Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips ErgoSensor rådgiver om siddestilling - FlatpanelsDK

Philips ErgoSensor rådgiver om siddestilling

04 Apr 2012 | Rasmus Larsen |

Philips MMD lancerer verdens første ErgoSensor PC-skærm, der vha. sensorer kan give råd om optimal sidestilling foran skærmen. 24” skærmen slukker også automatisk, når du forlader den, og tænder igen, når du er tilbage.

Philips nye ErgoSensor-skærm

Philips ny kontorskærm er den første med en såkaldt ErgoSensor. Eizo lancerede tidligere et lignende koncept, men Philips tager konceptet et par skridt videre. ErgoSensor dækker over en række funktioner; men nyheden er muligheden for at måle brugerens siddestilling foran skærmen.

Philips ErgoSensor-skærm
Philips ErgoSensor-skærm kan rådgive om siddestillingen foran skærmen

ErgoSensor er forbundet til et kamera i skærmen. En algoritme analyserer brugerens siddestilling og derefter vises en besked på skærmen. Philips nævner, at der kan optimeres på følgende:
  • Forkert afstand til skærmen: ErgoSensor måler afstanden fra brugerens øjne til skærmen og giver forslag til, hvordan man bedst retter det for at opnå den sundeste arbejdsposition.
  • Forkert siddestilling: ErgoSensor registrerer om brugeren holder sit hoved lige og ikke belaster nakken og giver forslag til, hvordan man forbedre sin holdning.
  • Flere pauser: ErgoSensor minder brugeren om at tage pauser ved at beregne, hvor længe man arbejder foran skærmen ad gangen.

    Philips ErgoSensor-skærm
    Philips ErgoSensor-skærm kan rådgive om siddestillingen foran skærmen

    Skærmen bygger på et TN-panel med 1920x1080 opløsning og kant-LED belysning, der reducerer strømforbruget betydeligt i forhold til tidligere generation af skærme. Philips har desuden indbygget en lille sensor, der registrerer om en person sidder foran skærmen. Hvis man forlader skærmen, går den automatisk i dvale, og tænder op igen, når man vender retur. Philips indskyder, at det kan hjælpe med at sænke energiforbruget helt op til 80 procent på en typisk kontorplads. Det har kastet en TCO Edge-certificeringen af sig, der gives til produkter, som overfår de standard miljømærkets betingelser. Endeligt nævnes en ergonomisk fod. Den kan højde og vippejusteres, samt drejes til 90 graders position. Alle kabler kan føres ned gennem foden, og skærmen kan tilsluttes med enten D-Sub, DVI eller DisplayPort. Der er også fire USB-indgange til f.eks. USB-nøgler eller et tastatur. Philips ErgoSensor, modelnavn 241P4LRYES, kan købes hos danske forhandlere nu. Se priser og forhandlere på Philips ErgoSensor her.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

    04 May 2024 |

    Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

    03 May 2024 |

    TV 2 Play hæver priserne

    03 May 2024 |

    Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

    03 May 2024 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

    02 May 2024 |

    Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

    02 May 2024 |