Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBluetooth LE Audio lader et TV sende lyd til "ubegrænset" antal hovedtelefoner - FlatpanelsDK

Bluetooth LE Audio lader et TV sende lyd til "ubegrænset" antal hovedtelefoner

13 Jul 2022 | Rasmus Larsen |

Bluetooth LE Audio forbedrer lydkvaliteten, introducerer Auracast til at sende lyd til mange enheder samtidig samt tilføjer understøttelse af høreapparater.

Næste generation af Bluetooth er landet. LE Audio, eller Low Energy Audio, er en paraplybetegnelse for en række nye teknologier under Bluetooth-fanen.

- "I dag er en stolt dag for Bluetooth SIG-medlemsfællesskabet," sagde Mark Powell, CEO for Bluetooth SIG. "Vores medlemmer har overvundet de mange udfordringer, de blev stillet over for de seneste par år, og fuldføre det største specifikationsudviklingsprojekt i Bluetooth SIG's historie. LE Audio udvider grænserne for, hvad der er muligt for det trådløse lydmarked, herunder introduktionen af Auracast broadcast-lyd, hvilket er en ny Bluetooth-funktion der leverer livsændrende lydoplevelser til forbrugere samt bringer venner og familie tættere sammen og gør offentlige steder mere tilgængelige og behagelige for alle. Jeg kan ikke vente med at se den innovation, LE Audio byder på. "


Nyt lyd-codec

Først og fremmest skifter Bluetooth LE Audio fra det gamle SBC-lydcodec til et nyt lyd-codec kaldet LC3, som skulle give bedre lydkvalitet ved markant lavere bitrate eller højere lydkvalitet ved samme bitrate. I et eksempel lyder det, at LC3 kan levere lidt bedre lydkvalitet ved 50% lavere bitrate, hvilket samtidig løfter energieffektiviteten og forlænger batteritiden. Du kan selv lytte og sammenligne nedenfor:

Auracast til TV-skærme

En ny funktion med relevans for TV-skærme og afspillerenheder er Auracast, som er et broadcastsystem under Bluetooth-specifikationen.
Bluetooth LE Audio
Tidligere understøttede Bluetooth kun enhed-til-enheds kommunikation, så tilslutning af BT-headset til en TV-skærm var typisk begrænset til et par eller to par med begrænsninger. Med Auracast kan et TV udsende en eller flere lydstreams til så mange headsets som nødvendigt, og brugeren vil kunne vælge kilden på samme måde som han/hun vælger et WiFi-netværk (se eksempel til højre). Alternativt via en QR-kode eller NFC-tag. Bluetooth SIG forklarer:
Et ubegrænset antal Auracast-modtagere inden for rækkevidde vil være i stand til at deltage i en Auracast-udsendelse fra en nærliggende Auracast-afsender. Auracast-afsendere (f.eks. smartphones, TV-skærme, PA-systemer osv.) vil udsende en annoncering og underrette Auracast-assistenter (f.eks. smartphones, smartwatches osv.) om, at der er en Auracast-transmission tilgængelig i området. Annonceringen indeholder et navn, om transmissionen er sikret eller åben, og andre oplysninger om Auracast-transmissionen. Auracast-assistenter scanner efter disse annonceringer og giver en brugergrænseflade (UI) for at gøre det muligt for brugerne at vælge en Auracast-transmission, svarende til den brugergrænseflade, der almindeligvis bruges til at oprette forbindelse til Wi-Fi-netværk i offentlige rum.
Derudover vil Bluetooth LE Audio tilføje understøttelse af høreapparater så de gnidningsfrit kan oprette forbindelse til for eksempel TV-skærme samt Multi-Stream Audio for at sende perfekt synkroniserede lydstreams særskilt til højre og venstre øretelefon i trådløse øretelefoner.

Første enheder kommer i år

De første enheder, der understøtter Bluetooth LE Audio, lanceres i de kommende måneder – formentlig til efteråret. - "De første forbrugerprodukter, der understøtter LE Audio, inklusive dem med Auracast-broadcastlyd, forventes at komme på markedet i de kommende måneder, og Bluetooth SIG forventer, at tilgængeligheden af ​​LE Audio-produkter vil øges, når vi nærmer os juleperioden og årets afslutning," sagde Bluetooth SIG.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |