Nyt på Amazon Video i august 2019
This is Football – 2. august
Dokumentarserien This is Football udforsker de store følelser, passionen og sejrene, som findes i en af verdens mest elskede sportsgrene. Serien er skrevet og instrueret af udenlandskorrespondent og sportsforfatter John Carlin (Invictus) og består af otte afsnit, som havde premiere eksklusivt på Amazon Prime Video d. 2. august 2019 i mere end 200 lande.
This is Football er produceret af British indie October Films i samarbejde med det førende spanske TV- og filmproduktionshus Brutal Media og Starbucks for Amazon Prime Video. Serien er filmet over hele verden - fra Island til Argentina, Spanien til Rwanda, Kina til USA, og med et stjernspækket persongalleri fra legendariske spillere, klubpræsidenter, poeter, præster, managere og matematikere giver This is Football et unikt og tidløst portræt af spillet og spillernes menneskelighed.
Trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=bMrZ-La ... e=youtu.be
Free Meek – 9. august
Free Meek har premiere på Amazon Prime Video fredag d. 9. august. Dokumentarserien er tilgængelig i en begrænset periode og vil bestå af fem afsnit og være en krønike om Meek Mills kamp for frifindelse i sin juridiske sag, samtidig med at de vidstrakte fejl i det amerikanske straffesystem eksponeres. Imens Meek, hans familie og hans juridiske team kæmper for hans frihed, fanger kameraerne fødslen af #FREEMEEK-bevægelsen, lanceringen af REFORM-alliancen og genudforsker en sag fyldt med påstande om korrupte betjente, plantede beviser og systematisk korruption indenfor et ødelagt juridisk system.Dokumentarserien, som er produceret af Roc Nation og The Intellectual Property Corporation (IPC), et Industrial Media company, vil give seeren hidtil uset adgang til Meeks liv, karriere og kamp mod det amerikanske retssystem, og samtidig eksponere følgerne af længerevarende prøveløsladelse i USA.
Inside Borussia Dortmund – 16. august
En sportsdokumentarserie i fire dele om den imponerende 2018/19 sæson i Bundesligaklubben er tilgængelig for Prime Video medlemmer over hele verden i august.
Et tophold på tæt hold – Borussia Dortmund er den første Bundesligaklub, som inviterer seeren med bag kulissen i en af Tysklands største fodboldklubber. Fra d. 16. august kan man se de fire afsnit af Inside Borussia Dortmundog få et eksklusivt indblik i samtlige spillere på BVB-holdet. De første tre afsnit udkommer ugentligt hver fredag, og det sidste udkommer d. 13. september.
Jim Gaffigan: Quality Time – 16. august
Med standup-showet Quality Time burger Gaffigan sin velkendte humor til at behandle det utænkelige og beviser, hvorfor The Wall Street Journal har døbt ham ”King of Clean comedy”.
Gaffigan har premiere på ti film i 2019, hvoraf tre havde premiere på Sundance Film Festival, inklusiv filmen Troop Zero (Viola Davis and Alison Janney), fra Amazon Studios, Them That Follow (Olivia Coleman) og Light From Light (Marin Ireland). Gaffigan har både en karriere som standupkomiker og skuespiller – alt imens han opfostrer fem små børn og hjælper sin kone med at komme sig efter en hjernesvulst.
Comedy Specials – 19. august
Amazon Prime Video og Avalon udgiver seks engelske stand-up comedy specials fra nogle af landets mest elskede komikere. De seks specials bliver optaget I løbet af 2019 og udgives på Prime Video fra starten af august. Man kan glæde sig til nyt materiale fra Chris Ramsey, Ed Gamble, Flo & Joan og Paul Chowdhry. Den første special har premiere d. 19. august.
Carnival Row – 30. august
Fantasydramaet Carnival Row har premiere 30. august. Orlando Bloom (Pirates of the Caribbean) og Cara Delevingne (Suicide Squad) medvirker i dramaserien, der foregår i en victoriansk fantasiverden fyldt med mytologiske indvandrede væsner, hvis eksotiske lande er blevet invaderet af menneskets imperier. En menneskelig detektiv, Rycroft Philostrate (Bloom), og en flygtninge-fe, Vignette Stonemoss (Delevingne), genopliver en farlig affære på trods af et stadig mere intolerant samfund. Amazon Studios og Legendary Television står bag Carnival Row. Serien er baseret på Beacham’s A Killing on Carnival Row, der optrådte på den første version af the Hollywood Blacklist i 2005.
Trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=KOzl_gp ... e=youtu.be
Greenlights og andre nyheder
Star Trek: Picard Beams viste første trailer ved San Diego Comic-Con
Sir Patrick Stewart forkælede “Star Trek” fans, som deltog i “Star Trek”-univers panelet ved San Diego Comic-Con, ved at vise den første trailer for STAR TREK: PICARD. Han gav publikum endnu en overraskelse ved at have ”Star Trek” ikonerne Brent Spiner, Jeri Ryan, Jonathan Frakes og Jonathan Del Arco med som gæster for at afsløre, at de medvirker i STAR TREK: PICARD.
Derudover blev det afsløret, at “Star Treks” Marina Sirtis også vil være blandt de medvirkende. Under paneldebatten blev det også annonceret, at STAR TREK: PICARD får verdenspremiere i starten af 2020 på Amazon Prime Video.
Trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=YhBBXHw ... e=youtu.be
Amazon præsenterer trailer for anden sæson af Tom Clancy’s Jack Ryan
Traileren til den anden sæson af den populære serie Tom Clancy’s Jack Ryan havde for nylig premiere. Teaser traileren viser, at der er meget på spil i den nye sæson som tager publikum med på et action-fyldt eventyr.
Efter at have sporet en potentielt mistænkelig ladning af illegale våben i Venezuelas jungle tager CIA-agenten Jack Ryan, spillet af John Krasinski (A Quiet Place), til Sydamerika for at efterforske sagen. Jacks efterforskning truer med at afsløre en vidtrækkende sammensværgelse, og derfor sætter Venezuelas præsident et angreb ind mod Jack, som leder ham og hans kolleger på en global mission, der spænder over USA, England, Rusland og Venezuela, for at optrævle præsidentens forbryderiske plot og bringe stabilitet til et land på randen af kaos.
Trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=II06Vwx ... e=youtu.be
Officiel teaser og premieredato for El Corazón De Sergio Ramos
Anfører i Real Madrid og en af dette årtis mest ikoniske fodboldspillere er stjernen i en dokumentarserie i otte afsnit, som udkommer eksklusivt på Amazon Prime Video d. 13. september. El Corazón de Sergio Ramos giver seeren et forfriskende nyt blik på den ikoniske spiller ved hjælp af optagelser, som aldrig er set før. Amazon Prime Video har fået sjælden adgang til Sergios hverdag, og kameraet følger ham på et kritisk tidspunkt i hans karriere, med et evigt pres om at præstere på banen. Fodbold er utvivlsomt kernen i serien, men vi får også lov til at se interaktion med familie og venner, som viser en intim side af Sergio, som verden sjældent ser. Seere af denne Amazon Original serie vil møde en utrolig mand – fra hans opvækst i Sevilla til hans lederskab på landsholdet og i Real Madrid.
Trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=AJJj8bB ... e=youtu.be
Amazon Studios præsenterer en teaser trailer for Undone
Undone, en banebrydende og genrebøjende animeret serie, får premiere d. 13. september eksklusivt på Amazon Prime. I en ny trailer får seeren et sneak peak af seriens visuelle univers og unikke stil. Undone er skabt af Kate Purdy og Raphael Bob-Waksberg (BoJack Horseman). Serien handler om en ung kvindes komplekse rejse for at forstå sin fortid og løse mysteriet om sin fars død.
Trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=6uWCNHQ ... e=youtu.be
Modern Love får premiere til efteråret – se den første trailer nu
Modern Love er inspireret af den populære klumme i New York Times af samme navn. Serien er en romantisk komedie, som undersøger kærlighed i alle dens komplicerede og smukke afkroge. Modern Love er en antologiserie, hvor hvert enkelt afsnit står alene og har et stjernespækket cast.
Trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=KJKshx401_w
Amazon Studios annoncerer kreativt talent bag ny The Lord Of The Ring-serie
Amazon Studios har præsenteret det kreative hold, som skal stå i spidsen for den nye Amazon Original-serie baseret på de ikoniske The Lord of the Rings-romaner af J.R.R. Tolkien. I de ledende roller er de to Executive Producers J.D. Payne og Patrick McKay. Det kreative hold tilslutter sig filmskaber J.A. Bayona (The Orphanage, Jurassic Park: Fallen Kingdom), som vil instruere de første to afsnit, og som sammen med sin partner Belén Atienza også er Executive Producer.
Det kreative hold består af: Executive Producers Lindsey Weber (10 Cloverfield Lane), Bruce Richmond (Game of Thrones), Gene Kelly (Boardwalk Empire) og Sharon Tal Yguado; manuskriptforfatter/Executive Producer Gennifer Hutchison (Breaking Bad); manuskriptforfatter /Executive Producer Jason Cahill (The Sopranos) manuskriptforfatter /Executive Producer Justin Doble (Stranger Things); rådgivende producers Bryan Cogman (Game of Thrones) og Stephany Folsom (Toy Story 4); producer Ron Ames (The Aviator); manuskriptforfatter/co-producer Helen Shang (Hannibal), og rådgivende manuskriptforfatter Glenise Mullins.
Fjerde sæson af The Expanse får premiere d. 13. december
Amazon Prime Video har annonceret at den fjerde sæson af den Hugo Award-vindende serie The Expanse får premiere d. 13. december. Sæsonen er starten på et helt nyt kapitel for crewet på Rocinante, når de er på en mission for FN for at udforske nye verdener udenfor ’the Ring Gate’. The Expanse er produceret af Amazon Studios og Alcon Television Group.
Se de første klip fra sæson fire, hvor Rocinante lander på Ilus, en nyopdaget planet:
https://www.youtube.com/watch?v=9LrZiNO ... e=youtu.be
Sæson 4 af The Man in the High Castle får premieredato
Amazon Prime Video annoncerer at den fjerde og sidste sæson af den Emmy Award-vindende serie The Man in the High Castle får præmiere fredag d. 15. november.
Se den første scene af den nye sæson:
https://www.youtube.com/watch?v=YCYQ9Cp ... e=youtu.be