Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAvis: Samsung modtager første LG Display WOLED paneler i denne måned - FlatpanelsDK

Avis: Samsung modtager første LG Display WOLED paneler i denne måned

26 Jun 2023 | Rasmus Larsen |

Samsung har i denne måned lagt en ordre hos LG Display på WOLED paneler, som skal bruges til lancering af et stort OLED TV senere på året, ifølge den koreanske avis The Elec.

Tidligere på måneden rapporterede avisen Business Korea, at Samsung forventes at præsentere et 83 tommer OLED TV med WOLED panel fra LG Display allerede i september – måske på IFA-messen.

Af en ny melding fra avisen The Elec fremgår det nu, at Samsung i denne måned modtager første WOLED paneler til et TV, der bliver lanceret senere på året. Det bakker dermed op om de første meldinger. Det er en lille ordre forud for en mere ambitiøs plan i 2024.


Tilpassede WOLED paneler

Af artiklen fremgår det videre, at Samsung ønsker tilpassede WOLED paneler fra LG Display, som kun må produceres på LGs fabrik i Paju, Sydkorea – ikke Guangzhou, Kina. - "Samsung har også anmodet LG Display om at udvikle et W-OLED TV panel under den specifikation, de ønsker," skriver The Elec. "Kilder sagde, at Samsung og LG Display er næsten enige om, at panelerne bliver 77" og 83" store." Det er noget, vi har hørt nævnt før. På daværende tidspunkt blev det hævdet, at Samsung søgte paneler med andre specifikationer til mere prisvenlige OLED TV.

Som tillæg til QD-OLED TV

De nye TV-skærme fra Samsung baseret på LG Displays WOLED paneler vil blive et supplement til TV-skærme baseret på Samsungs egne QD-OLED paneler. Paneler til QD-OLED TV findes i øjeblikket kun i 55, 65 og 77 tommer. En reference til en 83 tommer Samsung S90C er allerede dukket op i Sydkoreas database for radiocertificering. - Kilde: The Elec

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |