOS7). Herudover bringer opdateringen forbedrer med sig på stabilitet og afspilning generelt, siger Netflix.

Netflix gør det ikke helt klart om ”HD-afspilning” indebærer 1080p eller 720p, men Netflix plejer normalt at referere til 1080p, når de siger HD (opdatering: se kommentar). Streamingtjenesten har på det seneste flyttet flere enheder over på HD-kvalitet og åbnede i sidste uge Super HD for alle. De har tidligere fortalt, at hver film og tv-serie findes i 120 versioner i forskellige opløsninger, bitrate og formater for at understøtte alle enheder.

Ændringerne rulles ud i etaper og forventes klar til alle i midten af oktober.

Den opdaterede app kan hentes her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

65% betaler for streaming: "Vi forventer fornyet vækst"

06 May 2024 |

Hisense introducerer CanvasTV som rival til Samsung The Frame

06 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 May 2024 |

Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

03 May 2024 |

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 |

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |