Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#352810
Er der nogen som kan bekræfte, hvilken billedfrekvens Pluto Tv anvender?

Jeg synes, at have læst, at det er 30 fps. Men selv hvis jeg indstiller mit Apple TV til 30 eller 60 Hz synes jeg stadig, at billedet hakker voldsomt ved panoreringer. Det samme gælder, hvis jeg sætter boksen til 50 Hz.
Senest rettet af aalb1970 1. aug 2023, 10:05, rettet i alt 1 gang.
#352829
Update:

Efter at have testet appen på min Shield TV Pro er jeg kommet frem til, at Pluto TV kører i 30 fps, dvs. ikke 29,97 fps som ellers er den normale billedfrekvens for indhold optaget til NTSC standarden.

Det er også det som giver udfordringer med en noget hakkende/ujævn bevægelse ved fx panoreringer, da 24 fps indhold passer dårligt i en 30 fps container. De fleste nyere TV kan automatisk detektere 24 fps indhold og udglatte bevægelse, men det virker ikke hvis indholdet afspilles i en 30 fps container. Problemet kan dog næsten helt elimineres ved at aktivere "Cinematic Motion" på mit LG C1 tv under "Trumotion", og samtidig sætte opdateringsfrekvensen til enten 30 eller 60 Hz.