Viggo Helbo skrev: ↑21. jan 2020, 15:43
En løsning kunne det ikke være at B&O modificerede Eclipses centerhøjtaler og surround modul så man kunne tilslutte det til alle TV, som man nu kan med Stage? Er der nogen grund til at udvikle/designe noget nyt...der kan det samme? "Eclipse løsningen" bliver måske for dyr?
Nu ved jeg jo ikke, hvor godt du kender BV Eclipse/Sound Center-løsningen/konceptet?
Det er en noget mere kompliceret sag end BS Stage.....forstået på den måde, at der er langt flere funktioner og langt flere muligheder ved dette. Og det forudsætter en integration med et LG-tv fra C-serien for at man dels har de nødvendige menuer på skærmen og dels for at man også kan styre selve tv’ets funktioner i et konsistent UI.
BS Stage styres vha en app.....og en BeoRemote One, hvis den er tilsluttet et kompatibelt LG-tv.
Man ville da helt sikkert kunne lave noget, der var anderledes end BS Stage - noget mere Sound Center-agtigt.
Men at skulle styre dette vha en app og ikke at have en BeoRemote One til rådighed, hvis det netop ikke er tilsluttet et kompatibelt LG-tv, forekommer mig at kunne blive ret besværligt.
Og besværlige løsninger er ikke det, B&O normalt ønsker at være kendte for!
Ingen tvivl om, at det vil blive dyrt (for dyrt for de fleste?).
Ok - hvad så med en mere potent soundbar til alle tv (Eclipsens Sound Center er iøvrigt ikke blot ‘en centerhøjtaler’, ej heller en soundbar....men en 3.0 højtaler-løsning)?
Også muligt - men er der kunder til det, når de så skal slås med måske flere forskellige fjernbetjeninger og en ofte mangelfuld CEC-support.
Givetfald ville det være en nyudvikling, ikke megen genbrug dér - og her vil de i Struer helt sikkert spørge sig selv, om de kan lave det til en konkurrence-dygtig pris.....de skulle jo gerne kunne sælge dem til folk, der er vant til anderledes priser - og som sammenligner med, hvad en soundbar ellers koster.
Jeg siger hermed ikke, at det ikke kunne blive aktuelt med en ‘udvidet’ Stage-soundbar (som der jo går rygter om).
Men det giver - efter min overbevisning - kun mening, hvis den samtidig bruger den integrationsløsning med et LG-tv, som de har fået forhandlet sig frem til med LG.
Og prisen ville helt sikkert være en hel del højere, end det vi kender fra BS Stage.
MM