Netflix dropper SD-opløsning som en valgmulighed i sine abonnementer og opgraderer Basic til 720p HD streaming. 4K HDR vil stadig kræve Netflix Premium.
Netflix vil efter lanceringen af et reklame-abonnement tilbyde fire forskellige pakker.
- "Vi er glade for at kunne meddele, at vi justerer videoopløsningen fra 480p til 720p HD for både vores Basic with Ads og vores eksisterende Basic-plan, så nærmest hele udbuddet på Netflix være i HD til Ultra HD domænet, " sagde Greg Peters, Chief Operating Officer og Chief Product Officer, Netflix.
Kilde: Netflix
Det vil stadig kræve Netflix Standard for at få 1080p HD og Netflix Premium for at få 4K HDR og Dolby Atmos-lyd. Antallet af samtidige streams forbliver på hhv. 1, 2 og 4 i Basic, Standard og Premium. Priserne ændres ikke.
Selvom Netflix snart dropper SD-opløsning som valgmulighed, så kan man stadig streame film og serier i SD på en skærm med SD-opløsning eller på en meget langsom internetforbindelse. Alle titler på Netflix lagres på serverne i forskellige opløsninger, bitrater og codecs.
Ændringen slår igennem i november, men det er ikke eksplicit bekræftet, om også Danmark, som ikke er lanceringsland for reklameabonnement, får hævet kvaliteten på samme tidspunkt. Flatpanels jagter information om tidspunktet. Opdateret: Gælder også i Danmark fra november, ifølge Netflix's supportsider.