Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#353732
Hejsa.
Jeg nørdede TV rigtig meget tilbage i 2012 eller sådan noget, hvor jeg købte et Panasonic ST-50 42”.
Nu mangler jeg en større skærm, mindst 65”, men budgettet er stramt og synes nu TV-markedet er en jungle 😅
Jeg har fundet et Sony XH9005 65” til ca. 3000,-. Mit loft er ca. 4000,-.
Er der sket så meget på LCD-markedet, at XH9005 sådan nogenlunde kan erstatte et gammelt plasma? Eller bliver jeg skuffet over alt andet end OLED? Svært for jer at sige, men håber nogen kan give et praj om, hvordan LCD har udviklet sig siden plasma.
På forhånd tak :)
#353734
Præcis. Men kan et mere moderne bagbelyst LCD hamle op med et 10 år gammelt plasma, eller hvad tænker I? Hvis det bare er skrald sammenlignet med, er det måske bedre at vente x antal år til OLED er til for penge.
#353735
Balloonatic skrev: 7. sep 2023, 17:49 Præcis. Men kan et mere moderne bagbelyst LCD hamle op med et 10 år gammelt plasma, eller hvad tænker I? Hvis det bare er skrald sammenlignet med, er det måske bedre at vente x antal år til OLED er til for penge.
Priserne på OLED har været opadgående de sidste par år, og efter LG mere eller mindre selv tog livet af deres A-serie, ved at stoppe med at pushe den i større grad til forhandlere, så er den billige ende af markedet også stagneret en del.

Jeg tror du kommer til at sidde og vente længe - og forgæves - hvis du afventer at OLED kommer ned i et sådant prisleje.

Så enten skal du "nøjes" med en LCD skærm, ellers skal du nok forberede dig på, at vride muldvarpen lidt mere, og spænde for og spare de ekstra penge op, til et prispunkt lige i omegnen af de 9.000 kr. for en 65''.
#353736
Under 9000 kr. for et 65" TV i den bedre ende er vel absolut en pris, der, for de fleste, er "til at komme til for penge", hvis man ellers prioriterer det, at have et ordentligt TV, ellers må man nøjes med en mindre, dårligere billedkvalitet eller en brugt skærm...

Inden fladskærmen gjorde sit indtog, betalte folk "gladeligt" mere end 20.000 kr i datidens penge for et TV på ikke mere end 32", så under 9.000 kr. i nutidens penge for et 65" er vel absolut rimeligt?
Af Dusty
#353737
Supergris skrev: 7. sep 2023, 20:37 Under 9000 kr. for et 65" TV i den bedre ende er vel absolut en pris, der, for de fleste, er "til at komme til for penge", hvis man ellers prioriterer det, at have et ordentligt TV, ellers må man nøjes med en mindre, dårligere billedkvalitet eller en brugt skærm...

Inden fladskærmen gjorde sit indtog, betalte folk "gladeligt" mere end 20.000 kr i datidens penge for et TV på ikke mere end 32", så under 9.000 kr. i nutidens penge for et 65" er vel absolut rimeligt?
Det er fuldkomment ligegyldig hvad der er rimeligt eller hvad et TV kostede for 20 år siden i forhold til spørgsmål det stilles. Trådstarter har 4000 hvis budgettet strækkes!
Til trådstarter: læs lidt anbefalinger herinde i andre tråde på prisvenlige lcd og så vælg det du kommer frem til er bedst. Tror du bliver overrasket - positivt.
#353738
....Tjo'e.

Hvis man virkelig ønsker en ting, så er det vel Spaghetti og ketchup samt ris med tun i XX måneder, samt cykel i stedet for bil i XX måneder samt spare på strømmen og se hvad det giver efter 3-4 måneder...?
#353739
Dusty skrev: 7. sep 2023, 21:05 Det er fuldkomment ligegyldig hvad der er rimeligt eller hvad et TV kostede for 20 år siden i forhold til spørgsmål det stilles. Trådstarter har 4000 hvis budgettet strækkes!
Til trådstarter: læs lidt anbefalinger herinde i andre tråde på prisvenlige lcd og så vælg det du kommer frem til er bedst. Tror du bliver overrasket - positivt.
Det kan vel ikke være "fuldkomment ligegyldig" da det rent faktisk er ment som svar på et spørgsmål, som trådstarter selv har stillet!
Hvis han ønsker at vente, til et 65" nyt OLED kan erhverves for et beløb under 4000 kroner, er jeg ret sikker på, han kommer til at vente læææænge; måske så længe, at de i mellemtiden er blevet erstattet af ny teknologi, og dermed har han ventet forgæves...

Her er spørgsmålet, som jeg efter bedste evne forsøgte at svare på, dog har jeg tilladt mig at tilføje et spørgsmålstegn, som jeg opfattede som underforstået:

"Hvis det bare er skrald sammenlignet med, er det måske bedre at vente x antal år til OLED er til for penge?"

EDIT!
Til gengæld vil jeg mene, dit indlæg ikke indeholder nogen information, der er brugbart for trådstarter, på trods af, han har givet dig en tak
Jeg er ret sikker på, der skal ledes længe, hvis der skal findes et 65" til under 4000 kr., der anbefales her på siden.

