Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

Af Vinther
#198696
Hej,

Jeg har et efterhånden gammelt Panasonic TX-P42X10Y fjernsyn som jeg egentlig er godt tilfreds med. Udemærket billed, men jeg kunne godt ønske mig et bedre og fyldigere lydbillede. Jeg er ikke så meget til de store surroundsystemer (har jeg fundet ud af), og vil ikke have en surround receiver samt trække kabler rundt i stuen. Da jeg har SONOS i mine andre rum vil jeg gerne have deres Playbar med en SUB, og evt. senere et par Play:1 for 5.1.

Jeg er dog selvfølgelig lidt betænkelig ved Playbaren, da den mangler unstøttelse af DTS og HD lydformaterne, mangel på HDMI osv. Men da jeg ikke tror Sonos nødvendigvis lancerer en ny Playbar inden for det næste halve år, og jeg har afvejet at jeg kan leve med overstående, vil jeg give mig i kast med investeringen.

Jeg søger derfor erfaringen med min TV model og Playbar.

Fungere det sammen? Så vidt jeg kan se i TV'ets manual, kan det godt transmittere DD 5.1 gennem det optiske kabel - men jeg vil gerne have det bekræftet. Vil de interne højtalere automatisk slå fra når man har forbundet soundbaren? Virker playbaren med Panasonic fjernbetjeningen.

(Manual link: http://goo.gl/72XbRD, se side 27 under SPDIF)

Jeg bruger mest Netflix på Apple TV, som jo også er Dolby så dertil passer Playbaren meget godt. Apple TV'et er forbundet via HDMI. Desuden har jeg en Wii, og en HTPC som dog begge benyttes sjældent. Hvis jeg har film på HTPC'en med DTS lydspor, vil man så kunne slå Playbaren fra (nemt) og høre lyden gennem tv istedet?

Hjælp modtages med den dybeste taknemmelighed.