Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPluto TV kommer til Danmark i maj med 70+ gratis kanaler - FlatpanelsDK

Pluto TV kommer til Danmark i maj med 70+ gratis kanaler

16 Mar 2022 | Rasmus Larsen |

Paramounts gratis, reklamefinansierede tv- og streamingtjeneste Pluto TV kommer til Danmark den 18. maj. Ved åbning vil der være adgang til over 70 kanaler og en pulje arkivindhold, bl.a. fra Viafree.

Pluto TV i Danmark

Pluto TV blev sidste år meldt på vej til Danmark og Norden, og nu er der sat dato på åbningen og kommet konkrete detaljer. - "Pluto TV i Norden er et eksklusivt tilbud. For første gang kombinerer vi den streaminglineære tv-model, der allerede har begejstret amerikanske og europæiske forbrugere, med en ny udvidet on-demand sektion, drevet af Viafree, for at tilbyde det bedste af internationalt og lokalt indhold i én tjeneste," siger Olivier Jollet, GM og SVP, Pluto TV International. "Jeg er overbevist om, at Pluto TV vil fange de nordiske markeders og forbrugeres opmærksomhed og hurtigt blive et nyt mål for både for fans af kurateret indhold såvel som for kunder og partnere, der er interesserede i at investere i en ny og unik streamingtjeneste." I Danmark vil Pluto TV tilbyde over 70 kanaler med film, tv-serier, reality, børne-tv, sport, nyheder og andet. Hertil kommer arkivindhold fra bl.a. Viafree, der opsluges af Pluto TV. Der nævnes indhold som Catfish, The TV Show, South Park og Dora the Explorer. Der sættes ikke navn på de mange kanaler, men det oplyses, at der er tale om både internationale og lokale kanaler. Læs også: Nu reagerer YouSee på Pluto TVs entré i Danmark Registrering er ikke påkrævet, så alle kan kigge med uden beregning. Tjenesten finansieres af dataindsamling og reklamer, som NENT (ejer af Viaplay, Viafree) skal stå for i Norden. Pluto TV findes som app til Apple TV, Android TV, Amazon Fire TV, Chromecast, Samsung Smart TV, LG Smart TV. Der er desuden apps til iOS og Android mobilenheder samt browser-adgang. Pluto TV opererer allerede i 26 lande, hvor mere end 64 mio. brugere kigger med månedligt, ifølge selskabet. Tjenesten drives af Paramount, som også har betalingstjenesten Paramount+.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |