Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Gertfr
#149993
Har for nylig købt et Samsung UE40D6517 i Elgiganten, men må desværre sige, at det langtfra lever op til mine forventninger. Jeg skal med det samme indrømme, at jeg ikke har den store tekniske indsigt, men efter at have læst diverse test, var jeg overbevist om, at det var et godt køb. Jeg ved ikke, om der er fejl på fjernsynet, og derfor vil jeg høre, om der er andre der kender til eller har forslag til at afhjælpe følgende problemer. Fjernsynet er tilsluttet kabel-tv fra Yousee.

Der er meget stærk slør på bevægelserne, når man f.eks ser sport.
Når man ser film, bevæger billederne sig unaturligt hurtigt. Man bliver nærmest søsyg af at kigge på det.
Når man ser udsendelser med undertekster, er der ofte skygger på underteksterne.
Når man læser tekst tv, fremstår teksten en anelse uskarp og grynet.
Af Peter Schrøder
#149994
Gertfr skrev: Der er meget stærk slør på bevægelserne, når man f.eks ser sport.
Når man ser film, bevæger billederne sig unaturligt hurtigt. Man bliver nærmest søsyg af at kigge på det.
Når man ser udsendelser med undertekster, er der ofte skygger på underteksterne.
Når man læser tekst tv, fremstår teksten en anelse uskarp og grynet.
1. Prøv at slå Motionplus (100Hz, eller hvad det nu hedder) fra.
2. Jeg kan ikke gennemskue, hvad du mener med hurtigt, men 100Hz teknologien giver nogle ulækre bi-effekter, som f.eks. at billedet synes at bestå af flere "lag" som bevæger sig uafhængigt af hinanden. Desuden kan 100Hz giver en aura af uartikulerede pixels omkring ting der bevæger sig hen over skærmen, især hvis baggrunden er spraglet.
Igen: Slå det fra.
3. Har jeg ikke bemærket. Er det på alle kanaler? Hvis ikke, kunne det være udsendelsens kvalitet.
4. Har jeg heller ikke bemærket. Text-TV kan dog virke temmelig "klodset", især hvis man kommer fra et mindre tv.
Af Gertfr
#149999
Hej Peter, tak for dit svar. Mht 1 & 2 ved du så hvor man slår det fra? Jeg kan nemlig ikke mindes, at jeg i opsætningsmenuen er stødt på et sted, hvor man kan vælge fra eller til.
Af Peter Schrøder
#150002
Jeg har ikke den samme model, men i min er det i menuen Picture Options i Advanced under billedindstillinger.
Og mens du er der, så slå også lige Black Tone, Edge Enhancement og Dynamic Contrast fra.
Af Gertfr
#150004
Det prøver jeg. Tak for det :)