Diskuter og del erfaringer med danske såvel som udenlandske forhandlere.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af flemmings
#63014
Da jeg for nyligt anskaffede et Sony 55X4500 TV skulle jeg have et bord, der passede. Kan ikke have det hængende på væggen pga. af stuens indretning.

Men det var svært at finde et egnet bord til så stort et TV. Jeg fandt dog et ønskebord (Omnimount G362), men det viste sig, at man kun kunne få det i USA. Godt nok fandtes det i Europa hos enkelte forhandlere, men ingen af dem ville sende til Danmark, og jeg kunne ikke opdrive det her i landet.

Ved en tilfældighed stødte jeg på http://www.internationalcheckout.com/. Gennem dette site er det muligt at bestille varer i USA og få dem leveret til et hvilket som helst sted i verden.

Jeg fandt en butik, der havde bordet og fik det leveret gennem internationalcheckout, og det fungerede perfekt. Jeg var ellers lidt betænkelig ved at prøve det uden at vide noget om virksomheden i forvejen, men blev meget og glædeligt overrasket.

De informerede om gebyrer, ordrestatus m.m. igennem hele forløbet, så jeg vidste, hvornår de bestilte os butikken, hvornår de modtog varen fra butikken, hvornår de afsendte varen til mig osv. De leverede med UPS, og her fik jeg trackingnr. og kunne følge pakken hele vejen fra USA, gennem Tyskland, til min dør. Leveringsdatoen blev oplyst flere dage før levering.

En rigtig god ting var også, at internationcheckout sørgede for betaling af told på forhånd (opkrævede selvfølgelig beløbet hos mig). På den måde var jeg helt fri for at rode med det ved leveringen og slap for det gebyr, som ellers kommer oveni for at få lov at betale tolden. Man kan selv vælge, om de skal stå for fortoldning, eller man selv vil.

Alt i alt en kanon oplevelse at handle igennem dette firma. Så hvis man løber ind i, at man er "nødt" til at købe en vare i USA, så kan jeg på det kraftigste anbefale at prøve på denne måde :)

PS: Man kan selvfølgelig betale med kreditkort - og de hæver først beløbet, når de er klar til at afsende varen :) Det gjorde de i hvert fald hos mig...
Af BrunoB
#63322
internationalcheckout.com skrev:With ShopAnyAmericanStore.com, you can now shop online from your favorite American stores no matter where you live! You simply shop for whatever you want (shoes, clothing, electronics, housewares, sporting goods, supplies anything!), fill in the order form, and we will order it for you and deliver it right to your doorstep...
Det var satans. Det lyder næsten for godt til at være sandt :p
Tak for oplysningerne.
Men det er tilsyneladende en underafdeling af internationalcheckout.com der sørger for handel med alle andre forretninger end dem der er partnere med internationalcheckout.com.

Men jeg går ud fra at du både kom til at betale told, momsAfMoms og PostDanmarks nærmest kriminelle extern EU gebyrer.
Right? !:(
Af flemmings
#63880
BrunoB skrev: Men jeg går ud fra at du både kom til at betale told, momsAfMoms og PostDanmarks nærmest kriminelle extern EU gebyrer.
Right? !:(
Niks! Har ikke checket, om jeg betalte dansk moms, men jeg betalte ingen gebyrer for opkrævning af tolden. Det slap jeg for ved at lade internationalcheckout.com ordne tolden, før de sendte varen til mig. :)

Fik den leveret lige til døren uden dikkedarer!
Af BrunoB
#63947
flemmings skrev:Niks! Har ikke checket, om jeg betalte dansk moms, men jeg betalte ingen gebyrer for opkrævning af tolden.
Det var sgu endnu mere satans. O-O
Jeg selv har fuldstændigt stoppet med at handle udenfor EU pga det skide Post DK.
F.eks så købte jeg en reservedel i USA til kr 455.
For at få den til DK måtte jeg betale ekstra kr 290 i told + PostDK gebyrer.
Men af disse 290 var kun kr 21 told.
Resten var moms + gebyr + momsAfMoms + momsAfGebyr.

Gad vide hvad det regnestykke var blevet hvis jeg havde brugt internationalcheckout.com?
Af flemmings
#63989
BrunoB skrev:Gad vide hvad det regnestykke var blevet hvis jeg havde brugt internationalcheckout.com?
Helt sikkert billigere!

Nu skal det ikke lyde alt for rosenrødt. Jeg opdagede for sent, at den butik, jeg fik købt i, tog gebyr for transport indlands i USA. Derfor kom jeg uforvarende til at betale transport til både butikken og internationalcheckout. Desuden opdagede jeg - også først efter bestilling - at jeg kunne have fået bordet billigere i en anden butik i USA, men stadig gennem interntionalcheckout.

Jeg tror faktisk, at de opkræver dansk moms. Detkan godt passe med beløbet. Det smarte er så, at de sørger for at ordne al tolden forud. Jeg kunne se på track & trace, at UPS kontaktede de danske toldmyndigheder før pakken blev sendt ud af USA.
Af KuntaKinte
#64162
Jeg mener reglerne vedr. dansk moms er sådan, at hvis BUTIKKEN handler med kunder i Danmark for mere end kr. 200.000 (pr år?), så er de forpligtet til at betale moms. Gør de ikke, så slipper man. Ved så ikke om det er internationalcheckout.com eller det er butikken du teknisk set handler med
Brugeravatar
Af Filip_kbh
#64169
Det er reglerne inden for EU. Hvis du køber uden for EU, skal du altid betale moms ved indførsel.