Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Zjapper
#355341
Vores gamle 42" Panasonic skal udskiftes til et 65". Og vi har kigget lidt på Samsung Q70C, men ved faktisk ikke om det overhovedet kan fungere med PC tilkobling?

Vi har ingen TV kanaler, da vi opsagde det for 13 år siden da det var for dyrt og blev brugt for lidt, og med tiden har vi bare vendt os til ikke at have TV kanaler.
Så TV'et bliver udelukkende brugt som en stor computerskærm til gamer PC'en som står ved siden af TV-bordet.
Det er alt fra Gaming, internet surfing, youtube, netflix, se downloadede film, billederedigering, arbejde osv.
Vi har naturligvis en blu-ray afspiller og en masse blu-ray film som vil blive nydt på det nye TV.
Men primært er det meste via PC, specielt gaming, men går ud fra at input lag er så småt på de nye TV, at der ikke er en mærkbar forskel fra model til model (uden helt at vide det).

Hvad er mine muligheder? Det har fungeret perfekt med vores panasonic TV som dog blot er full-HD. Så frygter mest at sådan et QLED måske får problemer ift afspilning via PC'en pga FPS og hertz?

Er det muligt på de nye QLED TV som f.eks Samsung Q70C?
#355346
Samsung Q70C kan sagtens bruge sammen med en PC, og den har sågar HDMI 2.1 til input-signaler i 4K 120Hz, hvilket kan være nyttigt til spilbrug, hvis jeres PC kan trække det. Input-forsinkelsen vil være relativ lav så længe TV'et sættes over i Game-profilen. Det er et VA LCD-panel ("QLED" er alene et marketingbegreb) med normal RGB-pixelstruktur, så det går også fint an til internetsurfing og arbejde fra PC.

Jeg tror, at I vil opleve det som et stort skridt op fra et 42" Panasonic plasma-TV, der ikke har så høj lysstyrke i fuld skærm, og ofte dæmper lyset ift. indholdstypen.

TV'et har også indbyggede apps, hvilket jeg tror I vil finde giver en bedre streamingoplevelse end at bruge PC'ens browser. Det er af flere årsager ikke optimalt at bruge en PC-browser til streaming fra netflix m.fl.