Microsoft bøjer sig, fjerner restriktioner på ny Xbox One
Microsoft kom i massiv modvind efter at have annonceret en række restriktioner mht. brugte spil og påkrævet online-tilslutning på den nye Xbox One. De fjernes nu efter ”feedback” fra Xbox-fans.Microsoft laver en Xbox 180
Efter præsentationerne af både Xbox One og PlayStation 4, så forbrugernes ud til klart at være mest begejstrerede for Sonys tiltag; bl.a. pga. Microsofts mange restriktioner. Microsoft vender nu 180 grader og bøjer sig i sandet for kritikken omkring den nye Xbox One. Man fristes næsten til at kalde Xbox One for Xbox 180.Med ændringerne fjerner Microsoft restriktionerne på brugte spil. Du kan nu tage dem med til venner, sælge dem og bruge dem som du har lyst. Det vil fungere præcis som på Xbox 360 i dag. Dette gælder kun for spil på en disk. Spil købt online kan ikke sælges. Microsoft fjerner også regionsbeskyttelsen på spil. Microsoft fjerner også de omdiskuterede internet-tjek, som gjorde spil ubrugelige, hvis brugeren ikke havde været tilsluttet internettet i et døgn.
Microsoft vender 180-grader og fjerner restriktioner på brugte spil og internet-tjekFortidens dyder bibeholdes, fremtidens dyder droppes
Med beslutningen dropper Microsoft dog også flere af de cloud-tiltag, som var indbygget i Xbox One. Under de gamle vilkår kunne du dele et spil med op til 10 familiemedlemmer via skyen. Det er ikke længere muligt. Det vil heller ikke længere være muligt at spille sine disk-spil uden skiven sidder i Xbox One. Det betyder således også, at du ikke kan tilgå dine spil fra venner og bekendte via skyen (med du kan naturligvis medbringe din skive). Microsoft reagerer tydeligvis på Sonys PlayStation 4-tiltag, men spørgsmålet er om beslutningen er rigtig på dette tidspunkt? Microsoft har allerede optjent en del badwill på den konto og selvom de mest kritiserede restriktioner nu fjernes, ryger visse interessante cloud-muligheder også med i svinget. Hvad mener du? Har Microsoft taget det rigtige valg? - Kilde: Microsoft