Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHitachi 42PD9700 test - FlatpanelsDK

Test: Hitachi 42PD9700

|


Indledning:


Hitachi har været på skærmmarkedet i mange år nu, og selvom de ikke har været så prominente på det danske marked, har de længe lavet kvalitetsskærme, som har været populære rundt om på kloden.

Hitachis 9700 serie har godt nok også været på markedet i lidt tid, men Flatpanels har alligevel taget 42 tommeren ind til test for at se lidt nærmere på, hvad Hitachi kan på et plasma marked, der med tiden har fået færre kvalitetsproducenter, men dog er populært som aldrig før.

Produktet er venligst udlånt af Hitachi

Panelstørrelse:42" widescreen (Plasma)
Opløsning:1024x1080
Responstid:-
Kontrastforhold:4000:1
Lysstyrke:1400 cd/m²
Farveunderstøttelse:-
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):-
Dotpitch:-
Panelnummer (Type):Plasma (ALIS)
Strømforbrug:370W
Vægmontering:
Drejefod: (Automatisk)
Størrelse (HxBxD): 72.8cm x 113.4cm x 35cm (med fod)
Vægt43 kg kg (med fod)
Indbyggede højttalere: (1o stk, i alt 36W)
Inputformater: 480p/i, 576p/i, 720p, 1080i
1:1 pixelmapping:
Indgange
· VGA
· DVI (kan dog konverteres gennem HDMI)
· Audio (type) (Audio in/out)
· SCART (3 indgange, RGB)
· S-video
· Komposit
· Komponent
· HDMI (2 indgange)
· Andet
Udgange
· Audio (type) (1 udgang)
· SCART
· S/PDIF
Medfølgende kabler
· Strøm
· VGA
· DVI
· Audio (phono)
· S-VHS
· HDMI
· Andet
Garanti:-
Pixelgaranti:-
Diverse:Manual


Pris og forhandler:


De første indtryk:


Designets grundkonstruktion på 42PD9700 er ret typisk for mange skærmen. Højttalerne er placeret på siderne af skærmen og udført i gråt plast men alligevel har Hitachi en sans for detaljer.

Highslide JS


Rundt om billedet, er der en sort blank ramme og yderst er der en smal sort kant. Den blanke ramme giver et flot look, men reflekterer en smule lys.

Highslide JS


Designet er pænt, men jeg bryder mig ikke om det grå panel, når skærmen er slukket (det bliver lysere grå jo mere lys der falder på det). Det giver et mat, lidt kedeligt look. Det er selvfølgelig som panelet ser ud fra Hitachis side, men det ændrer ikke på looket.

Highslide JS


Foden på skærmen er meget stabil, og faktisk ganske smart og praktisk. Hitachi har integreret en automatisk drejefunktion, som kan styres direkte fra fjernbetjeningen. Fed feature!

Highslide JS


I højre side sidder en række knapper til styring af Tv’et funktioner.

I venstre side af skærmen sidder nogle få input, der er beregnet til f.eks. tilslutning af et kamera eller tilsvarende.

Highslide JS


De resterende input finder man på bagsiden af skærmen, og selv om de peger mod bagvæggen, er det stadig muligt at montere et fladt vægbeslag.

Forud for testen:


Tv signalet er gennem testen digitalt satelit tv og analogt antenne tv..
Apparatet testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Funktionalitet


Fjernbetjeningen passer i mening ret godt til skærmens overordnede look. Øverst ligger et gennemsigtigt lag plastik, som giver en smule genskin, men det fungerer meget godt designmæssigt. Jeg kan også godt lide dens ”feel”, om end den ikke synes virkelig eksklusiv.

Highslide JS


Organiseringen af knapperne er logisk, og grupperingerne af beslægtede knapper er praktisk.

Skærmen har også PIP funktionalitet. Det aktiveres på en af fjernbetjeningens knapper. I hvert af de fire vinduer, kan man vælge forskellige input, men ikke alle kilder er tilladt. Det ikke er muligt at vælge RGB eller HDMI input i PIP funktionalitet, hvilket er en mangel.

