Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason83" 4K OLED TV & mere lysstærkt OLED-panel rygtes klar i 2021 - FlatpanelsDK

83" 4K OLED TV & mere lysstærkt OLED-panel rygtes klar i 2021

21 Dec 2020 | Rasmus Larsen |

LG Display planlægger at lancere et større 83-tommer 4K OLED TV-panel næste år, ifølge mediet AVCesar. Et mere lysstærkt OLED-panel ligger også i kortene.

Et større 4K OLED TV

Ud over de eksisterende 48-, 55-, 65-, og 77-tommer 4K OLED-paneler, så vil Display introducere et 83-tommer 4K OLED-panel i 2021, ifølge artiklen. Selskabet producerer desuden 77- og 88-tommer 8K OLED-paneler. LG Display er den fabrikant af OLED-skærmpaneler, som leverer til LG Electronics, Panasonic, Sony, Philips og andre TV-producenter, så det virker sandsynligt, at vi ser et 83-tommer 4K OLED TV næste år fra LG Electronics og muligvis andre mærker. Taget prisen på nuværende 77-tommer 4K OLED TV i betragtning, så må det forventes, at det nye 83-tommer 4K OLED TV bliver dyrt.

8K OLED TV

LG Displays nuværende 88-tommer OLED TV (8K)

Mere lysstærkt OLED-panel

Artiklen nævner desuden et "high luminosity" OLED-panel med en højere maksimal lysstyrke på op til 1000 nits. Det beskrives som svarende til det modificerede panel, der findes i Panasonics flagskibs OLED TV. Flatpanels' kilder beskriver det imidlertid som noget andet; næste OLED evolution hvor OLED-panelet tager et nyt, mere lysstærkt materiale i brug for at hæve skærmens lysstyrke. Vi har hørt skærmpanelet beskrevet som 20% mere lysstærk (ved fuld skærms hvid). Det er en anden udvikling inden for LG Displays OLED-teknologi, som ikke er relateret til 83-tommer skærmen. Vi har dog ikke kunnet bekræfte detaljerne uafhængigt, så betragt det som et rygte indtil videre. Flatpanels har meget mere at rapportere i januar, hvor de nye OLED TV for 2021 annonceret. Bliv hængende. - Kilde: AVCesar, andre kilder

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |