Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple arbejder på 'Multi-View' PiP-funktion til Apple TV appen - FlatpanelsDK

Apple arbejder på 'Multi-View' PiP-funktion til Apple TV appen

29 Mar 2023 | Rasmus Larsen |

Adskillige kodereferencer til en ny PiP (picture-in-picture) funktion til Apple TV appen er blevet spottet i den seneste 16.5 beta-software.

'Multi-View' picture-in-picture vil gøre det muligt at se op til fire samtidige live-streams på TV-skærmen. Sådan funktionalitet kan eksempelvis være nyttig, når fodboldkampe spilles samtidig.

Det er tilsyneladende en udvidelse af den nuværende PiP-funktion, som understøttes på Apple TV, men der ser ud til, at det lige nu er tiltænkt specifikt Apple TV appen, sandsynligvis til live-sport. Det skriver mediet 9to5Mac baseret på kodereferencer spottet af udvikleren Steve Moser.


Multi-view Apple TV

Ikke den faktiske funktion men en illustration lavet af 9to5Mac

Apple har pt. de globale senderettigheder til MLS (Major League Soccer) og rettighederne til MLB Friday Night Baseball i 60 lande. Kampe streames i Apple TV appen, som desuden understøtter live-streaming fra partnere, der ønsker at lade sig integrere. Visse andre apps på tvOS understøtter allerede fire samtidige streams, f.eks. ESPN og Fubo i USA. 9to5Mac noterer sig, at referencerne til denne 'Multi-View'-funktion har eksisteret i iOS-kodebasen i noget tid, men er blevet mere omfattende i 16.5. Alligevel er det ikke selvskrevet, at funktionen dukker op i tvOS 16.5, der i øjeblikket er i beta, idet det er muligt, at Apple gemmer den til tvOS 17, som formentlig præsenteres på WWDC 17 til sommer – eller en anden fremtidig softwareversion. - Kilde: Steve Moser, 9to5Mac

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Vision Pro: Micro-OLED med 3800x3000 pixels & 90/96Hz – et paradigmeskift

08 Jun 2023 |

Både Avatar 1 og 2 nu i 4K Dolby Vision & Atmos på Disney+

08 Jun 2023 |

Android TV 14: Energi-tilstande, genvejsknap, opkald, lettere hovedtelefon-parring

08 Jun 2023 |

Apple TV+ scorer Messi-dokumentar – og hjælper ham til MLS-ligaen

08 Jun 2023 |

Økonomiske problemer presser Viaplay hårdt på sportsrettigheder

08 Jun 2023 |

Mini-test: HDMI 2.1 QMS i Apple TV 4K er godt men ikke perfekt

07 Jun 2023 |