Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney+ lander bredt på Android TV-enheder - FlatpanelsDK

Disney+ lander bredt på Android TV-enheder

09 Sep 2020 | Rasmus Larsen |

Disney+ bliver i Danmark bredt tilgængelig på Android TV fra Philips, Sony, Sharp og TCL samt bokse som Nvidia Shield. Der streames også 4K HDR og Dolby Atmos til Android TV.

Disney+ på Android TV

Mens LG og Samsung begrænser tilgængeligheden af Disney+ app'en til Smart TV fra 2016-generationen eller senere, åbnes der på Googles Android TV-platform for sluserne. Disney+ app'en kræver Android 5.0 eller nyere, hvilket så godt som alle Android TV-enheder kører i dag. For god ordens skyld dobbelttjekkede vi med de forskellige aktører:
  • Philips oplyser, at Disney+ vil kunne findes på alle Philips Android TV.
  • Sony oplyser, at Disney+ vil kunne findes på alle Sony Android TV.
  • Nvidia oplyser, at Disney+ vil kunne findes til alle generationer er af Shield-boksen. Herudover bekræftes det, at Android TV fra Sharp og TCL ligeledes supporteres. Det samme gælder Xiaomi's Mi Box, der er baseret på Android TV-platformen.

    Disney+ brugerflade

    4K HDR & Atmos på Android TV

    Hvad angår 4K HDR (inkl. Dolby Vision) og Dolby Atmos, så understøttes det officielt i Disney+ app'en til Android TV. Nvidia oplyser konkret, at 4K HDR og Atmos virker på alle generationer af Shield-boksen. Disney tilføjer dog i den forbindelse, at Atmos hænger sammen med 4K HDR. Det vil sige, at der kun åbnes for Atmos-lyd såfremt man har en 4K HDR-kompatibel TV-skærm eller afspiller. Har man et Full HD TV med et Atmos-anlæg ved siden af, får man ikke Atmos-delen ned med HD-streamet. Læs også: Oversigt: Alt Indhold på dansk Disney+ (med 4K HDR & Atmos) Læs også: Hvad er Disney+? Indhold, teknik & resten forklaret Disney+ vil blive frigivet i den danske Google Play app-butik umiddelbart før lanceringen i Danmark og Norden den 15. september. Disneys streamingtjeneste kan frem til den 14. september købes til introduktionsrabat på 490 kr/år via disneyplus.com/dk. Derefter bliver normalprisen 59 kr/md. eller 589 kr/år.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Status på UHD Blu-ray i 2024

    26 Apr 2024 |

    Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

    26 Apr 2024 |

    Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

    26 Apr 2024 |

    Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

    25 Apr 2024 |

    1 million har oprettet login på DRTV

    25 Apr 2024 |

    Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

    25 Apr 2024 |