Steam vil lancere konsol-PC til stuen
Vi har allerede fortalt om Steams planer for at indtage stuen. Nu afsløres det, at Steam også vil lancere en spilkonsol-PC – en slags ”Steam Box” - til stuen, der skal tage kampen op mod næste generation af PlayStation og Xbox.”Steam Box” på vej
Der findes et utal af spil til PC, men når folk tænker PC, så forbinder de det med en computerskærm. Valve – firmaet bag Steam – vil dog tage PC-spiloplevelsen til den store tv-skærm i stuen. Det skal ske med en konsol-agtig PC, der uofficielt kaldes ”Steam Box”. PC’en bliver en lille boks, der kan tilsluttes til tv’et via HDMI, og som kan have trådløse spilcontrollere tilsluttet. PC-spil understøtter allerede til en vis grad spilcontrollere, men Steam vil presse på for at gøre det til en standard, så der for alvor kan konkurreres med PlayStation og Xbox.Steam fortæller, at deres egen Steam Box bliver en meget kontrolleret og lukket PC, men som vi nævnte for nylig, så er det allerede nu muligt at opleve sine PC-spil på det store stue-tv med Steams Big Picture. Dermed kan man også bygge sin egen gamer-PC. Steam har i dag 50 millioner PC-brugere. Til sammenligning har Xbox Live lige over 40 millioner brugere. Steam har hermed meldt sig officielt ind i slagsmålet med PlayStation, Xbox, Wii, OUYA og cloud gaming om næste generation af spilkonsoller. - Kilde: Kotaku
Steam vil skabe deres egen Steam Box, så de kan konkurrere med PlayStation og Xbox I stuen