Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Killers of the Flower Moon' på Apple TV+ 85 dage efter bio-premiere - FlatpanelsDK

'Killers of the Flower Moon' på Apple TV+ 85 dage efter bio-premiere

05 Jan 2024 | Rasmus Larsen |

Hvor længe skal abonnenter vente på, at en Apple Studios-film bliver klar til streaming på Apple TV+ efter biografpremieren? 85 dage ser ud til at være svaret.

Apple har bekræftet, at Killers of the Flower Moon bliver tilgængelig verden over på egen streamingtjeneste, Apple TV+, den 12. januar 2024. Filmen havde premiere i biografen den 19. oktober 2023.

Altså 85 dage.

Ventetiden er sidste brik i puslespillet til at forstå Apples filmstrategi, der involverer at give udvalgte store filmtitler en global biografpremiere i samarbejde med et af de mere veletablerede Hollywood-studier – Paramount, Universal eller Sony Pictures.


Killers of the Flower Moon

Killers of the Flower Moon lander på Apple TV+ i Danmark den 12. januar 2024

'Napoleon' den 16. februar?

Medmindre der er andre vilkår i kontrakten med Sony Pictures, kan vi se frem til, at Apple Studios' anden store biografudgivelse, Napoleon, frigives på Apple TV+ den 16. februar 2024 – og muligvis tidligere på VOD (køb/lej) ligesom Killers of the Flower Moon. Lad os se, hvordan det udspiller sig. I 2024 har Apple Studios Argylle, Wolfs og Project Artemis (arbejdstitel) på plakaten til premiere i verdens biografsale. Den første, Argylle, får biografpremiere i Danmark den 1. februar 2024. Den 3 timer og 26 minutter lange Killers of the Flower Moon er instrueret af Martin Scorsese og har Leonardo DiCaprio, Robert De Niro og Lily Gladstone i hovedrollerne. Filmen, der er baseret på bogen af samme navn, foregår i 1920'ernes Oklahoma og skildrer seriemordene på medlemmer af den olierige Osage Nation. Filmen vil kunne streames på Apple TV+ i 4K Dolby Vision HDR og med Dolby Atmos-lyd.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

02 May 2024 |

Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

02 May 2024 |

'Drengen og hejren' er Studio Ghiblis første 4K HDR udgivelse

02 May 2024 |

YouTube overvejer udrulning af pause-reklamer

02 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i maj

02 May 2024 |