Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#355684
Til dem der finder det relevant.

Min erfaring. Har været plasma mand så længe jeg kan huske. Og skiftede til oled så snart jeg kunne. Har haft to lg oled det seneste lg e6, derefter Panasonic gz950. Alle fantastiske tv på deres tidspunkter.

Efter godt 3 år med Panasonic og et Apple tv var tiden til nye og større veje.

Efter meget overvejelse da jeg vil have det bedste billede valgte jeg 77" Samsung s90c som er qd-oled.

Kææææft et fantastisk billede. Det kunne bare noget. <B Softwaren var ikke mig. Men Kææææft et lækkert billede. Ingen dolby vision, ingen dts passthrough. Meeen kæft et lækkert billede.
Og jeg klarer det det nok med mit Apple tv direkte til forstærker. :p

Dag to eller tre jeg havde det kommer jeg ind i stuen og bzzzzzzzzz. Hvad helvede er det og jeg tager strømmen til tvet og bzzzzz forsvinder. Jeg sætter strøm til igen og ingenting. Måske jeg bare hørte forkert. Går i seng(influenza) så sikkert hørt forkert. Næste dag samme problem bzzzzzzzzz. Tapper let på "bagkassen". Og væk. :s
Tapper igen og lyden er der. Kan helt sikkert ikke høres når jeg ser noget. Og andre ville ikke bemærke det.

Kææææft et lækkert billede. Men jeg kan simpelthen ikke. Ved det vil irriterer mig. Og hvorfor så ikke bare få det fikset. Aner ikke om andre vil tage det som en fejl. Og derudover vil jeg ikke have et nyt tv der er blevet fikset :(

Retur med det :((

Køber et lg c3 i stedet. Kæft det er flot. Lækker OS. Og super billede. Jeg kan ikke sætte fingeren på det. Men billedet var bare mere lækker på Samsung. Det er helt i top på lg c3 og ser super ud. Jeg er så tilfreds. Også med qsm(som jeg dog skal have fundet ud af hvordan jeg fjerner popuppen når nu man slipper for den sorte skærm i skift. Hvorfor så lave en popup :( )
Jeg er så tilfreds med mit lg. Lækker kant design og bygge kvalitet. Og så flot billede.

Om det var mig der bare var blow away med billedet på Samsung tør jeg ikke sige. Men har ikke fortrudt mit skifte. Lg virker bare.

Som dog stadig kun har et par dage på bagen for begge tv.

Håber nogen kan bruge inputtet.
#355687
Du skriver at andre ikke vil bemærke bzzzzzz/ , (mandagsmodel) hvis andre ikke bemærke noget, skifter de nok ikke et kææææft det står godt nok lækkert billede, ud med et LG C3 der ikke står ligeså godt.
Senest rettet af George1 6. dec 2023, 23:28, rettet i alt 1 gang.
#355688
Bortset fra at modtage et defekt TV, så har jeg samme erfaring som du giver udtryk for. Min sammenligning baserede sig så godt nok på G3 (ikke C3) vs S90C og mine sammenligninger måtte foregå i butikker med lydhørt personale, så jeg kunne vælge korrekt billedprofil og se videoer og testpatterns jeg selv kendte indgående på medbragt USB stick (Power nægtede den slags = de mistede en kunde, da det ellers faktisk var første og nærmeste butik jeg besøgte som havde et S90C)

Jeg er ikke i tvivl om at det som QD-OLED vinder på mht billedkvalitet er fraværet af den hvide subpixel til boost af lysstyrken som udvander farverne, så QD-OLED bevarer farveintensiteten hele vejen op i HDR - Det kan altså bare noget i forbindelse med HDR, mens jeg ærlig talt ikke ser forskellen på SDR - der vinder WOLED om noget på en mere homogen pixelstruktur (angående pixels fysiske placering i forhold til hinanden i samme horisontale felt). For mig er det eneste der betyder noget panelet og billedet, og der er det svært at komme uden om S90C som det oftest bedste køb i 77 tommer for tiden (når det altså ikke er en defekt enhed man modtager). OS'et fremstår rigtigt nok som noget forvirret og utrøsteligt skrammel; det ligner direkte lort, særligt fordi menuerne, selv inde i apps ala YouTube og Netflix konstant står i noget i retning af vivid mode med overeksponerede farver, uden man kan gøre noget ved det - det er først når man starter en video at den rette farveprofil aktiveres [Gud ske tak og lov!]. Det eneste positive jeg har at sige om OSet er at det i modsætning til mit tidligere TV matcher frameraten og ligefrem er bedre til TV2 Play end mit ATV og jeg strengt taget ikke behøver det ATV jeg dog har taget med over fra det gamle TV som det nye erstatter - og i det mindste er man fri fra overeksponeret OS fremvisning via HDMI ;-)

Jeg nåede baseret på det jeg så, selv denne konklusion:

Mørkt rum: S95C/S90C* > LG G3 > LG C3
Lyst rum: LG G3 > S95C/S90C > LG C3

Baggrunden for det var at det MLA udrustede G3 var en smule mere 'punchy' i HDR impact, sålænge man bare glemte at tage farverne med i den forbindelse, hvilket jeg dog ikke selv ville kunne, og at S90C stadig med god HDR impact bevarede langt mere potente farver ved høje HDR luminanser. C3 har ikke MLA og følger derfor ikke med hverken G3 eller S90C, ifht et lige så stort 'kææææft et lækkert billede', selv om det stadig er et udmærket WOLED. Så der i ligger også en del af forklaringen på forskellen du oplever. Mange havde muligvis slet ikke bemærket forskellen hvis det var et G3 vs et S90C, mens jeg tror de fleste vil se forskellen i forhold til et C3.

__________________________________________________________
* Forudsat at der er tale om S90C med Gen 2 panel. Det kan man kun være sikker på i 77" (der findes slet ingen 77" Gen 1 paneler) mens man i skrivende stund fortsat kan risikere et panel lotteri i 55 og 65 tommer, hvor man således kan risikere et Gen 1 panel med mindre man tager et S95C. I takt med at Gen 1 panelerne bliver opbrugte bliver der større chance for at få et S90C med gen 2 panel nede i 55 og 65 tommer.
#355701
Hej,
Jeg er selv i marked for en 77" (65") og har kigget på LG G3, som i øjeblikket kan købes for 25K (17K) og Samsung S90C, samt har læst diverse test og sammenligninger af LG G3, Samsung S90C, Panasonic MZ2000 (65"), Sony A95L og Philips +908 (65").
Har svært ved at gennemskue om det skal være MLA eller QD, går meget op i billedkvaliteten, så vil heller ofre lidt mere end at sidde og ærgre mig om billedet.
Hvad skal man vælge MLA eller QD?
#355703
Både MLA OLED og QD-OLED leverer fremragende billedkvalitet. QD-OLEDs fordel er den større farvemætning generelt og særligt ved høje lysstyrke med HDR-indhold. Det giver et farvekorrekt billede i meget farverige scener i HDR-indhold. MLA OLED kan derimod levere kraftigere højlys i hvidt lys (og nærliggende toner), hvilket får f.eks. stjerne eller lamper i billedet til at funkle lidt mere.

Ulempen ved QD-OLED er den lidt specielle pixelstuktur, der godt kan ses på f.eks. undertekster eller f.eks. konsolspil, hvis man er opmærksom på det, og så lider sortniveauet en smule i oplyste lokaler. MLA OLED kan give 'macro-blocking' i mørkegrå overgange, særligt hvis indholdet er hårdt komprimeret.

Husk at Panasonic MZ2000 i 77" ikke har MLA OLED – kun de mindre størrelser.

Husk at januarudsalget starter lige efter jul. Jeg er ret overbevist om, at i hvert fald nogle af disse modeller kommer på tilbud.
#355706
Jeg havde egentligt tænkt at det skulle være en LG G3, da jeg nok vil fokusere på de "farvede" kanter på QD-OLED, samt går en del op i sortniveauet. 25.000 kr. for en 77" virker også til at være en god pris, men så ser jeg at LG kommer med et nyt MLA-panel igen til næste år G4, som ligeledes understøtter 144 MHz, samt med en ny billedbehandlingsprocessor Alpha 10. Dog vil det jo nok altid være sådanne.
Understøtning af Dolby Vision taler ligeledes for, men til gengæld mangler HDR10+…
#355707
LarsHansen1 skrev: 7. dec 2023, 13:14Hvad skal man vælge MLA eller QD?
Begge dele er fantastiske. Rasmus indrammer det meget præcist ovenfor. Skal man forsøge at koge det helt ind til benet, så skal man vælge OLED med MLA hvis man vil have højeste HDR specular highlights og QD-OLED hvis man vil have de dybeste farver og den bedste farvedækning i HDR.

Det er der de største forskelle findes, og sammen med antirefleksforskellene, derfor jeg selv ville tage en QD-OLED til en lyskontrolleret setting og OLED med MLA til en lysforurenet setting.
#355709
LarsHansen1 skrev: 7. dec 2023, 14:41 Jeg havde egentligt tænkt at det skulle være en LG G3, da jeg nok vil fokusere på de "farvede" kanter på QD-OLED, samt går en del op i sortniveauet. 25.000 kr. for en 77" virker også til at være en god pris, men så ser jeg at LG kommer med et nyt MLA-panel igen til næste år G4, som ligeledes understøtter 144 MHz, samt med en ny billedbehandlingsprocessor Alpha 10. Dog vil det jo nok altid være sådanne.
Understøtning af Dolby Vision taler ligeledes for, men til gengæld mangler HDR10+…
Der er altid noget nyt lige om hjørnet, men under januarudsalget vil du måske kunne vurdere på et mere oplyst grundlag. LGs nyheder for 2024 præsenterens den 8. januar.
#355710
LarsHansen1 skrev: 7. dec 2023, 14:41 Jeg havde egentligt tænkt at det skulle være en LG G3, da jeg nok vil fokusere på de "farvede" kanter på QD-OLED, samt går en del op i sortniveauet. 25.000 kr. for en 77" virker også til at være en god pris, men så ser jeg at LG kommer med et nyt MLA-panel igen til næste år G4, som ligeledes understøtter 144 MHz, samt med en ny billedbehandlingsprocessor Alpha 10. Dog vil det jo nok altid være sådanne.
Understøtning af Dolby Vision taler ligeledes for, men til gengæld mangler HDR10+…
Jeg kunne ikke få øje på de farvede kanter, godt nok i butik, men ifølge bruger af QD OLED er det kun muligt at spotte dem helt tæt på skærm,og under særlige omstændigheder, jeg kunne heller ikke leve med dem , tvivler meget på det kan ses og er et dagligt problem ved normal se afstand.
#355718
George1 skrev: 7. dec 2023, 16:52
LarsHansen1 skrev: 7. dec 2023, 14:41 Jeg havde egentligt tænkt at det skulle være en LG G3, da jeg nok vil fokusere på de "farvede" kanter på QD-OLED
Jeg kunne ikke få øje på de farvede kanter, godt nok i butik, men ifølge bruger af QD OLED er det kun muligt at spotte dem helt tæt på skærm,og under særlige omstændigheder, jeg kunne heller ikke leve med dem , tvivler meget på det kan ses og er et dagligt problem ved normal se afstand.
Det var en decideret show-stopper for mig personligt, da jeg var nysgerrig på Gen1. I Gen 2 er det stadig til stede, men heldigvis er det blevet bedre, grundet brugen af mere firkantede pixels der samtidig har fået større fylde, hvorved effekten mindskes og f.eks. tekst fra en PC står tydligere end det gjorde i gen 1.