Desuden er det komplet unødvendigt, at du citerer et indlæg i sin helhed, som du alligevel svarer på umiddelbart lige efter.
Det gør ikke andet end at gøre tråden længere og mere uoverskuelig...
Senest rettet af Supergris 8. sep 2023, 00:21, rettet i alt 1 gang.
#353740
Med et budget på 4000,- kr kan man desværre blive nødt til at indgå nogle kompromiser. Og størrelsen på TV kunne være et af dem. Så her er mit bud på det bedste TV omkring 4000,- kr. Og ja, jeg ved godt at det (kun) er 48 tommer, og trådstarter ønsker 65 tommer. Men det er efter min mening prisklassens bedste billede, så derfor:
https://www.bilka.dk/produkter/lg-48-ol ... 200143693/
Og så mener jeg selvfølgelig også at OLED er den bedste erstatning for et gammelt plasma TV.
#353741
Balloonatic skrev: 7. sep 2023, 17:33 Hejsa.
Jeg nørdede TV rigtig meget tilbage i 2012 eller sådan noget, hvor jeg købte et Panasonic ST-50 42”.
Nu mangler jeg en større skærm, mindst 65”, men budgettet er stramt og synes nu TV-markedet er en jungle 😅
Jeg har fundet et Sony XH9005 65” til ca. 3000,-. Mit loft er ca. 4000,-.
Er der sket så meget på LCD-markedet, at XH9005 sådan nogenlunde kan erstatte et gammelt plasma? Eller bliver jeg skuffet over alt andet end OLED? Svært for jer at sige, men håber nogen kan give et praj om, hvordan LCD har udviklet sig siden plasma.
På forhånd tak :)
Jeg kender ikke ovennævnte LCD-tv (eller dit plasma), men der er i.h.f. sket meget med LCD-tv siden jeg prøvede et Panasonic tilbage i de gode gamle dage (2007 eller 2008). Det var noget skrammel og røg tilbage. Havde efterfølgende 3 Panasonic plasma - det sidste 50G20. Mit 49Q7F QLED fra Samsung er langt bedre end mit 50G20. Sort er langt bedre. Kan ikke holde ud at se noget 2:35:1 på G20.

Har nu i de seneste par år også haft et Panasonic 65HZ2000 OLED og har sammenlignet det rigtig meget med mit QLED med kabel-tv som kilde (også V SPORT UHD). Synes ikke forskellen er så stor, som man ofte kan få indtryk af ved at læse herinde.
Ved hel sort skærm er OLED langt bedre, men ved eksempelvis den mørke startscene i Django Unchained var forskellen svær at se (så samme film 2 dage i træk da jeg lige havde fået OLED).

Betragtningsvinklen er dog langt bedre på mit OLED og ved udspark (fodbold) afsløres de få zoner i mit QLED. Men har eksempelvis aldrig set blooming på mit LCD men haft et par tilfælde af dimming på mit OLED. Ved eksempelvis tennis foretrækker jeg faktisk ofte mit QLED.

Så med udgangspunkt i mit 2017 QLED (som skal siges lå i den bedre ende af Samsungs lineup), så er mit indtryk, at langt de fleste vil have svært ved at se forskel ved langt det meste materiale i mit setup.

Og jeg anses som meget kritisk i min omgangskreds, bare til orientering :).
#353749
Jo, men i en nyere tråd herinde

"Hjælp til valg af nyt 4K TV til omkring 6-7000 Kr", svarer både Hans123 og Rasmus at OLED er svært at komme uden om til prisen. Især hvis man har været en lykkelig plasmaejer.

viewtopic.php?p=353742#p353742

Lysstyrken burde være stærk nok til ikke at give problemer.

Men QLED/LCD kan jo også have rykket sig.
Af BE66x
#353750
Jeg gik på et tidspunkt fra et high end Pioneer 50" plasma til et entry level Samsung 50hz 65" LCD og var chokeret over, hvor lidt det generede mig, men det kan jo være anderledes for dig.

I mellemtiden er jeg hoppet på OLED-vognen, og selvom jeg sagtens kan se forskel, bruger vi stadig Samsungen, der nu er i soveværelset, med stor tilfredshed.

Det kunne være et alternativ med en nyt billigt LCD i stedet for det brugte XH9005, du har fået tilbudt.
#353753
Jeg ved ikke hvor brugbart mit svar er for dig, men da jeg skiftede fra plasma havde jeg på forhånd bestemt at jeg først ville skifte når jeg havde råd til et Oled. Mit Panasonic 42" nåede derfor at blive ca 13 år gammelt inden jeg skiftede - det gjorde så også at forskellen til et 65" oled er noget jeg stadigvæk nyder her flere år efter skiftet :-)

Men det er en personlig ting om man vil affinde sig med et LCD som erstatning for plasma - man kan også vende det om og soge at hvis det er det budget du har så er det kun enten et brugt oled, eller LCD der er muligt :)
Af Dusty
#353761
PeterD skrev: 7. sep 2023, 21:21 ....Tjo'e.

Hvis man virkelig ønsker en ting, så er det vel Spaghetti og ketchup samt ris med tun i XX måneder, samt cykel i stedet for bil i XX måneder samt spare på strømmen og se hvad det giver efter 3-4 måneder...?
Mon ikke manden er intelligent nok til at regne ud at bruger man 1 krone mindre på noget kan der bruges en mere på noget andet? Come on.
Og har du tænkt den tanke bare et mikro sekund at nogen faktisk allerede lever som du foreslår, har andre hobbyer eller af princip bare kun vil bruge et bestemt beløb? Ved det er stillet som spg men du behøver ikke svare.