Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#357222
Hej derude

Jeg ønsker at finde et TV til min stue. Jeg er dog i tvivl om størrelse og modeller.

Har læst Mini-Led/QNED er det nye, findes der QLED/OLED som er bedre end et Mini-Led/QNED?

Tænker det skal være 65 tommer? Der er 3,78m fra væg til væg. Nok ca. 3,5m fra væg til sideposition.

Jeg har også læst lidt om at visse brands ikke opdatere software i deres modeller, det lyder lidt skod, men er det nødvendigt? Hælder mest til Android, da jeg bruger selv Google Pixel 8 og windows PC :D , men fruen har Apple :s Men kan også se mange benytter sig af chromecast over indbygget software, så måske det ikke er altafgørende?

Jeg er ikke bleg for at købe outlet/demo/brugt for at spare nogle tusind eller få en bedre model. Jeg ville ikke være bleg for at give 10.000, men den bedre halvdel syntes ikke det bør koste mere end 5.000 ;) Er der ingen gode tilbud i øjeblikket venter jeg gerne en måneds tid til der evt. kommer noget godt.

Har selv kigget på

TCL 65C935 til 7999 hos Elgiganten. De har en model på Outlet til 6799.

Philips 65 Xtra PML9008 til 6999 hos Elgiganten. Den har de også på outlet til 6439.

Samsung 65 Q77C til 7999. Outlet til 7119.
#357225
Hej Magnus og velkommen til.

"MiniLED", "QLED" og "QNED" er alle fancy marketingnavne for klassiske LCD TV. OLED er en nyere skærmteknologi. Der findes kun de to skærmteknologier på markedet.

Et "QLED" eller "QNED" kan sagtens være bedre end det gennemsnitlige LCD TV, men det er ikke en garanti. Det svinger fra den lave mellemklasse til high-end. Det kommer an på modellen.

Du kan se de reelle specifikationer, renset for marketing, på diverse TV-modeller i TV-databasen her. Her kan du også filtrere TV-modeller på, hvilke funktioner de har – og sammenligne: https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php
Du kan følge gode tilbud uge for uge i Tilbudsjagten: https://www.flatpanels.dk/tilbudsjagten.php

Med et budget på 10.000 kroner nærmer du dig et 65" OLED TV, hvilket vil være min anbefaling. Billedkvalitet er markant bedre og så kan du også nyde indhold i HDR-format, hvilket både Hollywood og spilbranchen udgiver de fleste store titler i efterhånden. OLED TV sælges pt. på tilbud til 11.000 kroner (se TIlbudsjagten), men jeg tror godt vi kan komme ned i 10.000 eller under, når 2023-modellerne skal tømmes fra lagrene for at gøre plads til 2024-modellerne her i foråret / sommeren.

Jeg synes ikke du bør købe TV efter Smart TV-delen. En Chromecast-enhed koster få hundrede kroner og kan tilsluttes ethvert TV via HDMI.

Vil du gerne længere ned i pris, så synes jeg, at TCL C935 og Philips PML9008 er de bedste bud. Jeg vil fraråde Samsung Q7-serien, idet billedkvaliteten ikke svarer overens med prisen. Hold også øje med TCL C849 (sælges også som C845), der i 65" løbende er nede i 8.500 kroner: https://www.pricerunner.dk/pl/2-3206133 ... ign-Priser
#357243
Lige for at skære det i overordnede træk ud i pap, selvom nogle sælgere nok ville råbe op..

QLED = LCD.

"Der kommer aldrig en "OLED killer" så længe vi stadig snakker LCD teknologi"

1. OLED

2. Mini LED

3. QNED/QLED/LCD (IPS) med FALD pga betragtningsvinkler til lyst lokale /LCD med FALD (VA) dagslys


Se selv denne tråd:

viewtopic.php?t=53692&start=28

"Det er kun i mørke omgivelser og i de mørkere scener at gode og dårlige TV virkeligt bliver separeret.
Stort set ingen TV har problemer med at vise lyse scener, for så bankes der bare op for baglys og styring heraf er mindre vigtigt, for du kan ikke se det. Det ser du først når vi snakker de mørkere scener. Netop derfor ligner et billigt LCD ofte et dyrt LCD i indhold som er lyst, men de er som dag og nat i scener som er mørke. Det du betaler for i et dyrt LCD er netop styring af baglys (FALD, antal zoner osv) kontra edge lit LED (ingen zoner, som alle billigere LCD har).

Baglys har altid og vil altid være LCDs store svaghed. Det bliver aldrig helt godt til mørkt indhold"

Men det vil der sikkert altid blive en debat omkring...OLED kan få burn in og QLED/LCD kan få typisk få backlight bleed/uens kant belysning hvor lyset pludselig et sted i kanten lyser mere op på skærmen..

Hvis det skal være budgetskærme og LCD vil TCL måske være der hvor du får mest for pengene. De leverer også skærmpaneler til bl.a. Samsungs LCD skærme.

En god ven er også siden: Pricerunner.dk

PS. Skærmene i butikkerne er typisk indstillet til "butiksmode" hvor kontrast, farver og lysstyrke er sat til MAX for at imponere kunderne, på de mærker butikskæden ønsker at sælge til kunderne (De får måske ligefrem penge fra leverandør/producenten ?), så det kan du slet ikke bruge til noget og typisk har sælgeren lige et godt tilbud på "skærm XX" da butikken får penge for at sælge mærke XX i den periode fordi mærket ønsker at booste deres salgstal.
#357244
Var lige ved at lave en ny tråd, men så så jeg at svaret nok er i den her.

Billedkvalitet = OLED
Den er vist ikke længere.

Men hvis man nu ikke lige har 10.000, så tænker jeg godt man kan nøjes med f.eks. det her til pt. 6000kr.?
Samsung 65" Q60C 4K QLED Smart TV (2023)

Som familie TV vil jeg da tro det fint kan vise fin acceptabel billedkvalitet?
#357245
koden skrev: 2. mar 2024, 09:36 Var lige ved at lave en ny tråd, men så så jeg at svaret nok er i den her.

Billedkvalitet = OLED
Den er vist ikke længere.

Men hvis man nu ikke lige har 10.000, så tænker jeg godt man kan nøjes med f.eks. det her til pt. 6000kr.?
Samsung 65" Q60C 4K QLED Smart TV (2023)

Som familie TV vil jeg da tro det fint kan vise fin acceptabel billedkvalitet?
Tjo.. men der er jo en del om buddet i LCD/QLED skærme..

Hvordan klarer Q60 LCD sig mod dem som trådstarter har kigget på. For 800 kr mere, får man MiniLED (som ifg. mange ikke "blot" er et nyt navn for LCD)...så ?

"TCL 65C935 til 7999 hos Elgiganten. De har en model på Outlet til 6799.

Philips 65 Xtra PML9008 til 6999 hos Elgiganten. Den har de også på outlet til 6439."

Tror da 9 ud af 10 personer, som "blot køber et tv i en butik" vil være ganske tilfredse når de får et nyt tv, næsten uanset hvilken billedprofil de bruger.. og 9 ud af 10 vil helt sikkert købe dét som sælgeren foreslår, hvis de ikke interesserer sig for tv. .
Og så er der os herinde som forsøger via indstillinger osv. at få det bedste ud af hvad en given skærm kan præstere, uanset prisniveau ved at bruge tid på det.

Hvor mange checker deres antennekabler og stik, og routerindstillinger for signalstyrke, når de streamer via nettet, når de skal købe nyt tv..Næppe "Familien DK" vil jeg tro..
#357248
koden skrev: 2. mar 2024, 09:36 Var lige ved at lave en ny tråd, men så så jeg at svaret nok er i den her.

Billedkvalitet = OLED
Den er vist ikke længere.

Men hvis man nu ikke lige har 10.000, så tænker jeg godt man kan nøjes med f.eks. det her til pt. 6000kr.?
Samsung 65" Q60C 4K QLED Smart TV (2023)

Som familie TV vil jeg da tro det fint kan vise fin acceptabel billedkvalitet?
Hvis budgettet ligger omkring de 6000kr +-, så findes der (langt) bedre TV til prisen end Q60, som er et kantbelyst 50hz TV.
#357260
henrik.yde skrev: 2. mar 2024, 12:01
Hvis budgettet ligger omkring de 6000kr +-, så findes der (langt) bedre TV til prisen end Q60, som er et kantbelyst 50hz TV.
[/quote]

Ja. Der findes bedre men hvilket af disse er bedst som trådstarter nævner ? :

TCL 65C935 til 7999 hos Elgiganten (Outlet til 6799)

Philips 65 Xtra PML9008 til 6999 hos Elgiganten. (Outlet til 6439)

Samsung 65 Q77C til 7999.
(Outlet til 7119)
#357274
Der mener jeg klart at TCL og Philips er. Q77C er (stadigvæk) et kantbelyst TV, dog med VRR 40 Hz - 120 Hz i denne version. Både Philips og TCL er Mini LEDer med bagbelyst zoneopdeling. Vi skal altså op i de noget dyrere Samsung TV, før det begynder at blive godt/spændende.
#357349
Umiddelbart hælder jeg lige nu til at gå med TCL 65C935, jeg har været i Elgiganten og sammenligne 65 PML9008 og 75 C935. Mit utrænede øje brød sig mest om C935. Men da det egentlig ikke haster voldsomt overvejer jeg at trække den lidt for at se om der skulle dukke bedre tilbud op.