frugtkompot skrev:Jeg synes det fortjener at blive sagt. Fremragende og dybdegående anmeldelse!
Jeg har holdt lidt igen personligt med at kaste mig over HomePod, fordi jeg stadig lider lidt af mange års HiFi-nørderi, men som supplement til de store højtalere er jeg efterhånden overbevist.
Det eneste som mangler er et lidt tydeligere roadmap for, om der kommer surround, større højtalere osv. på sigt.
Mange tak. Jeg har dog også trukket den længe for at få bl.a. erfaringer med Airplay 2 med i testen. På musikdelen er HomePod ret habil, men man kan tydeligt mærke, at Apple stadig arbejder på tv-delen.
En detalje som jeg vist ikke fik med i testen ift. TV-lyd fra Apple TV er, at mellemsekvenser efter man har set et tv-program - f.eks. på DRTV når den foreslår et nyt program i slutningen - falder tilbage på HDMI-forbindelsen. Når et nyt program starter, så kører lyden igen ud via Airplay 2. Det samme sker på Netflix når trailere i brugerfladen starter og slutter. I løbet af betaperioden har Apple dog fjernet volumenindikatoren på tv-skærmen, når HomePod slår ind, hvilket har gjort skiftet mindre synligt. Det var faktisk løst i en af tvOS 12 betaerne, så jeg ved ikke hvorfor de tilbagerullede løsningen. Det er ting som disse, der vidner om, at de arbejder på sagen, men at musik-delen klart har været prioriteret i udviklingsarbejdet. Det virker i øvrigt stadig ikke i tvOS 12.1 betaen.
Grunden til at jeg laver løbende referencer til BeoLab 9 er fordi de pt. holder pause herhjemme. Vores datter har spottet diskanterne i toppen, så for at undgå, at de ikke trykkes ned, så står de på kontoret. Fra et helt personligt perspektiv vil jeg gerne have BeoLab 9 op i stuen igen, men vi beholder 2x HomePod herhjemme som musikløsning i mellemtiden. De bliver dog nok afkoblet fra TV'et og placeret et andet sted. Så må jeg vende tilbage til idéen om Airplay 2 lyd på tv'et senere. De gør sig heller ikke så godt visuelt på vores tv-bænk. Jeg er dog ret imponeret over, hvordan HomePod tilpasser sig rummet. I disse svære omgivelser kan BeoLab 9 faktisk godt blive lidt anstrengende at lytte på i længere perioder fordi lyden reflekterer rundt - men de spiller naturligvis stadig langt bedre.