Det er næppe alle der vil bemærke det, jeg er selv relativt følsom over for det i forhold til andre er mit indtryk på tilbagemeldinger jeg får, lige som med regnbueeffekter på 1-chip projektorer med farvehjul, eller upræcis konvergensindstilling på en 3 chip. f.eks (i begge tilfælde noget som heller ikke alle nødvendigvis ser).

Men hvis jeg f.eks. kigger grundig og bevidst efter kan jeg nu stadig godt se små tegn på colorfringingen hvis jeg leder efter den som jeg sidder mine ca 2,4 meter fra de 77 tommer QD-OLED. I normal SDR video bemærker man det slet ikke og det generer mig dermed slet ikke på et gen 2 panel (som det gjorde i gen 1), men det kan altså hvis man vil se det, stadig ses ved f.eks. kontrastrige skarpe overgange selv i SDR, f.eks. ved en skarp bordkant i et oplyst nyhedsstudie hvis man ser grundigt efter og leder direkte efter det. Og det forstærkes så dertil, at man slet ikke behøver at koncentrere sig om at finde det, hvis der f.eks. vises en meget højlys hvid tekst på sort baggrund i HDR, hvor det går hen og bliver direkte tydeligt uden at man behøver at lede efter det, selv 2,4 meter fra 77 tommer.

Pixelstrukturen er bestemt et ærgerligt kompromis jeg helst havde være foruden at Samsung's ingenører havde valg - forklaringen fra dem var svjh noget med at kunne optimere lysstyrke, farveområde og holdbarhed. Selv havde jeg dog fortrukket lidt mindre højlys og en mindre colorfringene pixelstruktur hvis jeg selv skulle balancere det. Er man, som jeg, følsom over for den slags, så er det noget man bør sikre sig man kan leve med og at man i øvrigt finder opvejes af de øvrige fordele QD-OLED har, mht selve farvedybden. Men selve den trekantede pixelstruktur er imho bestemt at betragte som et kompromitterende kompromis - om det så betyder noget for den enkelte er en helt anden snak. For de fleste tror jeg ikke det overhovedet bemærkes, men det vil det kunne blive af nogle, mig selv inklusive.
#355805
LG C3 er bestemt ikke bedre. Har set begge. Skal aldrig nogensinde have et OLED TV igen som ikke rammer 1000+ nits og det gør ingen C model fra LG.

LG C er tættere på B end G når vi snakker billedkvalitet. Hvilket er en skam, men desværre stadig sandt. Man skal op i G serien for at få high-end.

Krav for mig fremover er 1000+ nits, QD-OLED eller 3. generations WOLED med MLA og jeg anser slet ikke C3 som et high-end TV da LG absolutet intet har gjort ved C serien i årevis og det er helt tydeligt at G serien er deres største fokus.

Har stadig en C9 fra 2019 hængende i soveværelset som til forveksling ligner et C3 når vi snakker billedkvalitet. Præcis samme lysstyrke. Endda med det gamle WebOS som også er bedre end det nye. Dog bruger jeg Apple TV 4K på alle mine TV så jeg er ret ligeglad med OS i sidste ende.

Farverne på QD-OLED er langt bedre end WOLED selv med MLA, så det er noget LG skal have fokus på.

Dertil kommer også at LG WOLED er langt mindre lysstærk i gaming og ABL er noget der virker langt mere aggressivt. Det er ret nemt at tvinge LG OLED ud i dimming efter min erfaring og dette ses især på de modeller som til at begynde med har en middel lysstyrke. Bliver ganske enkelte for mørkt og mat i billedet efter en fodboldkamp f.eks.

Jeg havde helt klart betalt mere og fået en G3, eller QD-OLED igen.

C3 er da et fint OLED TV men i mine øjne, ikke et high-end OLED TV. High-end OLED TV rammer 1000+ nits som det meste HDR materiale er mastered til.

Jeg havde nok bare ombyttet det QD-OLED og fået et som ikke buzzer.

LG har hverken højere eller lavere fejlrate end Samsung, de ligger faktisk ret ens. Ingen producent laver fejlfrie produkter.