Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAllente på vej med ny Android TV boks med 4K HDR - FlatpanelsDK

Allente på vej med ny Android TV boks med 4K HDR

13 Oct 2021 | Rasmus Larsen |

Allente, sammenslutningen af Canal Digital og Viasat, arbejder på en ny Android TV-boks, der bliver mere kompakt. Den kan håndtere 4K HDR og nye videoformater.

Uden indbygget harddisk

Boksen kaldes Allente 1 og bliver afløser for Canal Digitals OnePlace-boks, som ligeledes var baseret på Android TV-platformen, hvor der er adgang til både kanaler (parabo, DVB-S2) og apps fra andre parter. Allente 1 boksen er ude hos betatestere. De melder om en kompakt boks, der i sin form minder lidt om Apple TV. Den er udviklet af KaonMedia og har 16GB lagerplads samt 2GB RAM. Den understøtter 4K-opløsning og HDR. Det gør Canal Digitals nuværende boks også, men det har dog været småt med dansk tv-produktion i den højere billedkvalitet. Boksen starter på Android 10 med indbygget Chromecast samt dekodning af AV1, VP9, HEVC og MPEG4, altså både nuværende og fremtidige video-codecs. Dette fremgår af Android TV Guide og Digitalt.tv, som har samlet op på de foreløbige data. Der er ikke indbygget harddisk til tv-optagelse. I stedet kan der monteres et SD-kort, men det er uklart om Allente går den vej eller satser på "optagelse" i skyen. Der er ikke programkort i boksen, idet afkodning af tv-signaler godkendes vha. serienummeret.

Allente 1 boks

Første billede af Allente 1 boksen. Kilde: Android TV Guide

Baseret på nyt Google-initiativ

Google har været inde over udviklingen, ifølge en udmelding fra Allente og partnere i august. Allente er en af de første tv-operatør som tager Googles såkaldte Common Broadcast Stack (CBS) i brug, hvilket skal sikre lettere og hurtigere integration af tv-udbud i hybrid Android TV-bokse. Det skulle også sikre nemmere opdatering af software. - "Vi lykønsker Allente for at blive en af de første operatører i verden til at udnytte Common Broadcast Stack og til at arbejde tæt sammen med teknologipartnere i verdensklasse og forbedre brugeroplevelsen for digital underholdning for forbrugerne," sagde Matthias Puschmann, Strategic Android TV Partner Development Manager hos Google, i august. Boksen skulle efter planen have været lanceret i 3. kvartal 2021, men er blevet forsinket. - Kilde: Allente, Android TV Guide, Digitalt.tv

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |