Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHer er Telly, det første gratis TV med reklamer - FlatpanelsDK

Her er Telly, det første gratis TV med reklamer

16 May 2023 | Rasmus Larsen |

Det første gratis TV med reklamer, Telly, er blevet præsenteret i USA og lanceres til sommer. Det er et 55-tommer 4K LCD TV med soundbar, kamera og ekstra skærm. Vilkårene bør læses.

Som rapporteret tidligere på måneden, har medstifteren af Pluto TV i noget tid arbejdet på en gratis TV-skærm med reklamer. Den hedder Telly og her er den.


Telly gratis TV

55-tommer Telly med dual-skærm. Foto: Telly

TV med dual-skærm

Telly er udstyret med en ekstra skærm under hovedskærmen. Det er her alle reklamerne bliver vist sammen med widgets til at vise vejr, musikafspiller mv. - "Telly er klar til ikke kun at 'disrupte' branchen ved at levere det mest innovative TV på markedet, men til at revolutionere branchens forretningsmodel ved at gøre det muligt for annoncører fuldt ud at subsidiere omkostningerne ved selve TV'et for forbrugeren og levere det helt gratis," proklamerer selskabet. Telly er drevet af TellyOS, der er skabt til to skærme. Amerikanere kan se alt på TV'et inkl. kabel-tv og streaming samt tilslutte spilkonsoller og mediebokse som Apple TV og Nvidia Shield via HDMI.

Telly gratis TV

Det er et 55-tommer LCD TV med integreret soundbar med 5 enheder, en mikrofon til stemmestyring, kamera til videoopkald og interaktive spil og en bevægelsessensor, der holder øje med rummets aktivitet. Det leveres med en 4K-streamingstick (Android) til apps og indbygget tuner til kanaler. Der er 3 HDMI-porte, 2 USB-porte, WiFi og Bluetooth. Det vil få "hyppige over-the-air opdateringer".

Læs det med småt

Telly lanceres i første omgang kun i USA, men hvis forretningsmodellen får succes, så bør forbrugere over hele verden være opmærksomme på betingelserne – og være forberedte på rent faktisk at se reklamerne. - "Vi kan indsamle oplysninger om det lyd- og videoindhold, du ser, de kanaler, du ser, og varigheden af dine visningssessioner," fremgår det af Tellys vilkår. - "Du har ret til at fravælge deling af dine visnings- og aktivitetsdata, men det betyder desværre, at du ikke længere har adgang til tjenesterne og skal returnere fjernsynet. Hvis du fravælger og ikke returnerer fjernsyn til Telly, vil Telly debitere det registrerede kreditkort. Telly er kun tilgængelig i USA. Medmindre andet er aftalt af Telly, må du ikke videresælge Tjenesterne.‌" Vilkårene er siden blevet opdateret, så det specifikke beløb ikke fremgår. Det stod før til 500 dollars. Med andre ord låner du TV'et mod at du se reklamer.

Lanceres til sommer

Telly har i USA åbnet for bestillinger på freetelly.com, hvor de første 500.000 gratis enheder kan reserveres. Produktet lanceres til sommer. - "Telly er den største innovation indenfor TV siden farve-tv," sagde Ilya Pozin, grundlægger og adm. direktør for Telly. "Telly er et revolutionerende skridt fremad for både forbrugere og annoncører. For længe har forbrugerne ikke været en ligeværdig del af reklameværdiudvekslingen. Virksomheder tjener milliarder af dollars på annoncer vist på fjernsyn, men alligevel har forbrugerne historisk set skulle betale for både TV'et og det indhold, de ser. Alt dette ændrer sig i dag. Da jeg var med til at grundlægge Pluto TV, skabte vi en helt ny model, der tilbød fantastisk tv-indhold til seerne gratis. Nu, med Telly, leverer vi også skærmen gratis."

Funktionalitet i Telly

Med selskabets egne ord: - Smart Screen: Telly's Smart Screen lets viewers stay up to date with the latest news, sports scores, weather, stocks and so much more. They can gather together around the biggest screen in the home to watch Sunday football and track fantasy scores while watching the game. Movie night? Telly's artificial intelligence helps deliver reviews and content recommendations, all on one device. - Video Calling: Video calls will never be the same again as consumers can connect with friends, family and work colleagues from the biggest screen in the house. Viewers can even watch their favorite movie or sports teams together with friends and family across the county. - Video Games: Telly's Game Room is bringing the family back together for game night, packed with more than 40 video games, from arcade classics to immersive multiplayer experiences. - Music: Play songs from popular music services on Telly's stunning built-in five-driver sound bar. - Voice Assistant: "Hey Telly" connects living room experiences like nothing before with an innovative AI-driven voice assistant. - Fitness: Telly turns the family room into a fitness studio with free advanced motion-tracking fitness programs designed for every lifestyle.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |