Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#230049
Hej Forum

Jeg har et nyere LG 55" tv, og et Apple tv4 tilsluttet hdmi ARC. Det fungere perfekt at tv selv tænder når jeg tænder Apple tv. Jeg vil dog gerne have opgraderet lyden.

Jeg skal have fundet en soundbar der enten kan sende ARC videre(???) eller automatisk tænde på et optisk lydsignal fra TV´et. Jeg har i forvejen en masse Heos enheder, så det var jo oplagt at købe en Heos soundbar.

Jeg er dog i tvivl om det hele "tænder" hvis jeg tilslutter apple tv i soundbarens hdmi indgang og hdmi ud til tv?
Hifiklubben kan ikke svare mig på det, og de virker generelt ikke særlig hjælpsomme. O-O

Findes der andre (konevenlige) soundbars i prislejet 5000kr jeg skal overveje?
#230056
Jeg har ikke lige et konkret bud på en soundbar, men hvis du vil have, at det hele skal tænde automatisk og soundbaren skal være en form for HDMI-passthrough, så skal du sikre dig, at den understøtter HDMI CEC (det som jeg tror du kalder ARC her?). Det er CEC, som muliggør HDMI-styring.

Visse produkter skilter desværre med HDMI CEC, men har en lidt halvhjertet implementering, så sørg for at have mulighed for at returnere den, hvis det ikke virker.

Som jeg forstår din opsætning, så behøver HDMI ARC (audio return channel) kun at være understøttet imellem soundbaren og tv'et. Det betyder, at soundbaren skal understøtte ARC.
#230095
Ja, det er selvfølgelig HDMi- Cec jeg mener. Heos soundbaren skulle understøtte CEC, det gør mit tv også, og sørme om apple tv ikke også gør det. Jeg må se om jeg kan låne Heos´en med hjem, og checke at det virker. Om den så tænder mit tv hvis jeg afspiller musik via heos appen må stå hen i det uvisse - men det gør den sikkert.
Af PBL
#230163
Jeg har et par aktive højttalere der er koblet til tv via optisk. For at få dem til at tænde når tv/AppleTV er aktivt, har jeg sat en USB-spareskinne på tv'et. Det fungerer meget fint.
Af Jens Holm
#230182
Mit setup ligner dit lidt.. Jeg har en Nvidia Shield, en Sony Soundbase og et Philips TV. Det virker ret fint her med at tænde Shielden, så tænder resten. Tænder jeg tv'et, så er det kun hvis Shielden sidst har været aktiv, at den tændes, har jeg haft gang i tv delen, så tændes shielden ikke.

Det hele virker efter hensigten, ville jeg mene, og dit setup burde virke på samme måde