Til al snak om Apple TV - Apple's medieboks til tv-skærmen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#349061
Jeg har fundet følgende estimater på TFlops ydelsen: M2 Pro 6,8 TFlops og M2 Max mellem 11,4 og 13,6 TFlops. Ikke de store spring fra M1 Pro og Max, men det det var heller ikke forventeligt, da de stadig er på 5nm – eller 4nm om man vil. M3 familien vil ifølge rygterne overgå til 3nm.

Hvis der en dag kommer M-serie chip i Apple TV, så bliver det sikkert basisudgaven. Hvis de vil lancere en mere kraftfuld og dyrere udgave til spilbrug, så kan man vel godt forestille sig Pro eller Max udgaven. Men allerhelst bare en ny familie af chip designet specifikt til TV-brug.

Jeg har også dykket lidt ned i det tekniske omkring 4K 240Hz over HDMI 2.1 her: Nye Macbook Pro og Mac mini understøtter 4K 240Hz over HDMI 2.1 DSC
#349071
Så kom der ny "stor" HomePod og jeg synes bestemt man bør overveje muligheden for at bruge to af dem som TV-højttalere, hvis man overvejer soundbar i den øvre mellemklasse. Lyden er godt. Jeg ved ikke, om vi tester de nye, men jeg har en del erfaring med de originale HomePods sammen med Apple TV, så det kan være, der kommer et skriv i en eller anden form.

Apple præsenterer HomePod (2nd Gen) med Apple TV 4K parring
#349143
Rasmus Larsen skrev: 16. jan 2023, 05:20
lkodk skrev: 14. jan 2023, 12:03
Rasmus Larsen skrev: 14. dec 2022, 13:06 Der er altså noget galt med Bluetooth-delen i Apple TV 4K (2022). Sidder jeg 1-1,5 meter fra boksen, så fungerer spil-controllere perfekt (uanset mærke og model: Xbox, DualSense, DualShock, Nimbus), hvilket er den afstand jeg har testet alt i boksen på, før jeg har rykket den hjem i stuen. 2 meter i stuen så bliver forbindelsen sporadisk ustabil og 3-4 meter, så spiller det ikke rigtig. Og jeg synes det bliver værre og værre for hver dag. Der er ingen problemer med de andre Apple TV 4K eller Apple TV HD herhjemme.

Nu får jeg ombyttet boksen, men med de mange meldinger der kommer her og på reddit så synes jeg det begynder at lugte af defekt Bluetooth-del i den nye boks.

EDIT: Test udført med den færdige tvOS 16.2.
Hjalp det med ombytning?
Er efterhånden træt af at skulle genstarte hver 6.-8. dag
Jeg fik endelig en ny boks og fjernbetjening i fredags. I weekenden nåede jeg kun at opsætte, men jeg kan forhåbentlig komme med en tilbagemelding i løbet af de kommende hverdage.
En opdatering på dette efter ombytning til ny boks:

Stadig ingen problemer med remote. Til at starte med så det også ud til at fungere med spil controllere, både DualSense og Xbox. Men gradvist bliver det værre, og da jeg tilsluttede mine HomePods trådløst til Apple TV 4K gik det igen bananas. Det lader til at den konstante trådløse forbindelse til HomePods forstyrrer Bluetooth. Det skete ikke på 2021-udgaven. Måske det nye mere kompakte design er dårligt afskærmet?

Alle tests udført på tvOS 16.2 for at det var sammenligneligt med min tidligere boks. Nu opdaterer jeg til tvOS 16.3 RC og tjekker igen.
#349145
Hej Rasmus, lyder virkelig irriterende. Jeg ville bare dele med dig, at jeg kører 2022 udgaven af Apple Tv herhjemme, med to af de gamle HomePods sat til home theater og har ikke oplevet problemer med fjernbetjeningen, siden jeg satte den til kort efter den kom på gaden.
#349237
Med tvOS 16.3 RC (altså den der kommer ud til alle i denne uge) oplever jeg umiddelbart ikke Bluetooth-problemet. Jeg brugte ca. 30 minutter fredag og 1 time søndag med DualSense og Xbox controllere tilsluttet, og det spillede perfekt. Apple TV 4K (2022) har ikke været genstartet mellem fredag og søndag.

Før kunne jeg fremprovokere problemet med spil-controllere til en sådan grad, at man ikke var i tvivl om Bluetooth forbindelsesproblemet bare ved at vende mig om eller ved at hvile benene på sofabordet, så benene var imellem controller og skærm. Uanset hvad jeg prøvede i weekenden, så forblev forbindelsen intakt uden nogen former for udfald.

Jeg krydser fingre og prøver at teste videre i denne uge.
#349302
tvOS 16.3 ruller nu bredt ud. Artiklen er opdateret med yderligere information om HDMI eARC og Dolby Atmos i tvOS 16.3.

Opdatering: tvOS 16.3 klar til Apple TV – Bluetooth problem med fjernbetjening / controllere løst?

Delen omkring forbedret Dolby Atmos lyder spændende, men vi mangler at få det bekræftet. Vi har ikke nået at teste.

HDMI eARC på Apple TV 4K (2021) og Apple TV 4K (2022) er ude af beta.


Billede
#349308
Er jeg alene eller er der også andre der oplever at de fra tid til anden er tvungen til at trække strømme til deres ATV boks fordi visse app ikke vil starte - eller retter appen starter op og man kan vælge film/serie men når man forsøger at se den så står den bare og snurre rundt uden at filmen starter
  • 1
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • 45