Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStor stigning i søgninger efter TV, konsoller & medieafspillere - FlatpanelsDK

Stor stigning i søgninger efter TV, konsoller & medieafspillere

24 Mar 2020 | Rasmus Larsen |

Når danskerne er tvunget til at blive hjemme, stiger interessen for nyt TV, spilkonsol og medieafspiller. PriceRunner melder bl.a. om en stigning i trafik til TV-kategorien på 48%.

Karantæne rykker behov

Under finanskrisen nåede TV-salget rekorder i Danmark og abonnementer på tv-pakker steg markant. Der er tegn på, at karantæne foranlediget af udbruddet af coronavirus igen kan sende salget i denne del af branchen opad. - "Vi oplever en kæmpe stigning i søgninger efter TV. Vi ser samme tendens indenfor visse andre ikke-elektronikrelaterede kategorier. Folk går f.eks. i haven så derfor søger de efter udstyr," siger Martin Andersen, Country Manager hos PriceRunner, til Flatpanels. Helt konkret oplevede man en 48% stigning i trafikken til TV-kategorien på PriceRunner i perioden 16-22. marts sammenlignet med samme periode sidste år. Trafik til PlayStation 4 steg med over 80% og trafik til medieafspillere steg med 30%. Tjenesten til prissammenligning betegner det som "eksplosivt" idet søgetrafikken til TV i forvejen ligger meget højt normalt. Martin Andersen peger på, at noget af forklaringen kan være den planlagte overgang til DVB-T2 samt at en andel af salget flyttes fra fysiske butikker til online-butikker. Det forklarer dog ikke den kraftigt stigende interesse for PlayStation 4 og summeret set indikerer tallene, at en stor del af stigningen i de tre kategorier kan tilskrives, at rigtig mange danskere er tvunget til at blive hjemme. - "Danskerne skal have hverdagen til at fungere, så måske kræver det et ekstra TV. Måske har man ikke tidligere haft et behov for eksempelvis en PlayStation eller medieafspiller, men nogle husstande vil opleve, at det er nødvendigt nu," siger Martin Andersen. At danskerne udviser større interesse for produkterne er ikke ensbetydende med øget salg. Tal for salget i de fysiske butikker kendes ikke.

allpaper OLED

Priserne er ikke steget

Stigende efterspørgsel kombineret med, at produktion i flere regioner er sat midlertidigt ud af spil eller neddroslet, kan på den længere bane føre til prisstigninger. På nuværende tidspunkt er det dog ikke tilfældet, lyder meldingen. - "Man kunne godt frygte, at prisen ville stige, men det har vi ikke set på nuværende tidspunkt. Det kan selvfølgelig komme senere, men lige nu er der stadig masser af tilbud derude, så der er mulighed for at gøre en god handel," tilføjer Martin Andersen. Der er tegn på, at både Kina og Sydkorea er ved at få produktionsapparatet i gang igen. Tilsammen står de to lande bl.a. for en stor andel af produktion af skærme og elektronikenheder. I øjeblikket topper LG C9 OLED listen over søgninger efter TV på PriceRunner, mens Google Chromecast 3 topper listen over medieafspillere.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |