allo skrev: ↑14. dec 2021, 13:10
som sagt:
- jeg er ikke den eneste som ikke vil røre ved Apple produkter (brugte, gratis eller sprit nye) plus så kan man ikke sammenligne 'kan købes' vs. 'holde øje med DBA' :-)
ellers så vidste jeg ikke at man slipper for reklamer på bl.a. Youtube på Apple Tv bokse...
markedet (i mine øjne) ville absolut ikke skrumpe - selve det at man f.eks. ikke kan installere Kodi på et 'smart' tv (måske findes der et par workarounds men...- pøj-pøj med dem :-) )...eller afspille jeg ved ikke hvilke formater på det fra f.eks. en ekstern HDD plus en del andre plusser som hører med til en ekstern tv boks ville ikke forsvinde til fordel for 'smart' tv...
en god (med de specs som jeg nævner i tråden) tv boks ville kun presse de andre til at producere noget ENDNU bedre til ENDNU bedre pris...- ellers (som sagt et par gange) så bliver de ved med at malke os for hård...
Hvis man skal kunne de ting, du gerne vil kunne med boksen er vi ovre i noget som ikke vil blive certificeret af de store udbydere, jvf. diskussionen i den anden tråd.
Derfor kan boksen kun blive et supplement til en anden, cerficieret streamingboks.
Der skal nok være nogen, der vil have en "rigtig" streamingboks stående og kombinere den med en Kodi-boks. Jeg var selv en af dem indtil for nogle år siden. Der var ikke én boks, der gjorde det hele, inklusive at afspille alverdens formater fra lokale medier, men det er der nu og den hedder Apple TV 4K.
Jo, der er rigeligt med brugte 1st gen ATV 4K til den forsvindende lille skare af forbrugere, der ved hvad Kodi er og ikke er ligeglade.
Nej, der er ikke reklamer på Apple TV's interface. Ja, der er selvfølgelig reklamer i visse apps, men for mit eget vedkommende ser jeg masser af YouTube på min 2nd gen ATV 4K uden nogensinde at se en reklame.
Nej, man bliver ikke "malket hårdt" fordi man køber en ATV 4K. Du får, hvad du betaler for. Jeg vil sågar tro, at ATV 4K er et af de produkter som Apple ikke tjener alverden på. Dens SoC har 6,9 mia transistorer fremstillet med en 7 nm proces. Sammenlign det med f.eks. en Intel 6700K med 1,75 mia transistorer fremstillet med en 14 nm proces. Da iPhone X kom frem vurderede TechInsights at A12 indgik med omkring $65-$70 i produktionsomkostninger - vel at mærke Apples omkostninger. Så kan du gange den pris med 2 for forbrugeren. De SoCs der sidder i diverse TV-bokse med Android OS er pissemyrer ved siden af. Så snart der mangler hardware-understøttelse af en codec og afkodningen skal foretages i software kommer de ofte til kort.
At du (og andre) ikke vil røre Apple-produkter må være dit eget problem, men ATV 4K kunne faktisk være løsningen på dine problemer, hvis du ville acceptere boksens eksistens.
Igen: Det er et niche-produkt du efterlyser og økonomien i at bringe det på markedet hænger ikke sammen.