Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

Af Quessel
#199310
Hej Alle

Jeg har et dagligt irritationsmoment med mit nye Samsung F9005.

Jeg er ikke særlig kræsen med hensyn til lyd fra fjernsyn, og kan da også leve uden soundbar til hverdag. Jeg ved at lyden bliver lidt tom, men det er ikke så galt på denne model.

Jeg gemmer alle mine DVD'er og Blueray i MKV filer med det originale lydspor. Typisk i AC3 format eller DTS.

Min udfordring er Fjernsynets manglende centerhøjtaler. Når jeg afspiller filerne direkte fra USB eller igennem Plex er stemmesporet praktisk talt væk. Jeg skal sætte lyden på 50 for bare nogenlunde at kunne høre hvad de siger. Det giver naturligvis nogle værre brag når jeg skifter til en fjernsyns kanal. Det samme sker ikke ved f.eks. stereo lyd.

En løsning vil selvfølgelig være at købe en soundbar, men det er lidt dumme penge da det kun er ved AC3 lyd.

Jeg kan også godt re-encode lyden, men det er et helvedes arbejde da det er manuelt.

Er der nogen der har råd?

Mvh

Morten