Skærmens menu er stor og tydelig. Den er let at navigere i og det er altid en god egenskab. Det er ikke den mest brugervenlige jeg hidtil har set, men til gengæld er der flere avancerede funktioner, som jeg tager imod med åbne arme.

På billedsiden kan man vælge mellem 3 billedprofiler. Man kan desuden indstille kontrast, lysstyrke, farve, skarphed, farvetone, samt farvetemperatur og RGB. Under farvetemperatur kan man også indstille nogle yderligere RGB værdier. Der er her to muligheder; grænseværdier og amplitude.

Skærmen har desuden mulighed for at læse billeder og film fra et SD memory kort, som isættes i skærmens højre side (fra seerpositionen). Det fungerer let og bekvemt.
I højre side findes desuden en USB læser.

Alt i alt synes jeg at funktionaliteten er virkelig god. Jeg savner muligheden for at bringe HDMI og RGB ind i PIP, men ellers så giver Hitachi brugeren fantastiske muligheder med 42PD9700.

Billedkvalitet


Jeg har taget en indledende måling herunder med skærmens ”out-of-box” ydelse:

Highslide JS



For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Som du kan se, er der afvigelser i farvegengivelsen, og det kommer også til udtryk i praksis. Sammenlignet med mange andre Tv, er farveafvigelsen ”out-of-box” dog ikke meget værre (eller bedre), men gamma’en er lidt for skæv på 42PD9700. Det gør at balancen mellem mørke og lyse nuancer ikke er korrekt og billedet får en lidt skæv karakter.

    Før indstilling målte jeg sort til 0,6 cd/m2 ved en brightness på 103 cd/m2.

    Jeg prøvede at indstille lidt på skærmen og tage en ny måling. Jeg snakker herefter også mere om den praktiske del af billedet.

    Highslide JS



    Ovenstående måling viser ikke virkelig store forbedringer i forhold til første, men jeg vil gerne prøve at kommentere lidt på den. På Hitachi 42PD9700 har man tre muligheder for at korrigere farverne. Det er dog ikke på alle indgangene man kan vælge indstillingsmuligheden for 6-color, så jeg tog udgangspunkt i farvetemperatur indstillingen.

    Highslide JS


    Umiddelbart bør man reducere grøn, hvilket bringer en bedre overordnet balance i de tre grundfarver. Blå er også for højt sat. Et problem i gengivelsen ligger dog også i, at gammaforløbet ikke er rigtigt. Specielt for de lyse nuancer er gamma’en for lav. Det kan rettes en smule ved at reducere kontrasten – hvilket jeg i forvejen vil anbefale – men for at gøre den mere korrekt, kræves mere avancerede tiltag.

    Jeg vil dog anbefale brugeren at vælge farvetemperaturen, som hedder varm. Den giver et væsentligt bedre billede end normal, og så kan man eventuelt tage udgangspunkt i varm-profilen før en eventuel kalibrering. Ved Varm profilen er rød, grøn og blå en smule for høje, men ligger på nogenlunde samme niveau. Ved normal-profilen var afvigelsen større, både den overordnede, men også de tre farver imellem.

    Jeg sænkede kontrasten og endte på 24 (den starter et sted omkring 30), og umiddelbart kan man godt sænke den yderligere. Det giver en bedre gamma, men der mangler stadig lidt forbedringer. Jeg sænkede også Sharpness og valgte de dynamiske kontrast og farvesystemer fra.

    Efter indstilling målte jeg sort til 0,3 cd/m2 ved en brightness på 67 cd/m2. Gengivelsen er sort afhænger dog i høj grad af hvor store refleksionerne er i skærmen. Pga. plasmapanelets glaspanel, vil man aldrig nå skærmens bedste sort gengivelse, med mindre alt lys er slukket og intet lys fra vinduer faldet reflekteres i skærmens panel.

    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0,6 cd/m20,3 cd/m2
    Brightness (lysstyrke)103 cd/m267 cd/m2
    Kontrastforhold 172:1 233:1
    Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 30


    Det ALIS plasma panel, som Hitachis PD9700 serie er baseret på, vil jeg gerne kort ind på. Som du nok har bemærket, så har skærmen en opløsning på 1024x1080, hvilket er højere end de fleste andre plasma paneler.
    Et konventionelt plasma panel har en stribe af elektroder for hver pixel linje, mens dette ALIS panel har en stribe for hver anden (den dækker to linjer). Det betyder, at der er et større fosfor areal, som kan udnyttes til at tegne et billede, men det betyder også, at ALIS paneler er et såkaldt interlaced panel. Fordi det er et interlaced panel, opdateres kun hver anden linje hvert 1/60. del af et sekund.

    I praktisk brug er billedet fornuftigt. Tv signaler håndteres fint og gengives bedre end de fleste LCD-TV formår. Der er lidt knas på analoge signaler, og en bedre analog tuner ville måske kunne ønskes, men jeg synes heller ikke, at gengivelsen er dårlig. Digitale Tv signaler ser tværtimod flotte og forholdsvis naturlige ud.
    DVD afvikling er også en af skærmens stærke sider. HD synes jeg imidlertid ikke er en af skærmens stærkeste sider. Hvorfor? Jo, lad mig prøve at komme lidt ind på det.

    Highslide JS


    Plasmapanelers tekniske opbygning har visse byggesten i vores velkendte CRT teknologi, men der er alligevel en grundlæggende faktor, der gør, at mange farver – specielt mørke – kan være problematiske at gengive på et plasma panel.

    Det er de også på 42PD9700, hvor dithering er lidt for tydeligt. I praksis giver det sig ud som små prikker, hvor f.eks. én nuance af mørkegrå forsøges gengivet ved at blande en lidt lysere og en lidt mørkere grå.
    I forhold til det jeg var inde på ovenfor med HD, så vil jeg sige, at denne problematik medfører, at HD signaler virker en anelse mere grumsede end de burde være. Til gengæld har det dog mindre betydning for Tv og DVD gengivelse, for her bemærker man det ikke i samme grad. Gengivelsen af disse signaler er nemlig overbevisende, og det er her Hitachi 42PD9700 viser sin styrke.

    Highslide JS


    Ovenstående diskussion må dog ikke misforstås. Selv om jeg nævner disse ting, så mener jeg stadig Hitachis PD9700 serie leverer overordnet god billedkvalitet. Der er blot plads til forbedringer. I forhold til mange LCD-TV, så har 42PD9700 helt klart et forspring i Tv og DVD gengivelse. HD gengivelsen er også bedre end hvad mange middelklasse-skærme leverer, men er ikke helt der oppe, hvor nogle af de bedste skærme ligger.

    Highslide JS


    Hvis man skal se på nogle af de direkte konkurrenter, så kan man kigge på Pioneers nyeste serie, som jeg ikke synes Hitachi 42PD9700 billedmæssigt matcher – hvilket der dog er få der gør. I forhold til Samsungs, Philips eller LGs plasmaserier, så synes jeg Hitachi leverer fin ydelse. Og specielt i forhold til størstedelen af LCD-TV, leverer Hitachi bedre Tv gengivelse.

    For lige kort at vende tilbage til gengivelsen af sort her til sidste i dette asfnit, så har jeg taget to billeder herunder. Først et i et helt mørkt rum.

    Highslide JS


    Og herunder et med en dæmpet lampe i baggrunden.

    Highslide JS


    Panelet havde ingen pixelfejl. Jeg oplevede heller ikke burn-in på skærmen under testperioden.

    PC og mediecenter tilslutning


    Mediecenter tilslutning er ikke skærmens stærkeste side, dels er der faren for burn-in, dels er opløsningen ikke optimal i forhold til PC brug. Det er dog værd at bemærke, at jeg ikke oplevede burn-in ved PC brug.

    PC tilslutning kan sagtens lade sig gøre, og til film afvikling er det en acceptabel løsning.

    Jeg vil dog ikke direkte anbefale skærmen til brug sammen med et mediecenter, for her er LCD-TV, blandt andet med deres opløsninger, bedre alternativer.

    Responstid


    Responstiden er ikke et større problem på Hitachi 42PD9700. Jeg kunne fremprovokere et grønt slør, men i praksis så jeg det ikke.

    Ved hurtigere bevægelser pixellerer billedet en anelse, men det er intet kritisk. Der kan anes en smule judder ved panoreringer, blandt andet pga. ALIS interlace panelet. Panoreringer er ikke helt flydende.

    Betragtningsvinkler


    Degraderingen i farverne og kontrasten er sjældent tydelige på plasmapaneler, og det er samme historie for Hitachis Alis panel, som har fine betragtningsvinkler.

    Dog kan man se et lille spejlbillede, når der eksempelvis vises hvid tekst på mørk baggrund. Det skyldes, at det glaspanel, som sidder på panelet, reflekterer ind på et dybere lag. Det kan virke generende, men i de fleste tilfælde betyder det absolut ingenting.

    Jeg har taget billeder af betragtningsvinklerne herunder:

    Highslide JS


    Highslide JS



    Lyden


    Lyden i 42PD9700 er helt fænomenal.. Man har fra Hitachis side helt bevidst satset en del på denne del og integreret hele 10 højttalere i Tv’et, hvor to af dem er subwoofere. Selv om jeg normalt ikke er fan dyre integrerede lydløsninger i Tv, så har Hitachi på fornem vis, bevist, at man godt kan have god lyd i et Tv uden det skal ligne en klodset plastikkasse.

    Jeg vil faktisk gå så langt til at sige, at mange også vil finde Tv’ets lyd tilstrækkelig til lidt hyggelig musik, i hvert fald, hvis man normalt er til et billigt surround anlæg fra Bilka eller en af de store elektronikkæder.

    Konklusion:


    Hitachi 42PD9700 er en skærm spækket med features, herunder USB læser, kortlæser, automatisk Swiwel fod, DVB-T tuner og gode indstillingsmuligheder. Hertil har man også tilføjet et lydsystem, som faktisk er meget overbevisende, og nok noget af det bedste man får i prisklassen.

    PC tilslutning er ikke skærmens stærkeste side og refleksionerne i skærmens panel er tydelige, men dette er ikke to af de mest afgørende faktorer. Dog skal man være opmærksom på ikke at placere skærmen direkte over for et stort vindue med meget lysindfald.

    Billedkvaliteten for Tv og DVD er god, men HD gengivelsen og sortniveauet kan forbedres. Jeg synes ikke den billedmæssigt kommer helt op på siden af en af en lidt dyrere Pioneer, men omvendt har Hitachi 42PD9700 andre positive kvaliteter.

    Alt i alt synes jeg Hitachi har hævet sig en del i forhold til deres sidste generation med ALIS panelerne, men der stadig mangler noget på billedsiden for at matche eksempelvis Pioneers nyeste serie. Hitachi 42PD9700 er imidlertid et lækkert produkt, som godt kan anbefales, hvis man ønsker god lyd og primært ønsker at bruge sin skærm til Tv og DVD afspilning.

    PositivNegativ Målgruppe
    Fint billede ved Tv og DVDIkke helt dyb gengivelse af sortHjemmebiografen
    Rigtig god lydRefleksioner i skærmenStuen
    Funktionalitet og automatisk drejefodLidt for markant ditheringVærelset


    ---


    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=3382



  • Flere anmeldelser

    Panasonic HZ2000

    Test: Panasonic HZ2000

    12 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
    Philips OLED805

    Test: Philips OLED805 (OLED855, OLED865)

    23 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
    Sony XH90

    Test: Sony XH90

    08 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
    Samsung Q95T

    Test: Samsung Q95T / Q90T

    08 Jul 2020 | Torben Rasmussen |